1 Mosebok 9:3

Original Norsk Bibel 1866

Alt det, som vrimler, som lever, skal være eder til Spise; ligesom grønne Urter haver jeg givet eder alt (dette).

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

כָּל־רֶ֙מֶשׂ֙ אֲשֶׁ֣ר הוּא־חַ֔י לָכֶ֥ם יִהְיֶ֖ה לְאָכְלָ֑ה כְּיֶ֣רֶק עֵ֔שֶׂב נָתַ֥תִּי לָכֶ֖ם אֶת־כֹּֽל׃

Translitterasjon

Kol-remeś which hûʾ-ḥay to-you yihyeh for-ʾoklāh like-yereq ʿēśeb nātattî to-you ʾet-kōl.

Grammatikkdetaljer

• *kol*: construct state - all of/every
• *remeś*: noun, masculine, singular - moving thing/creeping thing
• *hûʾ*: pronoun, 3rd singular masculine - it
• *ḥay*: adjective, masculine, singular - living
• *yihyeh*: imperfect, 3rd singular masculine - it will be
• *ʾoklāh*: noun, feminine, singular - food
• *yereq*: noun, masculine, singular, construct state - green thing/greenery of
• *ʿēśeb*: noun, masculine, singular - plant/herb/vegetation
• *nātattî*: perfect, 1st singular - I have given
• *kōl*: noun, masculine, singular - all/everything

Ordbetydninger

• *remeś*: moving thing/creeping thing/crawling animal
• *ḥay*: alive/living/having life
• *ʾoklāh*: food/eating/something to eat
• *yereq*: green plant/greenery/green thing
• *ʿēśeb*: herb/vegetation/plant
• *nātattî*: I gave/I have given/I granted

Henviste vers

• Rom 14:14 : 14 Jeg veed og er vis paa i den Herre Jesu, at Intet (er) vanhelligt i sig selv, uden for den, som anseer Noget for at være vanhelligt, ham er det vanhelligt.
• 5 Mos 12:15 : 15 Dog maa du slagte og æde Kjød efter al din Sjæls Lyst, efter Herrens din Guds Velsignelse, som han haver givet dig, i alle dine Porte; (baade) den Urene og den Rene maa æde det som en Raa og som en Hjort.
• 5 Mos 14:3-9 : 3 Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt. 4 Disse ere de Dyr, som I maae æde: Oxe, Lam af Faarene og Kid af Gjederne; 5 Hjort og Raa og Bøffel og Steenbuk og Daadyr og Urnød og Steengjed. 6 Og hvert Qvæg, som kløver Kloven, og som adskiller tvende Klovers Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde. 7 Dog skulle I ikke æde dette af det, som tygger Drøv, og af dem, som kløver den adskilte Klov: Kamelen og Haren og Kaninen, thi de tygge Drøv og skille dog ikke Kloven ad; de skulle være eder urene; 8 og Svinet, fordi det kløver Kloven, men tygger ikke Drøv, det skal være eder ureent; I skulle ikke æde af deres Kjød og ikke røre ved deres Aadsel. 9 Dette maae I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som haver Finne og Skjæl, maae I æde. 10 Men alt det, som ikke haver Finne og Skjæl, maae I ikke æde; det er eder ureent. 11 I maae æde hver reen Fugl. 12 Men dette er det, som I skulle ikke æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen; 13 og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags; 14 og alle Ravne med deres Slags; 15 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags; 16 Falken og Hornuglen og Viben; 17 og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren; 18 og Storken og Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken. 19 Og hver Fugl, som kryber, den skal være eder ureen; de skulle ikke ædes. 20 I maae æde hver reen Fugl. 21 I maae intet Aadsel æde; du maa give den Fremmede det, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælg den Fremmede det, thi du er Herren din Gud et helligt Folk; du skal ikke koge et Kid i sin Moders Melk.
• Sal 104:14-15 : 14 Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden. 15 Og Viin glæder et Menneskes Hjerte, at dets Ansigt bliver frydefuldt af Olie; og Brødet vederqvæger et Menneskes Hjerte.
• Apg 10:12-15 : 12 i hvilket vare allehaande Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 13 Og en Røst skede til ham: Staa op, Petrus, slagt og æd! 14 Men Petrus sagde: Ingenlunde, Herre! thi jeg haver aldrig ædet noget Vanhelligt eller Ureent. 15 Og Røsten sagde atter anden Gang til ham: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for ureent!
• Rom 14:3 : 3 Hvo, som æder, foragte ikke den, som ikke æder, og hvo, som ikke æder, dømme ikke den, som æder: thi Gud haver antaget ham.
• 1 Mos 1:29-30 : 29 Og Gud sagde: See, jeg haver givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og allehaande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde 30 Og alle Dyr paa Jorden, og alle Fugle under Himmelen, og alle Orme paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, (haver jeg givet) allehaande grønne Urter til at æde; og det skede saa.
• 3 Mos 11:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og Aron, og sagde til dem: 2 Taler til Israels Børn og siger: Disse ere de Dyr, som I maae æde iblandt alle Dyr, som ere paa Jorden: 3 Alt det, som har Klov, og som adskiller Klovernes Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde. 4 Dog dette maae I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have Klov: Kamelen, thi den tygger Drøv, men den har ikke Klov; den er eder ureen; 5 og Kaninen, thi den tygger Drøv, men har ikke Klov; den er eder ureen; 6 og Haren, thi den tygger Drøv, men den har ikke Klov; den er eder ureen; 7 og Svinet, thi det har Klov og adskiller Klovens Kløft, men tygger ikke Drøv; det er eder ureent. 8 I skulle ikke æde af deres Kjød og ei røre ved deres Aadsel; de ere eder urene. 9 Dette maae I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som haver Finne og Skjæl i Vandet, i Havet og i Bækkene, dem maae I æde. 10 Men alt det, som haver ikke Finne og Skjæl i Havet og i Bækkene, af alt det, som vrimler i Vandet, og af hver Levendes Sjæl, som er i Vandet, de skulle være eder en Vederstyggelighed. 11 Ja de skulle være eder en Vederstyggelighed; I skulle ikke æde af deres Kjød, og I skulle have en Vederstyggelighed til deres Aadsel. 12 Alt det, som ikke haver Finne og Skjæl i Vandet, det skal være eder en Vederstyggelighed. 13 Og disse skulle I have en Vederstyggelighed til iblandt Fuglene, de skulle ikke ædes, de skulle være en Vederstyggelighed: Ørnen og Høgen og Strandørnen; 14 og Glenten og Skaden med sit Slags; 15 alle Ravne med deres Slags; 16 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags; 17 og Falken og Dykkeren og Hornuglen; 18 og Viben og Rørdrummen og Pelikanen; 19 og Storken, Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken. 20 Al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), den skal være eder en Vederstyggelighed. 21 Dog skulle I æde dette af al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), nemlig de, som have (lange) Been over sine Fødder, at hoppe paa Jorden med dem. 22 Af dem maae I æde disse: Græshoppen med sit Slags, og Solam med sit Slags, og Hargol med sit Slags, og Hagab med sit Slags. 23 Men al (anden) flyvende Vrimmel, som haver fire Fødder, den skal være eder en Vederstyggelighed. 24 Og ved dem kunne I gjøre eder urene; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen. 25 Og hver, som bærer (noget) af deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen. 26 Hvert Dyr, som kløver Kloven, og som dog ikke adskiller Kløften, og ei tygger Drøv, de skulle være eder urene; hver, som rører ved dem, bliver ureen. 27 Og alt det, som gaaer paa sine Laller, iblandt alle de Dyr, som gaae paa fire (Fødder), skal være eder ureent; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen. 28 Og hvo, som bærer deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen; de ere eder urene. 29 Og det skal være eder ureent iblandt den Vrimmel, som vrimler paa Jorden: Væselen og Musen og Skildpadden med sit Slags; 30 og Pindsvinet og Crocodillen og Molkormen og Sneglen og Muldvarpen. 31 Disse ere eder de urene iblandt al Vrimmel; hver, som rører ved dem, naar de ere døde, skal være ureen indtil Aftenen. 32 Og alt det, som (noget) af dem falder paa, naar de ere døde, det bliver ureent, hvad enten det er Trækar eller Klæder eller Skind eller Sæk, alt saadant Redskab, som nogen Gjerning gjøres med; det skal lægges i Vand og være ureent indtil Aftenen, og er (siden) reent. 33 Og om noget af dem falder i noget Leerkar, da bliver det alt ureent, som er i det, og I skulle sønderbryde det. 34 Kommer (saadant) Vand paa nogen Spise, som man æder, da bliver den ureen, og al den Drik, som man drikker af noget (saadant) Kar, bliver ureen. 35 Og alt det, som (noget) af deres Aadsel falder paa, bliver ureent; (være sig enten) Ovn eller Leergryder med Hanker, da skulle de brydes istykker, de ere urene; de skulle være eder urene. 36 Dog skal Kilde og Grøft, Vands Forsamling, være reen; men hvo, som rører ved deres Aadsel, bliver ureen. 37 Og naar (noget) af deres Aadsel falder paa nogen saaet Sæd, som pleier at saaes, (bliver) den (dog) reen. 38 Men naar der gydes Vand paa Sæd, og der falder siden noget af deres Aadsel derpaa, da er den eder ureen. 39 Og naar (noget) af de Dyr døer, som er givet eder til Spise, hvo, som da rører ved Aadselet deraf, skal være ureen indtil Aftenen. 40 Og hvo, som æder af Aadselet deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen, og hvo, der bærer Aadsel deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen. 41 Og al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, den skal være en Vederstyggelighed, den skal ikke ædes; 42 (nemlig) alt det, som gaaer paa Bug, og alt det, som gaaer paa fire (Fødder), ja alt det, som haver mange Fødder, iblandt al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, dem skulle I ikke æde, thi de ere en Vederstyggelighed. 43 Gjører ikke eders Sjæle vederstyggelige paa al den Vrimmel, som vrimler, og gjører eder ikke urene paa dem, at I blive urene ved dem. 44 Thi jeg Herren er eders Gud, og I skulle helliggjøre eder og være hellige, thi jeg er hellig; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle urene paa nogen Vrimmel, som kryber paa Jorden. 45 Thi jeg er Herren, den, som førte eder op fra Ægypti Land, at jeg skal være eders Gud; og I skulle være hellige, thi jeg er hellig. 46 Denne er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Dyr, som svømmer i Vandet, og om hvert Dyr, som vrimler paa Jorden; 47 til at gjøre Forskjel imellem det Urene og det Rene, og imellem det levende Dyr, som maa ædes, og det levende Dyr, som ikke maa ædes.
• 3 Mos 22:8 : 8 Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive ureen paa det; jeg er Herren.
• Rom 14:17 : 17 Thi Guds Rige er ikke Mad og Drikke, men Retfærdighed og Fred og Glæde i den Hellig-Aand.
• Rom 14:20 : 20 Nedbryd ikke Guds Gjerning for Mads Skyld. Alt er vel reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med (Samvittigheds) Anstød.
• 1 Kor 10:23 : 23 Alt er mig vel tilladt, men ikke Alt er nyttigt; Alt er mig vel tilladt, men ikke Alt opbygger.
• 1 Kor 10:25-26 : 25 Alt, hvad som sælges i Slagterboden, det æder, og efterspørger Intet for Samvittighedens Skyld; 26 thi Jorden er Herrens og dens Fylde.
• 1 Kor 10:31 : 31 Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære.
• Kol 2:16 : 16 Derfor dømme Ingen eder i Mad eller i Drikke, eller i Henseende til en Høitid eller Nymaane eller Sabbater,
• Kol 2:21-22 : 21 Rør ikke, smag ikke, tag ikke derpaa! — 22 hvilket Alt er til Fordærvelse ved Misbrug —efter Menneskenes Bud og Lærdomme?
• 1 Tim 4:3-5 : 3 som byde ikke at gifte sig, at afholde sig fra Mad, hvilken Gud haver skabt at annammes med Taksigelse af dem, som troe og have erkjendt Sandheden. 4 Thi al Guds Skabning er god, og Intet at forskyde, som annammes med Taksigelse; 5 efterdi det helliges ved Guds Ord og Bøn.