Salmenes bok 145:16
Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.
Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.
15 Alles Øine vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.
28 Giver du dem, da sanke de, oplader du din Haand, da mættes de med Godt.
29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de, samler du deres Aand fra dem, da opgive de Aanden, og de komme til deres Støv igjen.
30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
9 fordi han mættede en tørstig Sjæl, og fyldte en hungrig Sjæl med Godt.
8 Men du skal oplade din Haand for ham, og du skal laane ham det, som er nok for hans Mangel, det, som ham fattes.
17 Herren er retfærdig i alle sine Veie og miskundelig i alle sine Gjerninger.
14 fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.
5 han, som mætter din Mund med det Gode, at du bliver ung igjen som Ørnen.
26 Fra dig er min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter for dem, som frygte ham.
25 han, som giver alt Kjød Spise, thi hans Miskundhed er evindelig.
10 i hvis Haand Alles Sjæle ere, som leve, og hver Mands Kjøds Aand.
7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.
9 Og de, som boe ved Enderne, frygte for dine Tegn; du gjør, at de, som udgaae Morgen og Aften, synge (med Fryd).
10 Du besøger Jorden, og (naar) du haver gjort den begjærlig, gjør du den meget rig, Guds Bæk er fuld af Vand; du bereder deres Korn, naar du saaledes haver beredt den.
11 Vand dens Furer (overflødigen), nedtryk dens Rener; (ja) du skal gjøre den blød med Regndraaber, du skal velsigne dens Grøde.
4 Og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begjæring.
13 Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt.
15 Jeg vil visseligen velsigne dens Spise, jeg vil mætte dens Fattige med Brød.
29 Og de aade og bleve saare mætte, og han tilførte dem det, som de havde Lyst til.
9 Herren er god imod Alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gjerninger.
10 Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.
8 Gud, hvor dyrebar er din Miskundhed! og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.
9 ham, som giver Dyr deres Føde, Ravneunger, som raabe.
19 at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt.
24 Herre, hvormange ere dine Gjerninger! du gjorde dem alle viseligen; Jorden er fuld af dine Eiendomme.
14 Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
4 Han ihukomme alle dine Madoffere, og gjøre dit Brændoffer til Aske! Sela.
5 Saaledes vil jeg love dig i mit Livs (Dage); jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
2 Herre! Kongen skal glæde sig i din Kraft, og hvor saare skal han fryde sig ved din Frelse!
10 Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde, naar du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.
11 Thi Fattige skulle ikke ophøre fra at være midt i Landet; derfor byder jeg dig og siger: Du skal oplade din Haand for din Broder, for den, som trænger hos dig, og for din Fattige i dit Land.
131 Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.
19 Han gjør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.
7 Hvert Menneskes Arbeide er for hans Munds Skyld, men Sjælen kan dog ikke fyldes.
3 Og han ydmygede dig og lod dig hungre, og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kjendte, og ei dine Fædre kjendte; at han vilde lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved alt det, som udgaaer af Herrens Mund.
9 Og Herren din Gud skal give dig til overs, i alle dine Hænders Gjerninger, af dit Livs Frugt og af dit Fæes Frugt, og af dit Lands Frugt, (dig) til Gode; thi Herren skal vende tilbage til at glæde sig over dig, (dig) til Gode, ligesom han glædede sig over dine Fædre;
16 Saa skulde han og have afvendt dig fra Angestens Strube til et rumt (Sted), hvor der er ikke snevert, og dit Bord (skulde have været) roligt og fuldt med Fedme.
5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe haver du ladet (Vreden) ryge over dit Folks Bøn?
2 Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.
3 Alt det, som vrimler, som lever, skal være eder til Spise; ligesom grønne Urter haver jeg givet eder alt (dette).
25 Thi jeg haver (overflødeligen) vederqvæget en træt Sjæl, og jeg haver fyldt enhver bedrøvet Sjæl.
15 (Da) skulde du kalde, og jeg, jeg skulde svare dig; du skulde have Lyst til dine Hænders Gjerning.
15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
7 Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.
10 Frygter Herren, I hans Hellige! thi de, som ham frygte, have ingen Mangel.