Salmenes bok 74:15
Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.
13 Du, du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Dragers Hoveder i Vandene.
14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? den, som gjorde Havets Dybheder til en Vei, at de Igjenløste gik igjennem?
9 Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder.
10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
15 Han adskilte Klipperne i Ørken, og gav dem at drikke som af store Afgrunde.
16 Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder.
11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.
15 Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.
7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet.
15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
14 Du igjennemborede Hovedet for hans Landsbyer ved hans Kjeppe; de stormede til at adsprede mig, deres Glæde var som til at æde en Elendig i Skjul.
15 Du traadte med dine Heste i Havet, (ja) i mange Vandes Hob.
16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.
17 Vandene saae dig, Gud! Vandene saae dig, de vare bange, ja, Afgrundene bevægedes.
25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
16 Dagen (hører) dig til, Natten (hører) dig ogsaa til; du, du beredte Lyset og Solen.
17 Du, du satte alle Jordens Grendser; Sommer og Vinter, dem dannede du.
10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.
12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.
4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
24 Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
5 Hvad (skadede) dig, du Hav, at du flyede, du Jordan, at du løb tilbage?
25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?
9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
10 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger opløftes, da kan du, ja du komme dem til at høre op.
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
9 Og de, som boe ved Enderne, frygte for dine Tegn; du gjør, at de, som udgaae Morgen og Aften, synge (med Fryd).
10 Du besøger Jorden, og (naar) du haver gjort den begjærlig, gjør du den meget rig, Guds Bæk er fuld af Vand; du bereder deres Korn, naar du saaledes haver beredt den.
16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.
6 Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene.
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
4 Der udbryder en Bæk hos dem, som der boe, at man ikke tænker at gaae (der); (Vandene) tage af, (at de) ikke (ere længer) hos Menneskene, (og) fare hid og did.
27 som siger til Dybheden: Vær tør, og til dine Floder: Jeg vil tørre eder,
19 Vandet hensmuler Stenene, og (en Strøm) bortskyller det, som voxer af sig selv deraf, af Jordens Støv; saaledes fordærver du et Menneskes Forventelse.
33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),
41 Han aabnede en Klippe, og der fløde Vande, de løbe igjennem de tørre (Stæder som) en Flod.
11 Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.
21 Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.
16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
6 Han haver omvendt Havet til det Tørre, de ere gangne tilfods over Floden; der have vi glædet os i ham.
9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.
19 Din Tordens Lyd var i (Luftens) Kreds, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skjælvede.
11 (Som) Vand bortløber af Havet, og (som) en Flod tørres bort og bliver tør,
16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,
3 Havet saae og flyede, Jordanen løb tilbage.
16 som have faaet Rynker, førend det var deres Tid, en Flod er udøst over deres Grundvold,