Habakkuk 3:14
Du igjennemborede Hovedet for hans Landsbyer ved hans Kjeppe; de stormede til at adsprede mig, deres Glæde var som til at æde en Elendig i Skjul.
Du igjennemborede Hovedet for hans Landsbyer ved hans Kjeppe; de stormede til at adsprede mig, deres Glæde var som til at æde en Elendig i Skjul.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Du fremgik paa Jorden med Fortørnelse; du tærskede Hedningerne med Vrede.
13 Du drog ud til dit Folks Frelse, til din Salvedes Frelse; du knuste Hovedet af den Ugudeliges Huus, der du blottede Grundvolden indtil Halsen, Sela!
15 Du traadte med dine Heste i Havet, (ja) i mange Vandes Hob.
7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
42 De raabte, men der var ingen Frelser, — til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde.
9 Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder.
10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
43 Og jeg stødte dem smaae som Jordens Støv; som Dynd paa Gader tyndgjorde jeg dem og udstrakte dem.
44 Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.
14 De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.
22 Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.
5 Herren haver sønderbrudt de Ugudeliges Kjep, Regenters Riis.
6 Den, som slog Folkene med Grumhed, med Slag uden Afladelse, den, som regjerede over Hedningerne med Vrede, han bliver forfulgt, (saa at) Ingen (kan) forhindre (det).
14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
13 Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.
14 Han gjorde mig en Sønderrivelse over den anden; han haver løbet imod mig som en vældig (Krigsmand).
6 Lad lyne flux og adspred dem, udkast dine Pile og forfærd dem.
14 De komme som ad et vidt Gab, de vælte sig (ind paa mig) under Ødelæggelse.
14 Herren skal komme til Dom med de Ældste af sit Folk og med sine Fyrster; thi I have fortæret Viingaarden, den Fattiges Rov er i eders Huse.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst; der var Hagel og gloende Kul.
15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
40 Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden.
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
26 Deres Palads skal blive øde, at der skal Ingen være, som skal boe i deres Pauluner.
40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
15 Og han udskjød Pile og adspredte dem, Lyn, og forfærdede dem.
41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
3 Folkene flyede for Mangfoldigheds Lyd; Hedningerne ere adspredte, fordi du ophøiede dig.
11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
30 Og de Ringes Førstefødte skulle føde sig, og de Fattige ligge tryggeligen; men jeg vil døde din Rod med Hunger, og han skal ihjelslaae de Overblevne af dig.
5 Og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandheds Skyld med Sagtmodighed (og) Retfærdighed; og din høire Haand skal lære dig forfærdelige Ting.
19 Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop.
13 Han lod komme Pile af sit Kogger i mine Nyrer.
4 Thi hans Byrdes Aag og hans Skuldres Riis, (ja) hans Drivers Kjep haver du sønderbrudt, som paa Midians Dag,
6 Han skal dømme iblandt Hedningerne, han skal fylde (Landet med døde) Kroppe; han skal knuse (den, som er) Hoved over et stort Land.
15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.
9 Lad ham gaae som en Snegl, der smelter, som en Qvindes utidige Foster, som de, der ikke have seet Solen.
9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, bytte Rovet; min Sjæls Lyst skal stilles paa dem; jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal fordærve dem.
4 Han haver spændt sin Bue som en Fjende, han stillede sig med sin høire Haand som en Modstander, og haver ihjelslaget Alle, som vare ønskelige for Øinene; han udøste sin Grumhed i Zions Datters Paulun som en Ild.
7 til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,
7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
17 Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.
40 Og de skulle opføre en Forsamling over dig, og stene dig (ihjel) med Stene, og igjennemstikke dig med deres Sværd.