Salmenes bok 89:40
Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden.
Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
38Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig.
39Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede.
12Det udbredte sine Grene til Havet, og sine unge Qviste til Floden.
13Hvorfor haver du sønderrevet Gjærdet derfor, saa at alle de, som gaae forbi ad Veien, afbrøde af det?
41Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.
42Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
43Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender.
44Ja, du omvendte hans skarpe Sværd, og lod ham ikke bestaae i Krigen.
45Du lod hans Reenhed ophøre, og kastede hans Throne ned til Jorden.
12Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.
9Og han skal sætte Muurbrækkere imod dine Mure, og nedbryde dine Taarne ved sine Sværd.
3Han er aleneste min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, at jeg skal ikke rokkes meget.
20Gud skal høre og ydmyge dem, han, der bliver evindelig, Sela— fordi aldeles ingen Forandring er hos dem, og de frygte ikke Gud.
18Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.
11Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
10Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger opløftes, da kan du, ja du komme dem til at høre op.
9den, som vederqvæger sig ved Ødelæggelse over den Stærke, at Ødelæggelsen kommer over Befæstningen.
4Saa skal du sige til ham: Saa sagde Herren: See, det jeg byggede, nedbryder jeg, og det jeg plantede, oprykker jeg, ja dette ganske Land.
10Og I skulle tælle Jerusalems Huse, og nedbryde Husene til at befæste Muren med.
16og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig.
11Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fjenden (skal komme), ja trindt omkring Landet, og han skal gjøre, at din Styrke nedfarer fra dig, og dine Paladser skulle berøves.
5Og nu, Kjære, vil jeg give eder tilkjende, hvad jeg vil gjøre ved min Viingaard: Jeg vil borttage dens Tornegjærde, og den skal opædes, jeg vil sønderrive dens Gjærde, og den skal nedtrædes.
2Thi du gjorde af Staden en Steenhob, den faste Stad til en forfalden Hob, de Fremmedes Palads, at (det er) ikke (mere) en Stad, den skal ikke bygges evindeligen.
7Det gjør mit Viintræ aldeles øde, og piller Barken af mit Figentræ; det gjør det aldeles bart, og man bortkaster (det, at) dets Qviste blive hvide.
6Og nu, de Ting, som vare udgravede derudi tillige, dem have de sønderslaget med Hellebard og Hammere.
17Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.
9Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
10Han nedbrød mig trindt omkring og lod mig gaae, han lod min Forventelse fare bort som et Træ, (der oprykkes).
13derfor skal denne Misgjerning blive eder som en Rift i en faldende (Muur), som giver sig ud paa en høi Muur, der brister hasteligen i et Øieblik.
19Og jeg vil støde dig ned af dit Stade, og han skal nedkaste dig fra din Stand.
7Herren haver bortkastet sit Alter gjort sin Helligdom til Intet, overantvordet dens Paladsers Mure i Fjendens Haand, at de udgave (deres) Røst i Herrens Huus som paa en Forsamlingsdag.
8Herren haver tænkt at fordærve Zions Datters Muur, han udstrakte en Maalesnor, han vendte ikke sin Haand tilbage, før han havde opslugt, og han haver gjort, at Værn og Muur maae sørge, de ere vansmægtede tillige.
37Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
9Paa den samme Dag skulle hans stærke Stæder være ligesom det, der er efterladt af en Skov, eller en Qvist, som de have forladt for Israels Børns Skyld, endskjøndt der skal være en Ødelæggelse.
31og see, der vare opkomne idel Tidsler paa den, dens Overflade var skjult med Nelder, og Steengjærdet derom var nedbrudt.
5Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
9Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
19Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop.
14Du igjennemborede Hovedet for hans Landsbyer ved hans Kjeppe; de stormede til at adsprede mig, deres Glæde var som til at æde en Elendig i Skjul.
2der han havde stredet med de Mesopotamier og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog de Edomiter i Saltdalen, tolv tusinde.
5Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.
25Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til ødelagte Steenhobe.
10Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.
19Vandet hensmuler Stenene, og (en Strøm) bortskyller det, som voxer af sig selv deraf, af Jordens Støv; saaledes fordærver du et Menneskes Forventelse.
6Du skjeldte paa Hedningerne, du fordærvede den Ugudelige; du udslettede deres Navn evindeligen og altid.
19Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,
11Og jeg vil udrydde Trolddomme af din Haand, og ingen Tegnsudlæggere skulle være hos dig.
12og Fremmede, (som ere) forfærdelige iblandt Hedningerne, skulle udrydde ham, og (saa) forlade ham; paa Bjergene og i alle Dalene skulle hans Grene falde, og hans (skjønne) Grene skulle sønderbrydes ved alle Strømmene i Landet, og alle Folk paa Jorden skulle drage ned fra hans Skygge og forlade ham;
16Tilmed Nophs Børn og Thachphanes, de skulle sønderbryde din Hovedisse.
10Du raadslog skammeligen for dit Huus, idet du forkortede mange Folk, og syndede imod din Sjæl.