Salmene 104:29
Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de, samler du deres Aand fra dem, da opgive de Aanden, og de komme til deres Støv igjen.
Tilleggsressurser
Henviste vers
- Job 34:14-15 : 14 Dersom han vilde sætte sit Hjerte dertil, da samlede han sin Aand og sin Aande til sig; 15 alt Kjød maatte opgive Aanden tillige, og Mennesket blive til Støv igjen.
- Sal 30:7 : 7 Og jeg, jeg sagde i min Rolighed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.
- 1 Mos 3:19 : 19 I dit Ansigts Sved skal du æde Brødet, indtil du bliver til Jord igjen, thi du er tagen deraf; thi du er Støv, og skal blive til Støv igjen.
- Fork 12:7 : 7 og Støvet kommer til Jorden igjen, som det var (før), og Aanden kommer til Gud igjen, som gav den.
- 5 Mos 31:17 : 17 Og naar min Vrede optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige onde Ting og Angester skulle ramme det, da skal det sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi at min Gud er ikke midt iblandt mig?
- Sal 90:3 : 3 Du forvandler et Menneske, at han bliver knust, og du siger: Kommer igjen, I Menneskens Børn!
- Sal 146:4 : 4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag).
- Job 34:29 : 29 Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;
- Job 10:9 : 9 Kjære, kom ihu, at du gjorde mig som Leer, og at du vil gjøre mig til Støv igjen.
- Job 13:24 : 24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
- Apg 17:25 : 25 han tjenes og ikke af Menneskens Hænder, som den, der haver Noget behov, efterdi han selv giver Alle Liv og Aande og alle Ting;
- Rom 8:20-22 : 20 thi Skabningen er Forfængeligheden underlagt, — ikke med sin Villie, men ved ham, som lagde den derunder; — 21 dog med det Haab, at Skabningen skal og selv blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed. 22 Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Smerte indtil nu.
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- 84%
30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
- Job 34:14-152 vers78%
14 Dersom han vilde sætte sit Hjerte dertil, da samlede han sin Aand og sin Aande til sig;
15 alt Kjød maatte opgive Aanden tillige, og Mennesket blive til Støv igjen.
- Sal 104:27-282 vers77%
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.
28 Giver du dem, da sanke de, oplader du din Haand, da mættes de med Godt.
- 77%
4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag).
- 76%
3 Du forvandler et Menneske, at han bliver knust, og du siger: Kommer igjen, I Menneskens Børn!
- 76%
9 De skulle omkomme for Guds Aande, og fortæres af hans Vredes Aand.
- 75%
7 og Støvet kommer til Jorden igjen, som det var (før), og Aanden kommer til Gud igjen, som gav den.
- 74%
20 De fare alle til eet Sted, de bleve alle af Støv, og de komme alle til Støv igjen.
- 73%
10 Men en Mand døer og svækkes, og et Menneske opgiver Aanden; hvor er han da?
- Sal 104:7-93 vers73%
7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst.
8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.
- 72%
22 Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft.
- 72%
19 I dit Ansigts Sved skal du æde Brødet, indtil du bliver til Jord igjen, thi du er tagen deraf; thi du er Støv, og skal blive til Støv igjen.
- 72%
39 Og han kom ihu, at de vare Kjød, et Veir, som bortfarer og kommer ikke tilbage.
- 72%
20 De døe i et Øieblik, og et Folk bæver og forgaaer midt om Natten, og de Mægtige tages bort, (endskjøndt) ikke ved Haand.
- Sal 103:14-163 vers72%
14 Thi han, han kjender vor Skabning, han kommer ihu, at vi ere Støv.
15 (Anlangende) et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre.
16 Naar Veir farer over det, da er det ikke (mere), og dets Sted kjender det ikke mere.
- 71%
26 De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem.
- Sal 90:5-62 vers71%
5 Du bortskyllede dem, de ere som en Søvn; om Morgenen ere de som Græs, der omskiftes.
6 Om Morgenen blomstrer det, og det omskiftes; om Aftenen afhugges det og tørres.
- 71%
19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.
- 71%
4 Et Menneske er ligt Forfængeligheden, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
- 71%
12 (saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.
- 71%
22 Lader (da) af fra Mennesket, som haver Aande i sin Næse; thi hvori skulde han agtes (noget)?
- 71%
17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.
- 71%
17 Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted.
- 70%
16 og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig.
- 70%
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.
- 70%
13 Dens Been ere (som) stærkt Kobber, (ja) dens Been ere ligesom en Jernstang.
- Job 14:19-202 vers70%
19 Vandet hensmuler Stenene, og (en Strøm) bortskyller det, som voxer af sig selv deraf, af Jordens Støv; saaledes fordærver du et Menneskes Forventelse.
20 Du overvælder ham i Evighed, og han farer hen, du forvender hans Ansigt og lader ham fare.
- 70%
10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.
- 70%
32 (Naar) han seer til Jorden, da bæver den, (naar) han rører ved Bjergene, da ryge de.
- 70%
14 De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.
- 70%
20 Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven,
- Job 4:20-212 vers70%
20 Fra Morgenen indtil Aftenen sønderknuses de; uden at der er Nogen, som lægger (det paa Hjerte), fordærves de evindeligen.
21 Farer deres Ypperlighed ikke bort, som var i dem? (ja) de døe, men ikke udi Viisdom.
- 70%
10 i hvis Haand Alles Sjæle ere, som leve, og hver Mands Kjøds Aand.
- 69%
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
- Job 14:2-32 vers69%
2 Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
- 69%
1 Min Aand er fordærvet, mine Dage ere udslukte, Gravene ere for mig.
- 69%
14 Deres Sjæl skal døe i Ungdommen, og deres Liv (skal endes) iblandt Skjørlevnere.
- 69%
19 Tørhed, ja Hede borttager Sneevand, (men) Helvede dem, som have syndet.
- 69%
14 fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.