Salmene 107:26

Original Norsk Bibel 1866

De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 22:14 : 14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.
  • Sal 119:28 : 28 Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.
  • Jes 13:7 : 7 Derfor skulle alle Hænder nedsynke, og alle Menneskers Hjerte smeltes.
  • Nah 2:10 : 10 Røver Sølv, røver Guld! thi der er ingen Ende paa Forraad (og) Herlighed af alt kosteligt Tøi.
  • 2 Sam 17:10 : 10 Saa blev ogsaa den ganske mistrøstig, som (ellers) er stridbar, som har et Hjerte som en Løves Hjerte; thi al Israel veed, at din Fader er vældig, og at de ere stridbare Mænd, som ere hos ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.

    28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

    29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig.

    30 Da bleve de glade, at de vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begjæring —

  • 79%

    23 De, som fare ned paa Havet i Skibe, som udrette (deres) Gjerning i store Vande,

    24 — de, de saae Herrens Gjerninger, og hans underlige Gjerninger i det Dybe.

    25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.

  • 76%

    11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.

    12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.

    13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 75%

    7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst.

    8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.

  • 19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 7 Min Gud! min Sjæl nedbøier sig i mig; derfor vil jeg komme dig ihu fra Jordans Land og Hermonim, fra det lille Bjerg.

  • 75%

    5 — (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.

    6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.

  • 75%

    11 Fremdeles sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet foer frem og stormede.

    12 Og han sagde til dem: Optager mig og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg veed, at den store Storm er over eder for min Skyld.

    13 Og Mændene roede for at føre (Skibet) tilbage til det Tørre, men de kunde ikke; thi Havet foer frem og stormede over dem.

  • 5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen.

  • 75%

    3 da havde de opslugt os levende, der deres Vrede var optændt imod os;

    4 da havde Vandene løbet over os, en Bæk havde gaaet over vor Sjæl;

    5 da havde de stolte Vande gaaet over vor Sjæl.

  • 10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.

  • 39 Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.

  • 3 Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;

  • 22 Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft.

  • 5 Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.

  • 26 Dine Rorsmænd førte dig paa store Vande, (men) Østenvinden sønderbrød dig midt i Havet.

  • 3 Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.

  • 16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.

  • 72%

    14 De komme som ad et vidt Gab, de vælte sig (ind paa mig) under Ødelæggelse.

    15 Forskrækkelser vendte sig imod mig og forfulgte min Herlighed som Veir, og min Frelse er gaaen forbi som en Sky.

  • 15 Og de optoge Jonas og kastede ham i Havet; da stod Havet stille fra sin heftige Brusen.

  • 3 Herre! Strømme opløfte, Strømme opløfte deres Lyd, Strømme opløfte deres sammenstødende (Bølger).

  • 14 Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld.

  • 23 Men der de seilede, sov han ind; og en Hvirvelvind kom ned paa Søen, og de fik meget Vand ind og vare i Fare.

  • 5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.

  • 71%

    1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).

    2 Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen.

  • 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.

  • 6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.

  • 16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.

  • 41 Men de dreve ind paa en Grund, som havde Dyb paa begge Sider, og stødte an med Skibet; og Forstavnen borede sig fast og stod ubevægelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.

  • 37 Og der kom en stærk Hvirvelvind; men den kastede Bølgerne ind i Skibet, saa at det allerede fyldtes.

  • 29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de, samler du deres Aand fra dem, da opgive de Aanden, og de komme til deres Støv igjen.

  • 70%

    17 Og der de havde taget den op, brugte de Hjælp og omsurrede Skibet; og saasom de frygtede, at de skulde drives ind paa en Sandbanke, lode de Seilene ned og dreve saaledes.

    18 Og der vi udstode Meget af Stormen, begyndte de næste Dag at kaste overbord.

  • 7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.