Jobs bok 40:13
Dens Been ere (som) stærkt Kobber, (ja) dens Been ere ligesom en Jernstang.
Dens Been ere (som) stærkt Kobber, (ja) dens Been ere ligesom en Jernstang.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.
12Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.
20Hvor meget er dit Gode, som du haver gjemt for dem, som dig frygte, (som) du haver beviist mod dem, der troe paa dig, for Menneskens Børn!
16saaledes skal du forfølge dem med din Storm, og forfærde dem med din Hvirvelvind.
17Gjør deres Ansigt fuldt af Skam, at de maae søge dit Navn, Herre!
10Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.
4Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.
2Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens Frygt.
15Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?
24Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
14Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
14Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).
4som skjærpe deres Tunge som et Sværd; de spende (Bue og skyde) deres Piil, (som er) et bittert Ord,
5at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke.
26De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem.
9Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
9Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.
10Deres Galde, som omkringgive mig, (ja) deres Læbers Møie lad skjule dem (selv).
4De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.
42De raabte, men der var ingen Frelser, — til Herren, men han svarede dem ikke.
23Deres Bord blive for dem til en Strikke og til Betalinger, til en Snare!
24Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.
12Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
13Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!
24Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!
24Efter deres Ureenhed og efter deres Overtrædelser haver jeg gjort imod dem, og jeg skjulte mit Ansigt for dem.
16Herrens Øine ere (vendte) til de Retfærdige, og hans Øren til deres Raab.
11I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
43Og jeg stødte dem smaae som Jordens Støv; som Dynd paa Gader tyndgjorde jeg dem og udstrakte dem.
22Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.
23Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
9Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
18Og jeg, jeg vil aldeles skjule mit Ansigt paa den samme Dag, for alt det Ondes Skyld, som det haver gjort; thi det haver vendt sit Ansigt til andre Guder.
8at binde deres Konger med Lænker, og deres ærede (Folk) med Jernbolte,
10deres Øine vorde mørke, saa at de ikke see, og bøi altid deres Ryg.
16Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve.
6(De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne.
18Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.
26Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.
15Jeg syede en Sæk omkring min Hud, og nedlagde mit Horn i Støvet.
29Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de, samler du deres Aand fra dem, da opgive de Aanden, og de komme til deres Støv igjen.
22Og jeg vil vende mit Ansigt om fra dem, og de skulle vanhellige mit skjulte Sted; og Røvere skulle komme derind og vanhellige det.
17See, Herren skal bortkaste dig, (som) en (stærk) Mand bortkaster En, og aldeles skjule dig.
3Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet.
40Og de skulle opføre en Forsamling over dig, og stene dig (ihjel) med Stene, og igjennemstikke dig med deres Sværd.
26Og jeg, jeg haver ogsaa opslaget dine Sømme over dit Ansigt, og din Skam er seet.
4Da skal du blive fornedret, du skal tale af Jorden, og din Tale skal mumle af Støvet, og din Røst skal være ligesom en Spaadomsaands af Jorden, og din Tale qviddre af Støvet.
15Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
8Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys.
18Og de skulle ombinde Sække, og Bævelse skal skjule dem; og over alle Ansigter (skal være) Skam, og alle deres Hoveder (skulle blive) skaldede.