Salmene 34:16
Herrens Øine ere (vendte) til de Retfærdige, og hans Øren til deres Raab.
Herrens Øine ere (vendte) til de Retfærdige, og hans Øren til deres Raab.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Thi Herrens Øine ere over de Retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er ogsaa over dem, som gjøre Ondt.
14 Bevar din Tunge fra Ondt, og dine Læber, at de ikke tale Svig.
15 Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den.
15 De skulle være altid for Herren, og han skal udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
11 Derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: See, jeg sætter mit Ansigt imod eder til det Onde og til at udrydde al Juda.
9 Thi de Onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
21 Han bevarer alle hans Been, (at) ikke eet af dem skal blive sønderbrudt.
26 Han slaaer dem paa de Ugudeliges Sted, paa et Sted, hvor man seer det,
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
38 Men Overtrædere skulle ødelægges tilsammen, de Ugudelige skulle udryddes paa det Sidste.
7 Thi Herren er retfærdig, elsker Retfærdighed; hans Ansigt beskuer en Oprigtig.
3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
16 saaledes skal du forfølge dem med din Storm, og forfærde dem med din Hvirvelvind.
35 til at lade en Mands Ret bøies for den Høiestes Ansigt,
36 til at lade et Menneske forvendes i sin Trætte, (ligesom) Herren ikke saae det.
66 Du skal forfølge (dem) i Vrede, og ødelægge dem fra (at være) under Herrens Himmel.
4 Herre! gjør vel imod de Gode og imod dem, som ere oprigtige i deres Hjerter.
20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
22 Men de Ugudelige skulle udryddes af Landet, og de Troløse udslettes deraf.
4 Herren er retfærdig, han afhuggede de Ugudeliges Reb.
32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
20 De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.
10 I, som elske Herren, hader det Onde! han bevarer sine Helliges Sjæle, han skal frie dem af de Ugudeliges Haand.
15 Sønderbryd de Ugudeliges Arm og (anlangende) den Onde, randsag hans Ugudelighed, (indtil) du ikke finder den (mere).
18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).
29 Herren er langt fra de Ugudelige, men hører de Retfærdiges Bøn.
6 Ved Miskundhed og Sandhed forsones Misgjerning, og ved Herrens Frygt viger man fra det Onde.
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
17 Thi mine Øine ere over alle deres Veie, de ere ikke skjulte for mit Ansigt, og deres Misgjerning er ikke skjult for mine Øine.
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den samme Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.
23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
11 Der skal rystes Gløder over dem; han skal lade dem falde ned i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle opstaae igjen.
27 Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.
28 Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.
16 og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig.
28 Giv dem hen i Misgjerning over Misgjerning, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed.
29 Herrens Vei er den Fuldkomnes Styrke, men Fordærvelse for dem, som gjøre Uret.
12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.
5 Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
23 Og han har ladet deres Uret komme tilbage over dem, og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
20 Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem.
4 Herre! du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for dig og vare (flittig) paa.
13 Hans Afkom skal være til at udryddes; deres Navn skal udslettes i den anden Slægt.
27 Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.
8 Og jeg vil sætte mit Ansigt imod den samme Mand, og ødelægge ham til et Tegn og til et Ordsprog, og udrydde ham midt af mit Folk; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
18 See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
9 Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.