Salmenes bok 90:8
Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys.
Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Thi vore Overtrædelser ere mange for dig, og vore Synder svare imod os; thi vore Overtrædelser ere hos os, og vi kjende vore Misgjerninger,
7Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Grumhed.
9Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
20Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.
3Du, som hører Bønnen, hen til dig skal alt Kjød komme.
9Thi alle vore Dage vende sig i din Vrede; vi fortære vore Aar som en Tanke.
7Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig.
8Herre! os hører (vort) Ansigts Blusel til, vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig.
5Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som mig hade uden Aarsag, mine Fjender, som (søge at) udrydde mig uden Skyld, ere mægtige; jeg maa da igjengive det, jeg ikke haver røvet.
8Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.
7Om vore Misgjerninger have svaret imod os, Herre! (da) gjør det (dog) for dit Navns Skyld; thi vore Afvendelser ere store, imod dig have vi syndet.
3Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder.
4To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
42Vi, vi have overtraadt og været gjenstridige, du, du tilgav ikke.
43Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.
44Du skjulte dig med en Sky, at der ikke kunde komme Bøn igjennem.
45Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.
24Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
3Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae?
7Men nu, Herre! du er vor Fader; vi ere Leret, og du er vor Pottemager, og vi ere alle din Haands Gjerning.
5Jeg bekjendte min Synd for dig, og skjulte ikke min Misgjerning; jeg sagde: Jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren, og du, du forlod (mig) min Synds Misgjerning. Sela.
5Men vi vare, vi alle, som de Urene, og alle vore Retfærdigheder som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle af som et Blad, og vor Misgjerning førte os bort som et Veir.
14Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.
15Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen.
12Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.
2Herre! du havde Behagelighed, til dit Land, du omvendte Jakobs Fængsel.
23Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
2Men eders Misgjerninger gjøre Skilsmisse imellem eder og imellem eders Gud, og eders Synder gjøre, at han skjuler Ansigtet fra eder, at han hører (eder) ikke.
24Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!
26Thi du skriver Bitterheder op mod mig, og lader mig faae min Ungdoms Synder til Arv.
6at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
33Og du er retfærdig i alt det, som er kommet over os; thi du handlede troligen, men vi, vi handlede ugudeligen.
5Vi have syndet og handlet ilde, og have handlet ugudeligen og været gjenstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Rette.
16Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.
17Min Overtrædelse er beseglet i et Knippe, og du syer om min Misgjerning.
4(Der er) intet Sundt i mit Kjød for din Vrede, (der er) ingen Fred i mine Been for min Synds Skyld.
19Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,
11Hvo kjender din Vredes Styrke og din Grumhed, saasom Frygten for dig (udkræver)?
10Han gjør ikke med os efter vore Synder, og betaler os ei efter vore Misgjerninger.
13Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte; jeg veed, at dette var hos dig.
17See, udi Fred kom paa mig en Bitterhed, (ja) en Bitterhed; men du, du haver kjærligen annammet min Sjæl fra Fordærvelsens Hule, thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg.
22Thi mon du aldeles skulde ville forkaste os? mon du er saa saare vred paa os?
15Glæd os efter de Dage, hvori du haver plaget os, efter de Aar, i hvilke vi have seet Ulykke.
3Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?
20Hvor meget er dit Gode, som du haver gjemt for dem, som dig frygte, (som) du haver beviist mod dem, der troe paa dig, for Menneskens Børn!
6Og jeg sagde: Min Gud! jeg blues og skammer mig ved at opløfte mit Ansigt til dig, min Gud! thi vore Misgjerninger ere mangfoldige indtil over (vort) Hoved, og vor Skyld er stor indtil Himmelen.
18See min Elendighed og min Møie, og forlad (mig) alle mine Synder.
1Herre! kom ihu, hvad der er skeet os, sku og see vor Forhaanelse.
12Skal din Miskundhed fortælles i Graven, din Sandhed i Fordærvelsen?
1Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.