Salmenes bok 103:10
Han gjør ikke med os efter vore Synder, og betaler os ei efter vore Misgjerninger.
Han gjør ikke med os efter vore Synder, og betaler os ei efter vore Misgjerninger.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Thi saa høi Himmelen er over Jorden, er hans Miskundhed mægtig over dem, som frygte ham.
12 Saa langt som Østen er fra Vesten, lod han vore Overtrædelser være langt fra os.
13 Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 Thi han, han kjender vor Skabning, han kommer ihu, at vi ere Støv.
8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 Han skal ikke evindeligen trætte, ei heller beholde (Vrede) evindelig.
18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed.
19 Han skal igjen forbarme sig over os, han skal undertrykke vore Misgjerninger; ja du skal kaste alle deres Synder i Havets Dybheder.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindeligen.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han forbarme sig efter sin store Miskundhed.
33 Thi han plager ikke af sit Hjerte eller bedrøver Menneskens Børn,
42 Vi, vi have overtraadt og været gjenstridige, du, du tilgav ikke.
43 Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.
13 Og efter alt det, som er kommet over os for vore de onde Gjerninger og for vor store Skyld, da haver du, vor Gud, sparet, (og straffet os) mindre, end vor Misgjerning (har fortjent), og givet os en Redning, som denne er.
9 Hos Herren vor Gud ere Barmhjertigheder og Forladelser, endskjøndt vi have været gjenstridige imod ham,
14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.
15 Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen.
20 Han haver ikke gjort saaledes ved noget Folk, og de Rette, dem kjende de ikke. Halleluja!
38 Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed.
22 Det er Herrens (megen) Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertigheder have ingen Ende.
17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.
18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskeligen imod din Pagt.
2 Min Sjæl! lov Herren, og glem ikke alle hans Velgjerninger!
3 han, som forlader dig alle dine Misgjerninger, han, som læger alle dine Sygdomme,
4 han, som igjenløser dit Liv fra Fordærvelse, han, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertigheder,
8 Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
1 Davids (Psalme), som giver Underviisning. Salig er den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er skjult.
2 Saligt er det Menneske, som Herren ikke tilregner Misgjerning, og i hvis Aand ikke er Svig.
8 salig er den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.
7 Vore Fædre syndede, de ere ikke (mere, og) vi, vi bære deres Misgjerninger.
8 Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys.
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser ihu; (men) kom du mig ihu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
12 Thi vore Overtrædelser ere mange for dig, og vore Synder svare imod os; thi vore Overtrædelser ere hos os, og vi kjende vore Misgjerninger,
18 Herren er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgjerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerninger paa Børnene, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).
5 Men vi vare, vi alle, som de Urene, og alle vore Retfærdigheder som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle af som et Blad, og vor Misgjerning førte os bort som et Veir.
23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
17 (da siger han:) Og jeg vil ikke mere ihukomme deres Synder og deres Overtrædelser.
33 Og du er retfærdig i alt det, som er kommet over os; thi du handlede troligen, men vi, vi handlede ugudeligen.
12 Thi jeg vil være naadig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder og deres Overtrædelser.
7 som bevarer Miskundhed mod tusinde (Led), som forlader Misgjerning og Overtrædelse og Synd, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).
20 Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.
4 Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.
8 Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.
6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde (og) gjort Ugudelighed.
10 Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os.
9 Dine Helligdoms Stæder ere blevne til en Ørk; Zion er bleven til en Ørk, Jerusalem er en Ødelæggelse.
12 Og han haver holdt sine Ord, som han talede over os og over vore Dommere, som dømte os, og han har ladet stor Ulykke komme over os, (saadan) som ikke er skeet under al Himmelen, saa som det er skeet i Jerusalem.
22 Alle hans Overtrædelser, som han haver gjort, skulle ham ikke ihukommes; han skal leve i sin Retfærdighed, som han haver gjort.
11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed.