Salmenes bok 147:20

Original Norsk Bibel 1866

Han haver ikke gjort saaledes ved noget Folk, og de Rette, dem kjende de ikke. Halleluja!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 4:32-34 : 32 Thi spørg, Kjære, om de forrige Dage, som for dig have været, fra den Dag, Gud skabte Menneskene paa Jorden, og fra (den ene) Himmelens Ende og indtil (den anden) Himmelens Ende, om der er skeet Noget, som denne store Ting, eller om der er hørt Noget, som dette? 33 Om et Folk har hørt Guds Røst talende midt ud af Ilden, saasom du, du har hørt, og er blevet ved Live? 34 eller om Gud har forsøgt at komme, at tage sig et Folk midt af Folket ved Forsøgelser, ved Tegn, og ved underlige Gjerninger, og ved Krig, og ved en stærk Haand, og ved en udrakt Arm, og ved store Forskrækkelser, efter alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved eder i Ægypten for dine Øine?
  • Rom 3:1-2 : 1 Hvad er da Jødens Fortrin? eller hvad gavner Omskjærelsen? 2 Meget i alle Maader, fornemmeligen at Guds Ord ere dem betroede.
  • Ef 2:12 : 12 at I paa den Tid vare uden Christo, udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede fra Forjættelsens Pagter, havde ikke Haab og vare uden Gud i Verden;
  • Ef 5:8 : 8 Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn,
  • 1 Pet 2:9-9 : 9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørket til sit underfulde Lys; 10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, som ikke havde erholdt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
  • Ordsp 29:18 : 18 Naar der ikke ere Syner, bliver et Folk blottet, men den, som bevarer Loven, han er salig.
  • Jes 5:1-7 : 1 Nu vil jeg synge om min Elskelige, min Kjærestes Sang om hans Viingaard: Min Elskelige havde en Viingaard paa en fed Høi. 2 Og han havde gjort Gjærde omkring den, og kastet Stenene af den, og plantet den med (ædle) Viinqviste, byggede og et Taarn midt derudi, og udhuggede ogsaa en Viinperse derudi, og forventede, at den skulde bære (gode) Druer, men den bar vilde Druer. 3 Og nu, I Jerusalems Indbyggere og Judæ Mænd! Kjære, dømmer imellem mig og imellem min Viingaard. 4 Hvad skulde man mere have gjort ved min Viingaard, end jeg haver gjort ved den? hvi forventede jeg, at den skulde bære (gode) Druer, og den bar vilde Druer? 5 Og nu, Kjære, vil jeg give eder tilkjende, hvad jeg vil gjøre ved min Viingaard: Jeg vil borttage dens Tornegjærde, og den skal opædes, jeg vil sønderrive dens Gjærde, og den skal nedtrædes. 6 Og jeg vil gjøre den øde, den skal ikke beskjæres, ei heller hakkes, men der skal opvoxe Torne og Riis; og jeg vil byde over de tykke Skyer, at de ikke regne derpaa. 7 Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig.
  • Matt 21:33-41 : 33 Hører en anden Lignelse: Der var et Menneske, en Huusbonde, som havde plantet en Viingaard og gjort et Gjærde omkring den, og gravet en Perse i den og bygget et Taarn; og han leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands. 34 Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter. 35 Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden sloge de ihjel, en anden stenede de. 36 Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem. 37 Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville dog undsee sig for min Søn. 38 Men der Viingaardsmændene saae Sønnen, sagde de til hverandre: Denne er Arvingen, kommer, lader os slaae ham ihjel og tilvende os hans Arv. 39 Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel. 40 Derfor, naar Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd? 41 De sagde til ham: Han skal ilde omkomme de Onde og leie andre Viingaardsmænd sin Viingaard, som skulle give ham Frugterne i deres Tider.
  • Apg 14:16 : 16 hvilken i de forbigangne Tider haver ladet alle Hedninger vandre deres egne Veie,
  • Apg 26:18 : 18 for at oplade deres Øine, at de omvende sig fra Mørket til Lyset og fra Satans Magt til Gud, paa det at de kunne annamme Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.
  • Apg 26:27 : 27 Troer du, Kong Agrippa! Propheterne? Jeg veed, at du troer.
  • 5 Mos 4:7-8 : 7 Thi hvilket er saa stort et Folk, som Gud holder sig nær til, som Herren vor Gud (til os), saa tidt vi kalde paa ham? 8 Og hvilket er saa stort et Folk, som haver saa retfærdige Skikke og Rette, som al denne Lov er, som jeg sætter for eders Ansigt idag?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 19 Han haver kundgjort Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Rette.

  • 14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.

  • 7 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere over al Jorden.

  • 21 Han ansaae ikke Uret i Jakob, og saae ikke til Møie i Israel; Herren, hans Gud, er med ham, og Kongens Basun klang hos ham.

  • 73%

    1 Lover Herren, alle Hedninger, priser ham, alle Folk!

    2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!

  • 45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!

  • 10 Han gjør ikke med os efter vore Synder, og betaler os ei efter vore Misgjerninger.

  • 12 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,

  • 16 Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.

  • 2 Herren kundgjorde sin Salighed; han aabenbarede sin Retfærdighed for Hedningernes Øine.

  • 34 De gjøre efter den første Viis indtil denne Dag; hverken frygte de Herren, ei heller gjøre de efter deres Skikke og efter deres Rette og efter Loven og efter Budet, som Herren bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel,

  • 5 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,

  • 24 Forteller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger idlandt alle Folkene.

  • 8 Zion hørte det og blev glad, og Judæ Døttre frydede sig for dine Dommes Skyld, Herre!

  • 3 Fortæller hans Ære iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger iblandt alle Folk.

  • 6 Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.

  • 14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.

  • 21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,

  • 70%

    7 Thi hvilket er saa stort et Folk, som Gud holder sig nær til, som Herren vor Gud (til os), saa tidt vi kalde paa ham?

    8 Og hvilket er saa stort et Folk, som haver saa retfærdige Skikke og Rette, som al denne Lov er, som jeg sætter for eders Ansigt idag?

  • 11 O Gud! ligesom dit Navn er, saa er din Priis indtil Jordens Ender; din høire Haand er fuld af Retfærdighed.

  • 20 Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:

  • 6 Og han sagde til Dommerne: Seer til, hvad I gjøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren, og han er med eder i Dommens Handel.

  • 12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.

  • 14 Og han haver ophøiet et Horn for sit Folk, en Lovsang for alle sine Hellige, for Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!

  • 20 Herre! der er Ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.

  • 5 Synger Herren Psalmer, thi han haver gjort herlige Ting; dette blive kundgjort paa den ganske Jord!

  • 21 Han er din Lov, og han er din Gud, som haver gjort disse store og forfærdelige Ting mod dig, som dine Øine have seet.

  • 4 og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.

  • 6 Udøs din Hastighed paa Hedningerne, som ikke kjende dig, og paa de Riger, som ikke kalde paa dit Navn.

  • 4 Men jeg, jeg sagde: Sandeligen, disse ere de Ringe, de handle daarligen; thi de kjende ikke Herrens Vei, deres Guds Ret.

  • 12 Og han haver holdt sine Ord, som han talede over os og over vore Dommere, som dømte os, og han har ladet stor Ulykke komme over os, (saadan) som ikke er skeet under al Himmelen, saa som det er skeet i Jerusalem.

  • 7 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi at I gjøre Uro mere end Hedningerne, som ere trindt omkring eder, I vandre ikke efter mine Skikke og gjøre ikke mine Rette, og I gjøre ikke end efter Hedningernes Rette, som ere trindt omkring eder,

  • 16 Herrens Ansigt haver adspredt dem, han skal ikke see til dem mere; de ansaae ikke Præsternes Person, de vare ikke naadige imod de Gamle.

  • 5 (Han er den,) som elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.

  • 14 Thi Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham over sine Tjenere.

  • 1 Ikke os, Herre! ikke os, men giv dit Navn Ære for din Miskundheds Skyld, for din Sandheds Skyld.

  • 8 I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; en Psalme; Asaphs Sang.

  • 7 til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,

  • 20 Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.

  • 3 Herren er stor og saare priselig, og hans Mægtighed er urandsagelig.

  • 9 at gjøre iblandt dem (efter) en skreven Ret; denne Herlighed, skal høre alle hans Hellige til. Halleluja!

  • 4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.

  • 7 Og de sige: Herren seer det ikke, og Jakobs Gud forstaaer det ikke.

  • 15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;

  • 12 O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud.

  • 8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.

  • 5 Thi Israel og Juda (skulle) ikke (forlades) i Enkestand af sin Gud, af den Herre Zebaoth, skjøndt deres Land er fyldt med Skyld for Israels Hellige.