Salmenes bok 149:9
at gjøre iblandt dem (efter) en skreven Ret; denne Herlighed, skal høre alle hans Hellige til. Halleluja!
at gjøre iblandt dem (efter) en skreven Ret; denne Herlighed, skal høre alle hans Hellige til. Halleluja!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5De Hellige skulle fryde sig med Ære, de skulle synge med Fryd paa deres Leier.
6De skulle ophøie Gud meget med deres Strube, og (der skal være) et tveegget Sværd i deres Haand,
7til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,
8at binde deres Konger med Lænker, og deres ærede (Folk) med Jernbolte,
1Halleluja! Synger Herren en ny Sang, hans Lov i de Helliges Menighed!
10Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.
3De skulle takke dit store og forfærdelige Navn, som er helligt,
4og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.
11I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!
12Unge Karle og Jomfruer ogsaa, de Gamle med de Unge!
13De skulle love Herrens Navn, thi hans Navn alene er ophøiet; hans Majestæt er over Jorden og Himmelen.
14Og han haver ophøiet et Horn for sit Folk, en Lovsang for alle sine Hellige, for Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!
7(Anlangende) Fjenden, (nu) ere Ødelæggelserne endte evindeligen, og du, (O Gud!) haver udryddet Stæderne; deres Ihukommelse er omkommen med dem.
8Men Herren skal blive evindelig, han haver beredt sin Throne til Dom.
11O Gud! ligesom dit Navn er, saa er din Priis indtil Jordens Ender; din høire Haand er fuld af Retfærdighed.
23Og jeg, jeg sagde, der jeg hastede: Jeg er udryddet fra (at være) for dine Øine; dog hørte du mine (ydmyge) Begjæringers Røst, der jeg raabte til dig.
6Herren gjør Retfærdigheder og Domme for alle Fortrykte.
1Og derefter hørte jeg som en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelsen og Æren og Prisen og Magten være Herren vor Gud!
2Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han haver dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han haver krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand.
9Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed, og dine Hellige synge med Fryd.
16Hedningerne ere sunkne i Graven, (som) de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
8Zion hørte det og blev glad, og Judæ Døttre frydede sig for dine Dommes Skyld, Herre!
4Herre! du opførte min Sjæl af Graven, du lod mig leve, at; jeg ikke foer ned i Hulen.
3Salige ere de, som holde Ret, den, som gjør Retfærdighed altid.
9for Herrens Ansigt, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed, og Folkene med Oprigtigheder.
15for at holde Dom over Alle og straffe alle Ugudelige iblandt dem for alle deres Ugudeligheds Gjerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talet imod ham, de ugudelige Syndere.
4Hvo skulde ikke frygte dig, Herre! og ære dit Navn? thi du er alene hellig; thi alle Folkeslag skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine Domme ere aabenbarede.
3(men) til de Hellige, de, som ere paa Jorden, og til de Herlige, til hvilke al min Lyst er.
18Og Hedningerne ere blevne vrede, og din Vrede er kommen, og de Dødes Tid, at de skulle dømmes, og at (du skal) give dine Tjenere, Propheterne, Løn, og de Hellige og dem, som frygte dit Navn, de Smaae og de Store, og fordærve dem, som fordærve Jorden.
20Han haver ikke gjort saaledes ved noget Folk, og de Rette, dem kjende de ikke. Halleluja!
19i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
9hvilke skulle lide Straf, en evig Fortabelse fra Herrens Ansigt og fra hans Magts Herlighed,
2Opløft dig, du Jordens Dommer! giv Betaling igjen over de Hovmodige.
9Herrens Befalinger ere rette, som glæde Hjertet; Herrens Bud er reent, som oplyser Øinene.
5Samler mig mine Hellige, som gjøre min Pagt med Offer.
6Og Himlene skulle kundgjøre hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. Sela.
9Thi de, som indsanke hiint, skulle æde det og love Herren, og de, som samle denne, skulle drikke den i min Helligdoms Forgaarde.
1Halleluja! Lover Gud i hans Helligdom, lover ham i hans Styrkes udstrakte Befæstning!
2Lover ham for hans megen Vælde, lover ham efter hans store Mægtighed!
29Frygter eder for Sværdet; thi (der kommer) Hastighed af Misgjerninger, (som fortjene) Sværd, paa det I skulle kjende, at der er Ret til.
28Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.
21at høre den Bundnes Jamren, at løse Dødens Børn;
7Thi hvo kan gjælde lige med Herren i den øverste Sky? (hvo) er Herren lig iblandt Guders Børn?
5Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
2Lover ham, alle hans Engle, lover ham, alle hans Hærskarer!
13for Herrens Ansigt, thi han kommer, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed, og Folkene med sin Sandhed.
4Herren er retfærdig, han afhuggede de Ugudeliges Reb.
7Og jeg hørte en anden, Alterets (Engel), sige: Ja, Herre, Gud, du Almægtige! dine Domme ere sande og retfærdige.
6Himlene kundgjøre hans Retfærdighed, og alle Folk see hans Ære.
9Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans hellige Bjerg, thi Herren vor Gud er hellig.