Åpenbaringsboken 15:4
Hvo skulde ikke frygte dig, Herre! og ære dit Navn? thi du er alene hellig; thi alle Folkeslag skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine Domme ere aabenbarede.
Hvo skulde ikke frygte dig, Herre! og ære dit Navn? thi du er alene hellig; thi alle Folkeslag skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine Domme ere aabenbarede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Alle Hedninger, som du haver gjort, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.
3 Og de sang Mose, den Guds Tjeners, Sang og Lammets Sang, sigende: Store og forunderlige ere dine Gjerninger, Herre, Gud, du Almægtige! retfærdige og sande ere dine Veie, du, de Helliges Konge!
7 som sagde med høi Røst: Frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder den, som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder!
8 Fører til Herren hans Navns Ære, frembærer Skjenk og kommer i hans Forgaarde.
9 Tilbeder for Herren i hellig Prydelse, bæver for hans Ansigt, al Jorden!
5 Og derefter saae jeg, og see, Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel i Himmelen blev opladt;
4 Al Jorden skal tilbede for dig og lovsynge for dig; de skulle synge dit Navn (Lov). Sela.
15 Thi dine Tjenere have Behagelighed til dens Stene, og de forbarme sig over dens Støv.
29 Fører til Herren hans Navns Ære, fremfører Skjenk og kommer for hans Ansigt, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
4 Og de fire og tyve Ældste og de fire Dyr faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Thronen, og sagde: Amen! Halleluja!
5 Og en Røst udgik fra Thronen, som sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere og I, som ham frygte, baade de Smaae og de Store!
6 Og jeg hørte som en stor Skares Røst og som mange Vandes Lyd og som stærke Tordeners Lyd, som sagde: Halleluja! fordi Herren, Gud, den Almægtige, haver antaget Riget.
3 De skulle takke dit store og forfærdelige Navn, som er helligt,
1 Og derefter hørte jeg som en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelsen og Æren og Prisen og Magten være Herren vor Gud!
2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han haver dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han haver krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand.
4 Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle Guder.
27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid.
5 Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans Fødders Fodskammel, han er hellig.
24 Forteller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger idlandt alle Folkene.
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
2 Fører til Herren hans Navns Ære, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.
16 Og de fire og tyve Ældste, som sadde for Gud paa deres Throner, faldt ned paa deres Ansigter og tilbade Gud, sigende:
17 Vi takke dig, Herre! Gud den Almægtige, den, der er, og der var, og der kommer, fordi du haver taget din store Magt og regjerer.
18 Og Hedningerne ere blevne vrede, og din Vrede er kommen, og de Dødes Tid, at de skulle dømmes, og at (du skal) give dine Tjenere, Propheterne, Løn, og de Hellige og dem, som frygte dit Navn, de Smaae og de Store, og fordærve dem, som fordærve Jorden.
7 Og jeg hørte en anden, Alterets (Engel), sige: Ja, Herre, Gud, du Almægtige! dine Domme ere sande og retfærdige.
11 Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting?
8 Og de fire Dyr havde, hvert især, sex Vinger; de vare rundt om og indentil fulde af Øine, og de havde ingen Hvile Dag eller Nat, sigende: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, den, som var, og som er, og som kommer.
9 Og naar Dyrene give Ære og Priis og Tak til ham, som sidder paa Thronen, ham, som lever i al Evighed,
10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder paa Thronen, og tilbede ham, som lever i al Evighed, og kaste deres Kroner ned for Thronen, sigende:
11 Værdig er du, Herre! at annamme Æren og Prisen og Magten; thi du haver skabt alle Ting, og ved din Villie ere de, og bleve de skabte.
10 Og alle Folk paa Jorden skulle see, at du er kaldet efter Herrens Navn, og de skulle frygte for dig.
7 Hvo skal ikke frygte dig, du Hedningernes Konge? thi det tilkommer dig; thi iblandt alle Hedningernes Vise og i alt deres Rige er Ingen som du.
13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og i Havet, de Ting, som ere, og Alt hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Thronen, og Lammet være Velsignelsen og Prisen og Æren og Kraften i al Evighed!
14 Og de fire Dyr sagde: Amen! Og de fire og tyve Ældste faldt ned og tilbade ham, som lever i al Evighed.
15 Derfor ere de for Guds Throne og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder paa Thronen, skal udbrede Paulun over dem.
7 Thi hvo kan gjælde lige med Herren i den øverste Sky? (hvo) er Herren lig iblandt Guders Børn?
8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
6 Himlene kundgjøre hans Retfærdighed, og alle Folk see hans Ære.
4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
16 Men den Herre Zebaoth skal ophøies ved Retten, og den hellige Gud skal helliges ved Retfærdighed.
14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
13 for Herrens Ansigt, thi han kommer, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed, og Folkene med sin Sandhed.
11 Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.
11 Thi et Menneskes Vrede skal gjøre, at man takker dig; det Overblevne fra (deres) store Vrede skal du ombinde (som med et Bælte).
5 Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, Herre, du, som er, og som var, du Hellige, at du haver fældet denne Dom!
10 Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.
13 De skulle love Herrens Navn, thi hans Navn alene er ophøiet; hans Majestæt er over Jorden og Himmelen.
8 Og de skulle tilbede det, Alle, som boe paa Jorden, hvis Navne ikke, fra Verdens Grundvold blev lagt, ere skrevne i Lammets, det slagtedes, Livsens Bog.
17 Thi hans Vredes den store Dag er kommen og hvo kan bestaae?