Jobs bok 27:3

Original Norsk Bibel 1866

alt saa længe min Aande er i mig, og Guds Aand i min Næse,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 2:7 : 7 Og Gud Herren havde dannet Mennesket (af) Støv, af Jorden, og blæst Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.
  • Job 33:4 : 4 Guds Aand haver gjort mig, og den Almægtiges Aande skal lade mig leve.
  • Jes 2:22 : 22 Lader (da) af fra Mennesket, som haver Aande i sin Næse; thi hvori skulde han agtes (noget)?
  • Apg 17:25 : 25 han tjenes og ikke af Menneskens Hænder, som den, der haver Noget behov, efterdi han selv giver Alle Liv og Aande og alle Ting;
  • Job 32:8 : 8 Sandelig, den Aand, der er i Menneskene, og den Almægtiges Aande gjør dem forstandige.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    3Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.

    4Guds Aand haver gjort mig, og den Almægtiges Aande skal lade mig leve.

  • 1Min Aand er fordærvet, mine Dage ere udslukte, Gravene ere for mig.

  • 78%

    1Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:

    2(Saa vist som) Gud lever, som haver borttaget min Ret, og den Almægtige, som haver beskeligen bedrøvet min Sjæl,

  • 18Han tilsteder mig ikke at drage min Aande, men mætter mig med Bitterheder.

  • 16Herre! ved disse Ting maae de leve, og min Aands Liv er ved dem alle; og du skal gjøre mig stærk og holde mig i Live.

  • 74%

    4skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.

    5Det skal være langt fra mig, at jeg skal give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke vende min Fuldkommenhed fra mig.

    6Jeg vil holde fast ved min Retfærdighed og ikke lade af fra den, mit Hjerte skal ikke forhaane mig for mine Dages Skyld.

  • 10i hvis Haand Alles Sjæle ere, som leve, og hver Mands Kjøds Aand.

  • 19(Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.

  • 4Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?

  • 72%

    14Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?

    15See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.

  • 72%

    25Thi jeg veed, at min Frelser lever, og den Sidste skal staae paa Støvet.

    26Og (naar) de efter min Hud have afsledet dette (mit Kjød), da skal jeg (dog) beskue Gud af mit Kjød,

    27hvilken jeg, jeg skal beskue for mig, og mine Øine skulle see, og ikke en Fremmed, (endskjøndt) mine Nyrer ere fortærede i mit Skjød.

  • 11(Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

  • 7Kom ihu, at mit Levnet er et Veir; mit Øie skal ikke komme tilbage til at see Godt.

  • 14Dersom han vilde sætte sit Hjerte dertil, da samlede han sin Aand og sin Aande til sig;

  • 13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

  • 19Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt?

  • 8Sandelig, den Aand, der er i Menneskene, og den Almægtiges Aande gjør dem forstandige.

  • 1Min Sjæl kjedes ved mit Liv; jeg vil slippe min Klage løs over mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.

  • 12Du haver beviist Liv og Miskundhed imod mig, og din Besøgelse bevarede min Aand.

  • 20Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 70%

    15saa min Sjæl udvælger at være qvalt, (ja) Døden heller end mine Beens (Pine).

    16Jeg er kjed, jeg skal (dog) ikke leve evindeligen; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed.

  • 22Lader (da) af fra Mennesket, som haver Aande i sin Næse; thi hvori skulde han agtes (noget)?

  • 15Og en Aand gik frem for mit Ansigt, Haarene reiste sig paa mit Legeme.

  • 7Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.

  • 14Naar en Mand døer, mon han skal leve (igjen)? (da) vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Omskiftelse kom.

  • 3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • 69%

    10Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

    11Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad er min Ende, at jeg skulde forlænge mit Liv?

  • 10Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 4Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 69%

    4ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun;

    5da den Almægtige endnu var hos mig, da mine Drenge vare omkring mig;

  • 17Og hvorledes kan denne min Herres Tjener tale med denne min Herre? thi (hvad) mig (angaaer), fra nu af bestaaer ingen Kraft i mig, og (min) Aande er ikke bleven tilovers i mig.

  • 20Herrens Salvede, (som var) vor Næses Aand, blev fangen i deres Grave, han, om hvem vi sagde: Under hans Skygge ville vi leve iblandt Hedningerne.

  • 2Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg endnu (er til).

  • 4Thi den Almægtiges Pile ere i mig, hvis Forgift min Aand drikker; Guds Forfærdelser ere stillede mod mig.

  • 7og Støvet kommer til Jorden igjen, som det var (før), og Aanden kommer til Gud igjen, som gav den.

  • 9De skulle omkomme for Guds Aande, og fortæres af hans Vredes Aand.

  • 3Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.

  • 2Herrens Aand talede ved mig, og hans Tale skede ved min Tunge.

  • 17Min Aand var fremmed for min Hustru, og jeg maa bede til mit Livs Børn om Naade.

  • 21Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.