Lukas 12:28
Klæder da Gud Græsset saa, som idag staaer paa Marken og imorgen kastes i Ovnen, hvormeget mere eder, I lidet troende!
Klæder da Gud Græsset saa, som idag staaer paa Marken og imorgen kastes i Ovnen, hvormeget mere eder, I lidet troende!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde og hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
26Seer til Himmelens Fugle, at de saae ikke, og høste ikke, og samle ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere ikke I meget mere end de?
27Men hvo iblandt eder kan lægge en Alen til sin Vext, enddog han bekymrer sig derfor?
28Og hvi bekymre I eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa Marken, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde og ikke.
29Men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt, som een af dem.
30Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som er idag og imorgen kastes i Ovnen, (skulde han) ikke meget mere (klæde) eder, I lidet troende?
31Derfor skulle I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
32thi efter alt Saadant søge Hedningerne. Thi eders himmelske Fader veed, at I have alle disse Ting behov.
33Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges eder.
34Bekymrer eder derfor ikke for den Dag imorgen; thi den Dag imorgen skal bekymre sig for sine egne Ting. Hver Dag haver nok i sin Plage.
21Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.
22Men han sagde til sine Disciple: Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde, ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.
23Livet er mere end Maden, og Legemet (mere) end Klæderne.
24Giver Agt paa Ravnene; de saae ikke, høste og ikke, de have ingen Kjælder og ei Lade, og Gud føder dem (alligevel); hvor meget ere I bedre end Fuglene?
25Men hvo er iblandt eder, som kan sætte en Alen til sin Væxt, enddog han bekymrer sig derfor?
26Kunne I da ikke engang det Mindste, hvi bekymre I eder for det Øvrige?
27Giver Agt paa Lilierne, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde og ikke; men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt, som een af dem.
29(Derfor) søger og I ikke med Bekymring, hvad I skulle æde, eller hvad I skulle drikke, og værer ikke vankelmodige.
30Thi efter alt Saadant søge Hedningerne i Verden; men eders Fader veed, at I have det behov.
31Søger heller Guds Rige, saa skulle alle disse Ting tillægges eder.
32Frygt ikke, du lille Hjord! thi det er eders Fader behageligt at give eder Riget.
33Sælger hvad I have og giver Almisse. Gjører eder Poser, som ikke blive gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, der, hvor ingen Tyv kommer til, og ingen Møl fordærver.
6Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt af Gud.
7Ja og Haarene paa eders Hoved ere alle talte; derfor frygter ikke; I ere bedre end mange Spurve.
29Sælges ikke to Spurve for en Penning? og ikke een af dem falder paa Jorden, uden eders Fader (vil).
30Men og alle eders Hovedhaar ere talte.
31Frygter derfor ikke; I ere bedre end mange Spurve.
10men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster.
11Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.
15Og han sagde til dem: Seer til og vogter eder for Gjerrighed; thi Ingens Liv bestaaer i hans Gods, i det, at han haver Overflod.
16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.
17Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi.
18Og han sagde: Dette vil jeg gjøre: Jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle derudi al min Avling og mit Gods.
31Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager,
32hvilket er vel mindre end al (anden) Sæd; men naar det voxer op, er det større end Madurterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.
30Og han sagde: Hvormed ville vi ligne Guds Rige? eller med hvad Lignelse ville vi ligne det?
31(Det er) ligesom et Senepskorn, hvilket, naar det saaes i Jorden, er mindre end al anden Sæd paa Jorden.
32Og naar det er saaet, voxer det op og bliver større end alle Madurter og faaer store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne gjøre Rede under Skyggen deraf.
26Og han sagde: Guds Rige haver sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden,
25(Naar) Høet er bortført, saa lader Græsset sig igjen see, og Urterne sankes paa Bjergene.
24Thi alt Kjød er som Græs, og al Menneskets Herlighed som Græssets Blomster; Græsset visner og Blomsteret derpaa falder af;
8Men som Jesus det vidste, sagde han til dem: I lidet troende! hvi tænke I ved eder selv, (at jeg sagde det,) fordi I ikke toge Brød med?
14I, som ikke vide, hvad imorgen skal skee; thi hvad er eders Liv? Det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder!
6Men Herren sagde: Dersom I havde Tro som et Senepskorn, da maatte I sige til dette Morbærtræ: Ryk dig op med Rod og plant dig i Havet, og det skulde være eder lydigt.
7Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?
15(Anlangende) et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre.
10Hvo, som er tro i det Mindste, er og tro i Meget, og hvo, som er uretfærdig, i det Mindste, er og uretfærdig i Meget.
11Dersom I da ikke have været troe i den urette Mammon, hvo vil betroe eder den sande?
12Og dersom I ikke have været troe i det Fremmede, hvo vil give eder Noget selv at eie?
7Høet bliver tørt, Blomstret falder af, naar Herrens Aand blæser derpaa, (ja) Folket er visselig Hø.