Markus 4:30
Og han sagde: Hvormed ville vi ligne Guds Rige? eller med hvad Lignelse ville vi ligne det?
Og han sagde: Hvormed ville vi ligne Guds Rige? eller med hvad Lignelse ville vi ligne det?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18Men han sagde: Hvem er Guds Rige ligt? og med hvad skal jeg ligne det?
19Det er ligt et Senepskorn, hvilket et Menneske tog og kastede i sin Have; og det voxte og blev et stort Træ, og Himmelens Fugle gjorde Rede i dets Grene.
20Og han sagde atter: Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
31(Det er) ligesom et Senepskorn, hvilket, naar det saaes i Jorden, er mindre end al anden Sæd paa Jorden.
32Og naar det er saaet, voxer det op og bliver større end alle Madurter og faaer store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne gjøre Rede under Skyggen deraf.
33Og han talede Ordet til dem ved mange saadanne Lignelser, eftersom de kunde fatte det.
26Og han sagde: Guds Rige haver sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden,
27og han sover og han staaer op, Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, saa at han ikke veed (hvordan).
28Thi Jorden bærer Frugt af sig selv, først Græs, derefter Ax, derefter fuldkomment Korn i Axet.
29Men naar Frugten bliver fuldkommen, skikker han strax Seglen hen; thi Høsten er forhaanden.
30Lader dem begge voxe tilsammen indtil Høsten, og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Klinten tilsammen og binder den i Knipper, for at opbrænde den; men samler Hveden i min Lade.
31Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager,
32hvilket er vel mindre end al (anden) Sæd; men naar det voxer op, er det større end Madurterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.
33Han sagde dem en anden Lignelse: Himmeriges Rige ligner en Suurdeig, hvilken en Qvinde tog og skjulte i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.
34Dette altsammen talede Jesus til Folket ved Lignelser, og uden Lignelser talede han Intet til dem,
24Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes med et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.
9Men hans Disciple spurgte ham ad og sagde: Hvad skal denne Lignelse være?
10Men han sagde: Eder er det givet at vide Guds Riges Hemmeligheder; men de Andre (siges det) i Lignelser, at de seende ikke skulle see, og hørende ikke forstaae.
11Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
2Og han lærte dem meget ved Lignelser og sagde til dem i sin Underviisning:
3Hører til! See, en Sædemand gik ud at saae.
4Og det skede, idet han saaede, at Noget faldt ved Veien, og Himmelens Fugle kom og aade det op.
5Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.
13Og han sagde til dem: Forstaae I ikke denne Lignelse, hvorledes ville I da forstaae alle Lignelser?
14Den, som saaer, saaer Ordet.
7Og Noget faldt iblandt Torne; og Tornene voxte op og qvalte det, og det bar ikke Frugt.
8Og Noget faldt i god Jord, og bar Frugt, som voxte og blev stor; og Noget bar tredive Fold, og Noget tredsindstyve Fold, og Noget hundrede Fold.
9Og han sagde til dem: Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
10Men der han var alene, spurgte de, som vare omkring ham, tilligemed de Tolv, ham om denne Lignelse.
11Og han sagde til dem: Det er eder givet at vide Guds Riges Hemmelighed, men for dem, som ere udenfor, bliver det altsammen ved Lignelser,
20Og de, som ere saaede i god Jord, ere de, som høre Ordet og annamme det og bære Frugt, Endeel tredive Fold, og Endeel tredsindstyve Fold, og Endeel hundrede Fold.
21Og han sagde til dem: Kommer Lyset ind, for at det skal sættes under Skjeppen eller under Bænken? mon ikke, for at det skal skal sættes paa Lysestagen?
31Men Herren sagde: Med hvem skal jeg derfor ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ere de lige?
3Og han talede meget til dem ved Lignelser og sagde: See, en Sædemand gik ud at saae.
4Og idet han saaede, faldt Noget ved Veien; og Fuglene kom og aade det op.
29Og han sagde dem en Lignelse: Seer Figentræet og alle Træer;
16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.
4Men som meget Folk var tilsammen, og de af Stæderne reiste til ham, sagde han ved en Lignelse:
5Der gik en Sædemand ud at saae sin Sæd; og idet han saaede, faldt Noget ved Veien og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
18Saa hører nu I den Lignelse om Sædemanden:
11Men der de hørte paa dette, blev han ved og sagde en Lignelse, fordi han var nær Jerusalem, og de meente, at Guds Rige skulde strax aabenbares.
34Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.
1Og han begyndte at sige til dem ved Lignelser: Et Menneske plantede en Viingaard og gjorde et Gjærde derom, og grov en Perse og byggede et Taarn, og leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands.
20Men da han blev adspurgt af Pharisæerne: Naar kommer Guds Rige? svarede han dem og sagde: Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan pege derpaa.
38Men Ageren er Verden; men den gode Sæd er Rigets Børn; men Klinten er den Ondes Børn.
8Men Noget faldt i god Jord og bar Frugt, Noget hundrede Fold, Noget tredsindstyve Fold, og Noget tredive Fold.
6Men han sagde denne Lignelse: Der havde En et Figentræ, som var plantet i hans Viingaard; og han kom og ledte efter Frugt derpaa, og fandt ingen.
10Og Disciplene gik til ham og sagde til ham: Hvi taler du til dem ved Lignelser?
44Atter ligner Himmeriges Rige et Liggendefæ, skjult i en Ager, hvilket et Menneske fandt og skjulte, og gik af Glæde derover hen og solgte alt det, han havde, og kjøbte den Ager.
35Sige I ikke: Der ere endnu fire Maaneder til, saa kommer Høsten? See, jeg siger eder: Opløfter eders Øine og seer Markerne, at de ere allerede hvide til Høsten.