Lukas 12:27

Original Norsk Bibel 1866

Giver Agt paa Lilierne, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde og ikke; men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt, som een af dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kong 10:1-9 : 1 Og Dronningen af Seba hørte Salomos Rygte i Herrens Navn, og kom for at friste ham med mørke Taler. 2 Og hun kom til Jerusalem med en saare stor Hær, med Kameler, som bare Urter og saare meget Guld og dyrebare Stene; og hun kom til Salomo og talede med ham alt det, som var i hendes Hjerte. 3 Og Salomo kundgjorde hende alle hendes Ord; der var ikke et Ord skjult for Kongen, som han ei kundgjorde hende. 4 Da Dronningen af Seba saae al Salomos Viisdom og Huset, som han havde bygget, 5 og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Klæder, og hans Skjenkere og hans Opgang, der, hvor han gik op til Herrens Huus, da var der ikke mere Aand i hende. 6 Og hun sagde til Kongen: Det Ord er sandt, som jeg haver hørt i mit Land om dine Sager og om din Viisdom. 7 Og jeg troede ikke Ordene, førend jeg kom, og mine Øine saae det, og see, ikke Halvdelen er mig forkyndt; du har mere Viisdom og Godt, end Rygtet er, som jeg hørte. 8 Salige er dine Mænd, salige ere disse dine Tjenere, som stedse staae for dit Ansigt, som høre din Viisdom. 9 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa Israels Throne; fordi Herren elsker Israel evindeligen, derfor satte han dig til Konge til at gjøre Ret og Retfærdighed. 10 Og hun gav Kongen hundrede og tyve Centner Guld og saare mange Urter og dyrebare Stene; der kom ikke ydermere (saadanne) Urter som disse i Mangfoldighed, som Dronningen af Seba gav Kong Salomo. 11 Dertilmed Hirams Skib, som bragte Guld af Ophir, det førte fra Ophir ganske meget Hebentræ og dyrebare Stene. 12 Og Kongen lod gjøre de samme Hebentræer til Piller i Herrens Huus og i Kongens Huus, og Harper og Psaltere til Sangerne; der kom ikke saadanne Hebentræer og blev ikke ydermere seet indtil denne Dag. 13 Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begjærede, foruden det, han gav hende efter Kong Salomos Formue; og hun vendte sig og drog til sit Land, (baade) hun og hendes Tjenere.
  • 2 Krøn 9:1-9 : 1 Og Dronningen af Seba hørte Salomos Rygte og kom, for at friste Salomo med mørke Taler, til Jerusalem med en saare stor Hær og Kameler, som bare Urter og Guld i Mangfoldighed og dyrebare Stene; og hun kom til Salomo og talede med ham alt det, som var i hendes Hjerte. 2 Og Salomo kundgjorde hende alle hendes Ord, og der var ikke et Ord skjult for Salomo, som han ei kundgjorde hende. 3 Da Dronningen af Seba saae Salomos Viisdom og det Huus, som han havde bygget, 4 og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Klæder, og hans Skjenkere og deres Klæder, og hans Opgang, hvor han gik op til Herrens Huus, da var der ikke ydermere Aand i hende. 5 Og hun sagde til Kongen: Det Ord er sandt, som jeg haver hørt i mit Land om dine Sager og om din Viisdom. 6 Og jeg vilde ikke troe deres Ord, førend jeg kom, og mine Øine havde seet det, og see, ikke Halvdelen er mig forkyndt af din megen Viisdom; du haver mere, end Rygtet er, som jeg haver hørt. 7 Salige ere dine Mænd, og salige ere disse dine Tjenere, som stedse staae for dit Ansigt, og som høre din Viisdom. 8 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa sin Throne til Konge for Herren din Gud! fordi din Gud elsker Israel, at befæste ham evindelig, derfor satte han dig til Konge over dem til at gjøre Ret og Retfærdighed. 9 Og hun gav Kongen hundrede og tyve Centner Guld og saare mange Urter og dyrebare Stene; der vare ikke saadanne Urter som de, Dronningen af Seba gav Kong Salomo. 10 Dertilmed Hurams Tjenere og Salomos Tjenere, som førte Guld fra Ophir, de førte (ogsaa) Hebentræer og dyrebare Stene. 11 Og Kongen lod gjøre af de Hebentræer høie Gange til Herrens Huus og til Kongens Huus, og Harper og Psaltere til Sangerne; og der blev ikke tilforn seet (saadanne) som disse i Judæ Land. 12 Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begjærede, foruden det, som han gav hende for (det, som hun havde ført) til Kongen; og hun vendte sig og drog til sit Land, (baade) hun og hendes Tjenere.
  • Matt 6:28-30 : 28 Og hvi bekymre I eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa Marken, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde og ikke. 29 Men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt, som een af dem. 30 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som er idag og imorgen kastes i Ovnen, (skulde han) ikke meget mere (klæde) eder, I lidet troende?
  • Luk 12:24 : 24 Giver Agt paa Ravnene; de saae ikke, høste og ikke, de have ingen Kjælder og ei Lade, og Gud føder dem (alligevel); hvor meget ere I bedre end Fuglene?
  • Jak 1:10-11 : 10 men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster. 11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 91%

    25Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde og hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?

    26Seer til Himmelens Fugle, at de saae ikke, og høste ikke, og samle ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere ikke I meget mere end de?

    27Men hvo iblandt eder kan lægge en Alen til sin Vext, enddog han bekymrer sig derfor?

    28Og hvi bekymre I eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa Marken, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde og ikke.

    29Men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt, som een af dem.

    30Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som er idag og imorgen kastes i Ovnen, (skulde han) ikke meget mere (klæde) eder, I lidet troende?

    31Derfor skulle I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?

    32thi efter alt Saadant søge Hedningerne. Thi eders himmelske Fader veed, at I have alle disse Ting behov.

    33Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges eder.

    34Bekymrer eder derfor ikke for den Dag imorgen; thi den Dag imorgen skal bekymre sig for sine egne Ting. Hver Dag haver nok i sin Plage.

  • 84%

    28Klæder da Gud Græsset saa, som idag staaer paa Marken og imorgen kastes i Ovnen, hvormeget mere eder, I lidet troende!

    29(Derfor) søger og I ikke med Bekymring, hvad I skulle æde, eller hvad I skulle drikke, og værer ikke vankelmodige.

    30Thi efter alt Saadant søge Hedningerne i Verden; men eders Fader veed, at I have det behov.

    31Søger heller Guds Rige, saa skulle alle disse Ting tillægges eder.

    32Frygt ikke, du lille Hjord! thi det er eders Fader behageligt at give eder Riget.

    33Sælger hvad I have og giver Almisse. Gjører eder Poser, som ikke blive gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, der, hvor ingen Tyv kommer til, og ingen Møl fordærver.

  • 81%

    21Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.

    22Men han sagde til sine Disciple: Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde, ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.

    23Livet er mere end Maden, og Legemet (mere) end Klæderne.

    24Giver Agt paa Ravnene; de saae ikke, høste og ikke, de have ingen Kjælder og ei Lade, og Gud føder dem (alligevel); hvor meget ere I bedre end Fuglene?

    25Men hvo er iblandt eder, som kan sætte en Alen til sin Væxt, enddog han bekymrer sig derfor?

    26Kunne I da ikke engang det Mindste, hvi bekymre I eder for det Øvrige?

  • 70%

    10men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster.

    11Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.

  • 69%

    6Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt af Gud.

    7Ja og Haarene paa eders Hoved ere alle talte; derfor frygter ikke; I ere bedre end mange Spurve.

  • 69%

    15Og han sagde til dem: Seer til og vogter eder for Gjerrighed; thi Ingens Liv bestaaer i hans Gods, i det, at han haver Overflod.

    16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.

    17Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi.

    18Og han sagde: Dette vil jeg gjøre: Jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle derudi al min Avling og mit Gods.

  • 25Eller hvad ere I udgangne at see? et Menneske iført bløde Klæder? See, de, som leve i herlige Klæder og i Vellyst, ere i Kongernes Gaarde.

  • 25(Naar) Høet er bortført, saa lader Græsset sig igjen see, og Urterne sankes paa Bjergene.

  • 7af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.

  • 68%

    29Sælges ikke to Spurve for en Penning? og ikke een af dem falder paa Jorden, uden eders Fader (vil).

    30Men og alle eders Hovedhaar ere talte.

    31Frygter derfor ikke; I ere bedre end mange Spurve.

  • 24Thi alt Kjød er som Græs, og al Menneskets Herlighed som Græssets Blomster; Græsset visner og Blomsteret derpaa falder af;

  • 8Eller hvad ere I udgangne at see? et Menneske, iført bløde Klæder? See, de, som bære bløde (Klæder), ere i Kongers Huse.

  • 67%

    31Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager,

    32hvilket er vel mindre end al (anden) Sæd; men naar det voxer op, er det større end Madurterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.

  • 19Samler eder ikke Liggendefæ paa Jorden, hvor Møl og Rust fordærve, og hvor Tyve igjennembryde og stjæle.

  • 2Den skal vist blomstre, ja den skal fryde sig og synge (med Fryd); Libanons Herlighed er given den, Carmels og Sarons Prydelse; de skulle see Herrens Herlighed, vor Guds Prydelse.

  • 3Deres Prydelse skal ikke være den udvortes, Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,

  • 15(Anlangende) et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre.

  • 66%

    31(Det er) ligesom et Senepskorn, hvilket, naar det saaes i Jorden, er mindre end al anden Sæd paa Jorden.

    32Og naar det er saaet, voxer det op og bliver større end alle Madurter og faaer store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne gjøre Rede under Skyggen deraf.

  • 11I Zions Døttre! gaaer ud og beseer Kong Salomo med den Krone, som hans Moder kronede ham med paa hans Trolovelsesdag, paa hans Hjertes Glædesdag.

  • 14I, som ikke vide, hvad imorgen skal skee; thi hvad er eders Liv? Det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder!

  • 27og han sover og han staaer op, Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, saa at han ikke veed (hvordan).

  • 14Men det, som faldt iblandt Tornene, ere de, som det høre; og idet de vandre under dette Livs Bekymringer og Rigdom og Vellyster, qvæles de og bære ingen fuldkommen Frugt.