Høysangen 3:11
I Zions Døttre! gaaer ud og beseer Kong Salomo med den Krone, som hans Moder kronede ham med paa hans Trolovelsesdag, paa hans Hjertes Glædesdag.
I Zions Døttre! gaaer ud og beseer Kong Salomo med den Krone, som hans Moder kronede ham med paa hans Trolovelsesdag, paa hans Hjertes Glædesdag.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Kong Salomo lod gjøre sig en Brudeseng af Træ fra Libanon.
10Dens Støtter gjorde han af Sølv, og Bunden dertil af Guld, dens Sæde af Purpur; midt udi (var den) belagt med Kjærlighed af Jerusalems Døttre.
8Du elskede Retfærdighed og hadede Ugudelighed; derfor haver, o Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
9Alle dine Klæder lugte af Myrrha og Aloe (og) Kasia, (naar du gaaer) ud af de Elfenbeens-Paladser, af (dem, som) have glædet dig.
10Kongers Døttre ere iblandt dine ypperlige (Qvinder); Dronningen staaer ved din høire Haand i (kosteligt) Guld af Ophir.
11Hør, Datter! og see til og bøi dit Øre, og glem dit Folk og din Faders Huus.
13Og Tyri Døttre, (som fremkomme) med Skjenk, skulle bede (ydmygeligen) for dit Ansigt, (ja) de Rige iblandt Folket.
14Kongens Datter er aldeles herliggjort indvortes; hendes Klæder ere af Gyldenstykker.
15Hun skal fremføres til Kongen i stukkede (Klæder); Jomfruerne, (som gaae) efter hende, hendes Veninder, skulle føres til dig.
8Der ere tredsindstyve Dronninger og fiirsindstyve Medhustruer og utallige Jomfruer;
9(men) een er min Due, min Fuldkomne, hun er sin Moders Eneste, hun er reen for den, som hende fødte; (naar) Døttre see hende, (da) skulle de prise hende salig, (ja) Dronninger og Medhustruer skulle og rose hende.
10Hvo er denne, som seer ud som Morgenrøden, deilig som Maanen, reen som Solen, forfærdelig som de, der ere under Bannere?
1Høisangen, som er af Salomo.
2Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin.
3Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er (som) en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
4Drag mig, efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig i sine inderste Kammere, vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville komme din (megen) Kjærlighed mere ihu end Viin; de Oprigtige elske dig.
5Jeg er sort, dog liflig, I Jerusalems Døttre! som Kedars Pauluner, som Salomos Gardiner.
3Vægterne, de, som gik omkring i Staden, fandt mig; (til dem sagde jeg:) Have I seet den, som min Sjæl elsker?
4Der jeg kom lidet frem fra dem, fandt jeg den, som min Sjæl elsker; jeg greb ham, og vil ikke lade ham fare, indtil jeg faaer ledet ham til min Moders Huus, og til hendes inderste Kammer, som undfangede mig.
5Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaer eller Hinder paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).
6Hvo er hun, der kommer op fra Ørken som Støtter af Røg, gjennemrøget (af) Myrrha og Virak (og) allehaande Pulver fra Apothekeren?
7See, hans, Salomos, Seng; der staae tredsindstyve Vældige trindt omkring den af de Vældige i Israel.
9Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
12Og jeg gav dig Smykke paa dit Ansigt, og Ringe i dine Øren, og en deilig Krone paa dit Hoved.
3Da Dronningen af Seba saae Salomos Viisdom og det Huus, som han havde bygget,
5Dit Hoved paa dig er som Carmel, og Flettelsen paa dit Hoved er som Purpur; Kongen er bunden i Lokkerne.
6Hvor deilig og hvor liflig er du, o Kjærlighed i Vellyster!
8Med mig fra Libanon, (min) Brud! med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvernes Boliger, fra Pardernes Bjerge.
9Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.
10Hvor deilig er din (megen) Kjærlighed, min Søster, o Brud! hvad er din megen Kjærlighed bedre end Viin, og dine Salvers Lugt bedre end alle (kostelige) Urter!
1Hvor er din Kjæreste hengangen, o du deiligste iblandt Qvinderne! hvor haver din Kjæreste vendt sig hen? saa ville vi opsøge ham med dig.
4Da Dronningen af Seba saae al Salomos Viisdom og Huset, som han havde bygget,
8Dersom du veed det ikke, du deiligste iblandt Qvinderne! (da) gak ud paa Faarenes Fodspor, og fød dine Kid ved Hyrdernes Boliger.
9Jeg haver lignet dig, min Veninde! ved mine Heste for Pharaos Vogne.
10Dine Kindbeen ere liflige i Spænderne, (og) din Hals i Kjæderne.
11Vi ville gjøre dig Guldspænder med Sølvprikker.
12Medens Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
10Min Kjæreste svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).
2af de Hedninger, om hvilke Herren havde sagt til Israels Børn: Gaaer ikke ind til dem, og lader dem ikke komme ind til eder, de skulle visseligen bøie eders Hjerte efter deres Guder; ved disse hængte Salomo med Kjærlighed.
3Og hans Hustruer vare syv hundrede Fruer og tre hundrede Medhustruer; og hans Hustruer bøiede hans Hjerte,
5Hvo er hun, som opfarer af Ørken og hælder sig til sin Kjæreste? Jeg opvakte dig under Æbletræet, der undfangede din Moder dig, der undfangede hun, som fødte dig.
46Dertilmed sidder og Salomo paa den kongelige Throne.
1See, min Veninde! du er deilig, see, deilig er du, dine Øine ere (som) Duers (Øine) imellem dine Lokker, dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gileads Bjerg.
12Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begjærede, foruden det, som han gav hende for (det, som hun havde ført) til Kongen; og hun vendte sig og drog til sit Land, (baade) hun og hendes Tjenere.
26Og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke skeet Saadant i Jerusalem.
16Hans Gane er aldeles sød, og han er heel ønskelig; denne er min Kjæreste, og denne er min Ven, I Jerusalems Døttre!
9Og hun gav Kongen hundrede og tyve Centner Guld og saare mange Urter og dyrebare Stene; der vare ikke saadanne Urter som de, Dronningen af Seba gav Kong Salomo.
2Og hun kom til Jerusalem med en saare stor Hær, med Kameler, som bare Urter og saare meget Guld og dyrebare Stene; og hun kom til Salomo og talede med ham alt det, som var i hendes Hjerte.
13Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begjærede, foruden det, han gav hende efter Kong Salomos Formue; og hun vendte sig og drog til sit Land, (baade) hun og hendes Tjenere.
11Og Salomo lod Pharaos Datter drage op fra Davids Stad i det Huus, som han havde bygget til hende; thi han sagde: Min Hustru skal ikke boe i Davids, Israels Konges, Huus, thi de Huse ere hellige, efterdi Herrens Ark er kommen i dem.