Salmenes bok 129:6

Original Norsk Bibel 1866

De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend (Nogen) oprykker det,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 37:2 : 2 Thi de skulle hasteligen afhugges som Græs, og affalde som det grønne Græs.
  • Sal 92:7 : 7 En ufornuftig Mand kjender det ikke, og en Daare forstaaer det ikke,
  • Jes 37:27 : 27 Og de, som boede deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og (som) de grønne Urter, (som) Hø paa Tagene og en (forbrændt) Ager, før (Kornet) staaer (i Ax).
  • Jer 17:5-6 : 5 Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren. 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
  • Matt 13:6 : 6 Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
  • 2 Kong 19:26 : 26 Og de, som boe deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og som de grønne Urter, som Hø paa Tagene og som Korn, der visner, før det staaer (i Ax).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 2 Thi de skulle hasteligen afhugges som Græs, og affalde som det grønne Græs.

  • 27 Og de, som boede deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og (som) de grønne Urter, (som) Hø paa Tagene og en (forbrændt) Ager, før (Kornet) staaer (i Ax).

  • 26 Og de, som boe deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og som de grønne Urter, som Hø paa Tagene og som Korn, der visner, før det staaer (i Ax).

  • 5 De skulle beskjæmmes og vende tilbage, Alle, som hade Zion.

  • 7 En ufornuftig Mand kjender det ikke, og en Daare forstaaer det ikke,

  • 7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.

  • 75%

    5 Du bortskyllede dem, de ere som en Søvn; om Morgenen ere de som Græs, der omskiftes.

    6 Om Morgenen blomstrer det, og det omskiftes; om Aftenen afhugges det og tørres.

  • 12 (Naar) det endnu (staaer) i sin Grøde, (enddog) det ikke oprykkes, skal det dog borttørres førend alt Græs.

  • 11 for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du opløftede mig og kastede mig ned.

  • 74%

    16 saaledes skal du forfølge dem med din Storm, og forfærde dem med din Hvirvelvind.

    17 Gjør deres Ansigt fuldt af Skam, at de maae søge dit Navn, Herre!

  • 74%

    7 Gud! sønderbryd deres Tænder i deres Mund; Herre! afbryd de unge Løvers Kindtænder.

    8 Lad dem henflyde som Vand, lad dem gaae bort for sig (selv); naar (den Onde) spænder (Buen og skyder) med sine Pile, (saa lad dem være,) som de vare afhugne.

    9 Lad ham gaae som en Snegl, der smelter, som en Qvindes utidige Foster, som de, der ikke have seet Solen.

  • 24 De ere en liden (Tid) ophøiede, og (siden findes) Ingen af dem, og de blive nedtrykkede, de indelukkes som alle (Andre i Graven), og de afhugges som Toppen paa et Ax.

  • 73%

    7 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, naar Herrens Aand blæser derpaa, (ja) Folket er visselig Hø.

    8 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, (men) vor Guds Ord bestaaer evindeligen.

  • 10 Fordi de ere i hverandre forviklede som Torne, og ere drukne efter deres (sædvanlige) Drukkenskab, ere de fortærede som et tørt Straa fuldkommeligen.

  • 18 De blive som Straa for Veiret, og som Avnen, den en Hvirvelvind bortstjæler.

  • 6 Han skal fare ned som Regn paa det afhugne (Græs), som Draaber, der vædske Jorden.

  • 12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.

  • 16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.

  • 16 og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig.

  • 13 dem, som sagde: Vi ville til Eiendom indtage os Guds Boliger.

  • 15 De skulle være altid for Herren, og han skal udrydde deres Ihukommelse af Jorden;

  • 72%

    29 Thi de skulle blive tilskamme for de Eges Skyld, som I have Lyst til, og I skulle beskjæmmes for de Havers Skyld, som I Udvalgte.

    30 Thi I skulle være som en Eeg, der fælder sit Blad, og som en Have, hvori der ikke er Vand.

  • 24 Ja, de blive hverken plantede, ei heller saaede, og deres Stub rodfæstes ikke i Jorden; og han blæser ogsaa paa dem, at de blive tørre, og en Storm maa tage dem bort som Halm.

  • 16 (Naar) der er lidet Korn i Jorden paa Bjergenes Top, (da) skal Frugten deraf suse som Libanon, og de af Staden skulle blomstre som Urter paa Jorden.

  • 3 Derfor skulle de være som en Sky om Morgenen, og som den Dug, der kommer aarle (og) gaaer (snart) bort, som Avnen, der drives ved en Storm af en Lo, og som Røg af en Skorsteen.

  • 17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.

  • 26 Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.

  • 24 Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og en Lue formindsker Straa, (saa) skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster opfare som Støvet; thi de have forkastet den Herre Zebaoths Lov, og foragtet den Helliges Tale i Israel.

  • 25 Udøs din Vrede over dem, og lad din grumme Vrede gribe dem.

  • 15 (Anlangende) et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre.

  • 71%

    9 Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.

    10 Deres Galde, som omkringgive mig, (ja) deres Læbers Møie lad skjule dem (selv).

  • 71%

    10 men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster.

    11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.

  • 22 Dine Hadere skulle klædes med Skam, og de Ugudeliges Paulun skal ikke mere findes.

  • 6 Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

  • 5 Lad dem blive som Avner for Veiret, og Herrens Engel støde dem bort.

  • 16 for at gjøre deres Land til en Forskrækkelse, til evige Hvidsler; hver, som gaaer der frem, skal forskrækkes og ryste med sit Hoved.

  • 4 Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.

  • 12 Men de, de vide ikke Herrens Tanker og forstaae ikke hans Raad, at han haver samlet dem som Neg til en Lo.

  • 14 Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.

  • 4 Og hans deilige Prydelse skal være (som) et affaldet Blomster, som er ovenover den (meget) fede Dal; det (skal blive) som den første Frugt, før Sommeren (kommer), hvilken, naar Nogen, som seer til, faaer at see, (da) skal han opsluge (den), saasnart (han faaer) den i sin Haand.

  • 3 Plovmændene pløiede paa min Ryg, de uddroge deres Furer langt.

  • 15 Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.