Esekiel 12:28
Derfor siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Der skal ikke (eet af) alle mine Ord forhales længere; det Ord, som jeg taler, det skal og skee, siger den Herre Herre.
Derfor siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Der skal ikke (eet af) alle mine Ord forhales længere; det Ord, som jeg taler, det skal og skee, siger den Herre Herre.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
22 Du Menneskesøn! hvad er dette for et Ordsprog, I have om Israels Land, at sige: Dagene forlænges, og alt Syn forgaaer?
23 Derfor siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Jeg vil lade dette Ordsprog høre op, og de skulle ikke ydermere have det til et Ordsprog i Israel; men siig til dem: Dagene ere nær, og Ordet af ethvert Syn.
24 Thi der skal ikke ydermere være noget forfængeligt Syn eller smigrende Spaadom i Israels Huus.
25 Thi jeg, Herren, jeg vil tale det Ord, som jeg vil tale, og det skal skee, det skal ei forhales længere; thi i eders Dage, du gjenstridige Huus! vil jeg tale et Ord og gjøre det, siger den Herre Herre.
26 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
27 Du Menneskesøn! see, Israels Huus siger: Det Syn, som denne seer, skal skee efter mange Aar, og han, han spaaer om Tider, (som ere) langt borte.
14 Jeg, Herren, jeg haver talet det, det kommer, og jeg haver gjort det, jeg vil ikke lade det fare og ikke spare, ei heller angre; efter dine Veie og efter dine Handeler skulle de dømme dig, siger den Herre Herre.
15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8 See, det kommer, og det skal skee, siger den Herre Herre; det er den Dag, som jeg haver talet om.
12 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
7 Saa sagde den Herre Herre: Det skal ikke bestaae og ei (saa) være.
16 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
20 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
17 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
45 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
23 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
13 ja Propheterne skulle blive til Veir, og (Herrens) Ord skal ikke være i dem; det skal skee dem selv saaledes.
14 Derfor, saa sagde Herren, den Zebaoths Gud: Efterdi I sige dette Ord, see, da gjør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.
8 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi I tale Forfængelighed og see Løgn, derfor, see, jeg (kommer) til eder, siger den Herre Herre.
9 Og min Haand skal være over de Propheter, som see Forfængelighed, og som spaae Løgn; de skulle ikke være i mit Folks hemmelige Raad og ikke skrives i Israels Huses Skrift, ei heller komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre,
23 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
31 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
11 saa skal mit Ord være, som skal udgaae af min Mund; det skal ikke komme tomt igjen til mig, men det skal gjøre det, mig behager, og hvad jeg sender det til, skal lykkes for det.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
17 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8 Og Herrens Ord skede til mig om Morgenen, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
28 Siig til dem: Saa sandt som jeg lever, siger Herren, ligesom I have talet for mine Øren, saaledes vil jeg gjøre ved eder.
11 Og gak, kom til de Bortførte, til dit Folks Børn, og du skal tale til dem og sige til dem: Saa sagde den Herre Herre, hvad enten de lyde (dig) eller lade være.
35 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
4 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak, kom hen til Israels Huus, og du skal tale mine Ord til dem.
15 Og jeg vil fuldende min Grumhed paa Væggen og paa dem, som have anstrøget den med løs (Kalk), og jeg vil sige til eder: (Her er) ingen Væg, og Ingen af dem, som anstrøge den.
12 Og Herren sagde til mig: Du saae vel; thi jeg vil være aarvaagen (som Mandeltræet) over mit Ord, til at gjøre det.
31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
18 Og Herrens Ord skede til mig sigende:
3 (Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, det skal ikke skee iblandt eder ydermere, at dette Ordsprog skal bruges i Israel.
10 Og de skulle fornemme, at jeg er Herren; jeg haver ikke talet forgjæves om at gjøre ved dem denne Ulykke.
15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
20 Og jeg sagde til dem: Herrens Ord skede til mig, sigende:
27 Men naar jeg taler til dig, vil jeg aabne din Mund, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Hvo, der vil høre, han høre! og hvo, der vil lade være, han lade være! thi de ere et gjenstridigt Huus.
14 Mon dit Hjerte skal kunne bestaae? mon dine Hænder skulle have Styrke (mere) paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg haver talet det og vil gjøre det.
33 Himmelen og Jorden skulle forgaae men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
18 Og det skal skee paa den samme Dag, ja paa den Dag Gog kommer over Israels Land, siger den Herre Herre, (da) skal min Grumhed opstige i min Vrede.