Jeremia 5:13
ja Propheterne skulle blive til Veir, og (Herrens) Ord skal ikke være i dem; det skal skee dem selv saaledes.
ja Propheterne skulle blive til Veir, og (Herrens) Ord skal ikke være i dem; det skal skee dem selv saaledes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Derfor, saa sagde Herren, den Zebaoths Gud: Efterdi I sige dette Ord, see, da gjør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.
13 Og jeg sagde: Ak Herre Herre! see, Propheterne sige til dem: I skulle intet Sværd see, og ingen Hunger have hos eder; thi jeg vil give eder vis Fred paa dette Sted.
14 Og Herren sagde til mig: Propheterne spaae Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og befoel dem ikke og talede ikke til dem; de, de spaae eder løgnagtige Syner og (falsk) Spaadom og det, som Intet er, og deres Hjertes Bedrageri.
15 Derfor sagde Herren saaledes om Propheterne, som spaae i mit Navn, og jeg, jeg sendte dem ikke, og de sige: Der skal ikke være Sværd eller Hunger i dette Land: De samme Propheter skulle fortæres ved Sværdet og ved Hungeren.
16 Og Folket, for hvilket de spaae, skal være henkastet paa Jerusalems Gader for Hungerens og Sværdets Skyld, og skal Ingen have, som skal begrave dem, (ja) dem, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre; og jeg vil udøse deres Ondskab over dem.
15 Derfor sagde den Herre Zebaoth om Propheterne saaledes: See, jeg vil give dem Malurt at æde, og give dem Galdevand at drikke; thi fra Propheterne i Jerusalem er Øienskalkhed udkommen i det ganske Land.
16 Saa sagde den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Propheternes Ord, som spaae eder, de gjøre eder forfængelige; de tale deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.
5 Saa sagde Herren imod Propheterne, de, som forvilde mit Folk: (Naar) de have at bide med deres Tænder, da raabe de Fred, men hvo, som Intet giver dem for deres Mund, over ham hellige de en Krig.
6 Derfor skal det blive eder Nat, da der ikke er Syn, og det skal blive eder mørkt, da der ikke er Spaadom, og Solen skal gaae ned over de Propheter, og Dagen skal blive sort over dem.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2 Du Menneskesøn! spaa imod Israels Propheter, som spaae; og du skal sige til dem, som spaae af deres (eget) Hjerte: Hører Herrens Ord.
3 Saa sagde den Herre Herre: Vee over de daarlige Propheter, som gaae efter deres (egen) Aand og see Intet!
4 Som Ræve i Ørkener ere dine Propheter, o Israel!
6 (De sige:) I skulle ikke prophetere, (men) de skulle prophetere; de prophetere ikke som disse, der ikke vige af fra Forsmædelser.
2 Og det skal skee paa den samme Tid, siger den Herre Zebaoth, da vil jeg udrydde Afgudernes Navne af Landet, at de skulle ikke ihukommes ydermere, og end Propheterne og den urene Aand vil jeg komme til at fare af Landet.
3 Og det skal skee, naar Nogen spaaer ydermere, da skal hans Fader og hans Moder, som avlede ham, sige til ham: Du skal ikke leve, thi du talede Løgn i Herrens Navn; og hans Fader og hans Moder, som avlede ham, skulle igjennemstikke ham, naar han spaaer.
4 Og det skal skee paa den samme Dag, da skulle Propheterne beskjæmmes, hver formedelst sit Syn, naar han spaaer, og de skulle ikke føres i lodne Kapper for at lyve.
16 (Det er) Israels Propheter, de, som spaae om Jerusalem, og de, som see Fredssyn for den, dog (der er) ingen Fred, siger den Herre Herre.
15 Thi jeg haver ikke sendt dem, siger Herren, men de, de spaae Løgn i mit Navn, paa det at jeg skal udstøde eder, at I skulle omkomme, (baade) I og Propheterne, de, som spaae for eder.
6 De saae Forfængelighed, og løgnagtig Spaadom, de, som sige: Herren siger det, skjøndt Herren sendte dem ikke; og de komme (Folket) til at haabe, at det Ord skal stadfæstes.
7 Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)?
33 Men naar det kommer, — see, det kommer —da skulle de fornemme, at der haver været en Prophet midt iblandt dem.
9 Og min Haand skal være over de Propheter, som see Forfængelighed, og som spaae Løgn; de skulle ikke være i mit Folks hemmelige Raad og ikke skrives i Israels Huses Skrift, ei heller komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre,
10 Og de skulle bære deres Misgjerning; som hans Misgjerning er, der adspørger, saa skal Prophetens Misgjerning være,
3 Derfor skulle de være som en Sky om Morgenen, og som den Dug, der kommer aarle (og) gaaer (snart) bort, som Avnen, der drives ved en Storm af en Lo, og som Røg af en Skorsteen.
31 Propheterne spaae Løgn, og Præsterne herske formedelst dem, og mit Folk elsker Saadant; men hvad ville I gjøre paa det Sidste deraf?
12 De negtede Herren og sagde: Han er det ikke, og Ulykke skal ikke komme paa os, og Sværd og Hunger skulle vi ikke see;
24 Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og en Lue formindsker Straa, (saa) skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster opfare som Støvet; thi de have forkastet den Herre Zebaoths Lov, og foragtet den Helliges Tale i Israel.
11 Paa den samme Tid skal siges til dette Folk og til Jerusalem: (Der kommer) et tørt Veir paa de høie (Steder) i Ørken, paa mit Folks Datters Vei, ikke til at kaste (Korn) og ei til at rense.
20 Dog den Prophet, som handler hovmodeligen i at tale et Ord i mit Navn, som jeg ikke haver befalet ham at tale, eller den, som taler i andre Guders Navn, den samme Prophet skal døe.
21 Og om du siger i dit Hjerte: Hvorledes kunne vi kjende det Ord, som Herren ikke haver talet?
22 Naar Propheten taler i Herrens Navn, og det Ord skeer ikke, og det kommer ikke, det samme er det Ord, som Herren ikke talede; den Prophet haver talet det af Hovmodighed, du skal ikke grue for ham.
15 Thi han, han skal bære Frugt iblandt Brødrene; (dog) skal der komme et Østenveir, et Herrens Veir, som skal fare op af Ørken, og hans Kildevæld skal tørres, og hans Kilde blive tør; det samme skal røve alle kostelige Kars Liggendefæ.
30 Derfor, see, jeg vil til de Propheter, siger Herren, som stjæle mine Ord, den Ene fra den Anden.
31 See, jeg vil til de Propheter, siger Herren, som tage deres Tunge og sige: Han siger det.
32 See, jeg vil til dem, som spaae løgnagtige Drømme, siger Herren, og som fortælle dem og forvilde mit Folk med deres Løgn og med deres Letfærdighed; og jeg, jeg sendte dem ikke og befoel dem det ikke, og de gavnede ikke dette Folk, siger Herren.
12 Og de skulle vanke hid og did, fra Hav indtil Hav, og fra Norden og indtil Østen; de skulle løbe omkring at søge efter Herrens Ord, og ikke finde (det).
7 Thi de saaede Veir, og de skulle høste Hvirvelvind; den skal ikke have staaende Korn, (dens) Grøde skal ikke give Meel; om den maaskee end giver, skulle Fremmede opsluge det.
9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, (da) skal Kongens Mod og Fyrsternes Mod forgaae, og Præsterne skulle forskrækkes, og Propheterne forundre sig.
26 Hvorlænge (skal det vare)? er der (en Drøm) i de Propheters Hjerte, som spaae Løgn? ja, (de ere) Propheter, (som spaae) deres Hjertes Bedrageri,
28 Og dens Propheter anstryge den med løs (Kalk), de see Forfængelighed og spaae dem Løgn, sigende: Saa sagde den Herre Herre, dog Herren haver ikke talet.
22 Veir skal føde alle dine Hyrder, og dine Elskere skulle fare i Fængslet; thi da skal du beskjæmmes og være skamfuld for al din Ondskabs Skyld.
10 Thi de, de spaae eder Løgn, for at faae eder langt bort fra eders Land, at jeg skal udstøde eder, og I skulle omkomme.
11 Siig til dem, som anstryge med løs (Kalk), saa den maa falde: Der kommer en overskyllende Regn, og I, I Hagelstene! I skulle falde, og et (svart) Stormveir skal adskille den.
18 De blive som Straa for Veiret, og som Avnen, den en Hvirvelvind bortstjæler.
24 Ja, de blive hverken plantede, ei heller saaede, og deres Stub rodfæstes ikke i Jorden; og han blæser ogsaa paa dem, at de blive tørre, og en Storm maa tage dem bort som Halm.
17 Jeg vil adsprede dem som et Østenveir for Fjendens Ansigt, jeg vil lade dem see Ryggen og ikke Ansigtet paa deres Fordærvelses Dag.
14 See, de vare som Halm, en Ild haver opbrændt dem, de kunde ikke redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved, (eller) en Ild at sidde for den.
9 (Men naar) en Prophet spaaer om Fred, da skal, naar den Prophets Ord kommer, Propheten kjendes, at Herren haver sendt ham i Sandhed.
28 Derfor siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Der skal ikke (eet af) alle mine Ord forhales længere; det Ord, som jeg taler, det skal og skee, siger den Herre Herre.