Esekiel 39:8
See, det kommer, og det skal skee, siger den Herre Herre; det er den Dag, som jeg haver talet om.
See, det kommer, og det skal skee, siger den Herre Herre; det er den Dag, som jeg haver talet om.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Jeg, Herren, jeg haver talet det, det kommer, og jeg haver gjort det, jeg vil ikke lade det fare og ikke spare, ei heller angre; efter dine Veie og efter dine Handeler skulle de dømme dig, siger den Herre Herre.
15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
25 Thi jeg, Herren, jeg vil tale det Ord, som jeg vil tale, og det skal skee, det skal ei forhales længere; thi i eders Dage, du gjenstridige Huus! vil jeg tale et Ord og gjøre det, siger den Herre Herre.
26 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
28 Derfor siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Der skal ikke (eet af) alle mine Ord forhales længere; det Ord, som jeg taler, det skal og skee, siger den Herre Herre.
16 Og du skal drage op over mit Folk Israel som en Sky til at skjule Landet; du skal være i de sidste Dage, og jeg vil lade dig komme i mit Land, paa det Hedningerne skulle kjende mig, naar jeg helliggjøres i dig for deres Øine, o Gog!
17 Saa sagde den Herre Herre: Mon du være den, som jeg talede om i gamle Dage formedelst mine Tjenere, Propheterne i Israel, som spaaede i de samme Aars Dage, at jeg vilde lade dig komme over dem?
18 Og det skal skee paa den samme Dag, ja paa den Dag Gog kommer over Israels Land, siger den Herre Herre, (da) skal min Grumhed opstige i min Vrede.
19 Thi jeg haver talet (dette) i min Nidkjærhed, i min Grumheds Ild, at paa den samme Dag skal (visseligen) være en stor Bævelse i Israels Land.
6 Enden kommer, Enden kommer, den er opvaagnet imod dig; see, den kommer!
7 Morgenen kommer til dig, du Landets Indbygger! Tiden kommer, Forstyrrelsens Dag er nær, og (der skal) ikke (være) Frydeskrig paa Bjergene.
8 (Det er) nu nær, (at) jeg vil udøse min Grumhed over dig, og fuldende min Vrede paa dig, og dømme dig efter dine Veie, og lægge paa dig, (hvad) alle dine Vederstyggeligheder (tilkommer).
14 See, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil stadfæste det gode Ord, hvilket jeg haver talet til Israels Huus og om Judæ Huus.
17 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
5 Du skal falde paa Marken; thi jeg, jeg haver talet det, siger den Herre Herre.
6 Og jeg vil kaste Ild paa Magog og paa dem, som boe tryggeligen paa Øerne, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
23 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
21 Og jeg vil sætte min Herlighed iblandt Hedningerne, og alle Hedningerne skulle see min Dom, som jeg haver udført, og min Haand, som jeg haver lagt paa dem.
22 Og Israels Huus skal fornemme, at jeg er Herren deres Gud, fra den samme Dag og fremdeles.
15 Ak, for en Dag! thi Herrens Dag er nær og skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige.
13 Saa skal min Vrede fuldendes, og jeg vil lade min Grumhed hvile paa dem og trøste mig (derved); og de skulle kjende, at jeg, Herren, jeg haver talet i min Nidkjærhed, naar jeg haver fuldendt min Grumhed paa dem.
3 Og Herren lod komme og gjorde, efter som han havde talet; thi I syndede imod Herren og hørte ikke hans Røst, derfor er eder skeet efter dette Ord.
10 See Dagen, see, den kommer; Morgenen udgaaer, Kjeppen blomstrer, Hovmodigheden grønnes.
10 Og de skulle fornemme, at jeg er Herren; jeg haver ikke talet forgjæves om at gjøre ved dem denne Ulykke.
8 Og Herrens Ord skede til mig om Morgenen, sigende:
14 Mon dit Hjerte skal kunne bestaae? mon dine Hænder skulle have Styrke (mere) paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg haver talet det og vil gjøre det.
31 See, (jeg vil) til dig, du Hovmodige! siger Herren, den Herre Zebaoth; thi din Dag er kommen, den Tid, (paa hvilken) jeg vil hjemsøge dig.
15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
9 See, Herrens Dag kommer, (den er) grum, og (der er) Fortørnelse og grum Vrede hos til at gjøre Landet til en Ødelæggelse og at udslette deraf Syndere derudi.
23 Og jeg, jeg vil bevise mig selv (at være) stor, og bevise mig selv hellig, og jeg vil blive bekjendt for mange Hedningers Øine, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
8 Da skede Herrens Ord til mig og sagde:
3 Jeg haver fra den (Tid) kundgjort de forrige Ting, og de gik ud af min Mund, og jeg lod høre dem; jeg gjorde det hasteligen, og de kom;
17 Og jeg, jeg vil ogsaa slaae min Haand i min Haand og lade min Grumhed hvile; jeg, Herren, jeg haver talet det.
18 Og Herrens Ord skede til mig sigende:
9 Og Indbyggerne i Israels Stæder skulle gaae ud, og antænde (Ild), og optænde Vaaben og (smaae) Skjolde og (store) Skjolde, Bue og Pile og Haandstav og Spyd, og de skulle antænde Ild dermed i syv Aar.
10 Og de skulle ikke bære Træ af Marken og ei hugge af Skovene, thi de skulle antænde Ild med Vaaben, og de skulle røve dem, af hvilke de ere røvede, og plyndre dem, som dem plyndrede, siger den Herre Herre.
8 I frygte for Sværdet, og jeg vil lade Sværdet komme over eder, siger den Herre Herre.
21 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
16 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
45 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8 Og jeg vil gjøre Landet (aldeles) øde, fordi de have saare forgrebet sig, siger den Herre Herre.
1 See, en Dag kommer fra Herren, da dit Rov skal deles inden i dig.
11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
6 Derfor skal mit Folk kjende mit Navn, (ja) derfor (skulle de kjende det) paa den samme Dag, at jeg er selv den, som taler: See, (her er) jeg.
2 Og du Menneskesøn! saa sagde den Herre Herre om Israels Land: Enden (er der); Enden kommer over Landets fire Hjørner.
3 Nu er Enden over dig, og jeg vil sende min Vrede paa dig, og dømme dig efter dine Veie, og lægge paa dig, (hvad) alle dine Vederstyggeligheder (tilkommer).
3 Thi Dagen er nær, ja, Herrens Dag er nær, en Dag med Sky, det skal være Hedningers Tid.
20 Og det skede i det ellevte Aar, i den første (Maaned), paa den syvende (Dag) i Maaneden, at Herrens Ord skede til mig, sigende: