Esekiel 39:9
Og Indbyggerne i Israels Stæder skulle gaae ud, og antænde (Ild), og optænde Vaaben og (smaae) Skjolde og (store) Skjolde, Bue og Pile og Haandstav og Spyd, og de skulle antænde Ild dermed i syv Aar.
Og Indbyggerne i Israels Stæder skulle gaae ud, og antænde (Ild), og optænde Vaaben og (smaae) Skjolde og (store) Skjolde, Bue og Pile og Haandstav og Spyd, og de skulle antænde Ild dermed i syv Aar.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Og de skulle ikke bære Træ af Marken og ei hugge af Skovene, thi de skulle antænde Ild med Vaaben, og de skulle røve dem, af hvilke de ere røvede, og plyndre dem, som dem plyndrede, siger den Herre Herre.
4Og du skal tage ydermere af dem, og kaste dem midt i Ilden, og opbrænde dem i Ilden; deraf skal udkomme en Ild til alt Israels Huus.
3Og jeg vil lade slaae din Bue af din venstre Haand, og lade dine Pile falde af din høire Haand.
7Thi jeg vil bestille Fordærvere over dig, hver med sine Vaaben, og de skulle afhugge dine udvalgte Cedere og kaste (dem) paa Ilden.
16Derfor skal Herren, den Herre Zebaoth, sende Magerhed iblandt hans Fede, og optænde iblandt hans herlige (Folk) et Baal som et brændende Baal.
17Og Israels Lys skal være en Ild, og hans Hellige skulle være en Lue, og den skal brænde og fortære hans Riis og hans Torne paa een Dag.
2En Trediedeel skal du brænde i Ilden midt i Staden, naar Beleiringens Dage ere fulde, og du skal tage en Trediedeel, den skal du slaae med Sværdet trindt omkring den, og en Trediedeel skal du adførede i Veiret; og jeg vil uddrage et Sværd efter dem.
6Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ligesom Træet paa Viintræet er iblandt Træerne i Skoven, som jeg haver givet Ilden at fortære, saa haver jeg givet (Ilden at fortære) Jerusalems Indbyggere.
7Og jeg vil sætte mit Ansigt imod dem; (naar) de ere udgangne af Ilden, skal Ilden dog fortære dem; og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg sætter mit Ansigt imod dem.
8See, det kommer, og det skal skee, siger den Herre Herre; det er den Dag, som jeg haver talet om.
7Men hver, som vil røre ved dem, skal være fuldkommeligen forsynet med Jern og Spydstage, og de skulle aldeles opbrændes med Ild, hvor de boe.
27Men dersom I ikke høre mig, til at hellige Sabbatens Dag og til ikke at bære Byrde og indgaae igjennem Portene i Jerusalem paa Sabbatens Dag, da vil jeg lade antænde Ild i dens Porte, og den skal fortære Jerusalems Paladser og ikke udslukkes.
12Og Folkene skulle være (som) det, der opbrændes til Kalk; (som) ophugne Torne skulle de opbrændes med Ild.
6Paa den samme Dag vil jeg gjøre Judæ Fyrster som en Ovn med Ild iblandt Træer og som et brændende Blus iblandt Neg, og de skulle fortære paa den høire og paa den venstre Side alle Folk trindt omkring, og Jerusalem skal blive fremdeles paa sit Sted i Jerusalem.
1Og han raabte for mine Øren med høi Røst og sagde: Lader Stadens Hjemsøgelser komme nær, og hver skal have sit fordærvelige Vaaben i sin Haand.
12Og jeg vil antænde en Ild i Ægyptens Guders Huse, og han skal opbrænde dem, og han skal tage dem fangne, og han skal iføre sig Ægypti Land, ligesom en Hyrde ifører sit Klædebon, og drage ud derfra med Fred.
12Og (de af) Israels Huus skulle begrave (dem), for at rense Landet, i syv Maaneder.
18Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.
19Landet er formørket i den Herre Zebaoths Grumhed, og Folket er som det, der fortæres af Ild, de skulle ikke spare, den Ene den Anden.
7Og han sagde til dem: Besmitter Huset og fylder Forgaarden med Ihjelslagne, gaaer ud; og de gik ud og sloge i Staden.
20Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, min Vrede og min Grumhed er udøst over dette Sted, over Mennesker og over Dyr, og over Træer paa Marken og over Landets Frugt, og den skal brænde og ikke udslukkes.
24Man skal komme derhen med Pile og med Bue; thi alt Landet skal blive Torne og Riis.
4Saa sagde Herren, Israels Gud: See, jeg omvender de Krigsvaaben, som ere i eders Hænder, med hvilke I stride imod Kongen af Babel og de Chaldæer, som have beleiret eder udenfor Muren, og jeg vil sanke dem til midt i denne Stad.
14See, de vare som Halm, en Ild haver opbrændt dem, de kunde ikke redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved, (eller) en Ild at sidde for den.
9Og han skal gaae sin Klippe forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Bannere, siger Herren, som haver Ild i Zion, og som haver Ovn i Jerusalem.
22See, jeg befaler det, siger Herren, og jeg vil føre dem igjen til denne Stad, og de skulle stride imod den og indtage den og opbrænde den med Ild; og jeg vil give Judæ Stæder til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe (der).
9Og han skal sætte Muurbrækkere imod dine Mure, og nedbryde dine Taarne ved sine Sværd.
15Sværdet er der udenfor, og Pestilentsen og Hungeren er indentil; den, som er paa Marken, skal døe ved Sværdet, og den, som er i Staden, den skal Hunger og Pestilentse fortære.
27Og jeg vil antænde en Ild paa Murene i Damascus, og den skal fortære Benhadads Paladser.
5da den ganske Strid, deres, som strede, (skede) med Bulder, og Klæderne bleve sølede i Blod og bleve opbrændte som det, der fortæres med Ild.
10Bær meget Træ til, optænd Ilden, gjør, at Kjødet fortæres, og tilbered det vel med Urter, og lad Marvbenene brænde.
10Og alle deres Stæder, som de boede udi, og alle deres Slotte opbrændte de med Ild.
8Og Chaldæerne skulle komme igjen og stride imod denne Stad, og indtage den og opbrænde den med Ild.
14Thi Israel forglemte den, som havde gjort ham, og byggede Paladser, og Juda gjorde mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.
9Og tilmed, hvad (have) I med mig (at gjøre), Tyrus og Zidon og alle Philisternes Grændser? mon I ville betale mig med et Vederlag, eller ville I vederlægge mig (dette)? letteligen, hasteligen vil jeg igjengive eders Vederlag paa eders Hoved,
4Og om de gik (end) i Fængsel for deres Fjenders Ansigt, vil jeg dog derfra befale Sværdet, at det skal ihjelslaae dem, og jeg vil sætte mit Øie over dem til det Onde og ikke til det Gode.
37Sværd (skal komme) til dens Heste og til dens Vogne og til al den Hob af allehaande (Folk), som er midt udi den, og de skulle blive til Qvinder; Sværd (skal komme) til dens Liggendefæ, og de skulle røves.
31Og jeg vil udøse min Vrede over dig, i min Grumheds Ild vil jeg blæse paa dig; og jeg vil give dig i ufornuftige Mænds Hænder, som ere Mestere til at fordærve.
3Imod den, (som) spænder (Bue), spænder Buespænderen sin Bue, og imod den, som ophøier sig i sit Pantser; og I skulle ikke spare dens unge Karle, I skulle ødelægge al dens Hær,
3Thi Herren haver omvendt Jakobs Hovmodighed som Israels Hovmodighed; thi Plukkere have afplukket dem og fordærvet deres Viinqviste.
4Og han skal dømme iblandt Hedningerne og straffe mange Folk, og de skulle sammenslaae deres Sværd til Hakker, og deres Spyd til Segle; et Folk skal ikke opløfte Sværd mod et andet, og de skulle ikke ydermere lære (at føre) Krig.
17Og det skal fortære din Høst og dit Brød, (som) dine Sønner og dine Døttre skulde have ædet, det skal fortære dine Faar og dine Øxne, det skal fortære dit Viintræ og dit Figentræ; det skal gjøre dine faste Stæder, som du forlader dig paa, fattige formedelst Sværdet.
3Og han skal dømme iblandt mange Folk, og straffe stærke Hedninger indtil langt fraliggende (Stæder), og de skulle sammenslaae deres Sværd til Hakker, og deres Spyd til Segle; et Folk skal ikke opløfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere lære (at føre) Krig.
14Derfor, saa sagde Herren, den Zebaoths Gud: Efterdi I sige dette Ord, see, da gjør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.
19Og de opbrændte Guds Huus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle deres kostelige Kar bleve fordærvede.
3Han afhuggede hvert Israels Horn i (sin) fnysende Vrede, han drog sin høire Haand tilbage for Fjendens Ansigt, og der brænder i Jakob som en Ildslue; den haver fortæret trindt omkring.
11Naar dens Grene tørres, da skulle de sønderbrydes, Qvinder skulle komme og gjøre Ild dermed; thi det er ikke et forstandigt Folk, derfor skal han, som gjorde det, ikke forbarme sig over det, og den, som haver dannet det, skal ikke være det naadig.
9Kommer, seer Herrens Gjerninger, han, som haver sat Ødelæggelser paa Jorden,
3En Ild fortærer foran det, og efter det skal en Lue optænde; foran det er Landet som Edens Have, men efter det som en (meget) øde Ørk, og Ingen skal undkomme for det.
10Thi om I (end) ihjelsloge al Chaldæernes Hær, som stride imod eder, og der bleve (nogle) igjennemstukne Mænd tilovers af dem, skulle de dog gjøre sig rede, hver i sit Paulun, og opbrænde denne Stad med Ild.