Salmenes bok 46:9
Kommer, seer Herrens Gjerninger, han, som haver sat Ødelæggelser paa Jorden,
Kommer, seer Herrens Gjerninger, han, som haver sat Ødelæggelser paa Jorden,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela.
3 Og hans Hytte er i Salem, og hans Bolig i Zion.
10 Og jeg vil udrydde Vogne af Ephraim og Heste af Jerusalem, og Krigsbud skal udryddes, og han skal tale Fred til Hedningerne, og hans Herredømme skal være fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.
10 som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
3 Og han skal dømme iblandt mange Folk, og straffe stærke Hedninger indtil langt fraliggende (Stæder), og de skulle sammenslaae deres Sværd til Hakker, og deres Spyd til Segle; et Folk skal ikke opløfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere lære (at føre) Krig.
34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
4 Og han skal dømme iblandt Hedningerne og straffe mange Folk, og de skulle sammenslaae deres Sværd til Hakker, og deres Spyd til Segle; et Folk skal ikke opløfte Sværd mod et andet, og de skulle ikke ydermere lære (at føre) Krig.
7 Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.
29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig.
9 Og Indbyggerne i Israels Stæder skulle gaae ud, og antænde (Ild), og optænde Vaaben og (smaae) Skjolde og (store) Skjolde, Bue og Pile og Haandstav og Spyd, og de skulle antænde Ild dermed i syv Aar.
10 Og de skulle ikke bære Træ af Marken og ei hugge af Skovene, thi de skulle antænde Ild med Vaaben, og de skulle røve dem, af hvilke de ere røvede, og plyndre dem, som dem plyndrede, siger den Herre Herre.
20 Du (haver været) mig en Slaahammer, (ja) Krigsvaaben; og jeg haver adspredt Hedninger ved dig, og fordærvet Riger ved dig.
21 Og jeg haver adspredt Hesten ved dig, og den, som rider paa den, og jeg haver adspredt Vognen ved dig, og den, som farer paa den.
9 Og han skal sætte Muurbrækkere imod dine Mure, og nedbryde dine Taarne ved sine Sværd.
6 Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
9 Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange.
4 Thi hans Byrdes Aag og hans Skuldres Riis, (ja) hans Drivers Kjep haver du sønderbrudt, som paa Midians Dag,
5 da den ganske Strid, deres, som strede, (skede) med Bulder, og Klæderne bleve sølede i Blod og bleve opbrændte som det, der fortæres med Ild.
8 Og han skal regjere fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.
30 Af dit Tempel for Jerusalems Skyld skulle Konger fremføre dig Skjenk.
6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.
23 Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.
6 Og jeg vil give Fred i Landet, at I maae hvile (i Ro), og Ingen skal forfærde eder; og jeg vil borttage de onde Dyr af Landet, og Sværdet skal ikke gaae igjennem eders Land.
9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
9 Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder.
18 Og jeg vil gjøre for dem en Pagt paa samme Dag med (vilde) Dyr paa Marken, og med Fuglene under Himmelen, og med Ormene paa Jorden, og sønderbryde af Landet Bue og Sværd og Krig, og lade dem ligge tryggeligen.
7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
14 Herren skal stride for eder, og I, I skulle tie.
10 De, som trætte med Herren, skulle forskrækkes, han skal lade tordne i Himmelen over dem, Herren skal dømme Jordens Ender, og han skal give sin Konge Styrke og ophøie sin Salvedes Horn.
17 som udførte Vogn og Hest, Hær og Magt: De ligge tilhobe, de opstaae ikke, de ere udslukte, (ja) slukte som Hør.
4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.
16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
6 Lad lyne flux og adspred dem, udkast dine Pile og forfærd dem.
12 Gjører Løfte og betaler Herren eders Gud det; alle I, som ere omkring ham, skulle føre den Forfærdelige Skjenk;
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
7 til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,
32 Og det skal skee, paa hvert (Sted), hvor den grundfæstede Kjep skal gaae igjennem, paa hvem som Herren skal lade lægge den, (skal man være glad) med Trommer og Harper; thi han skal stride imod dem i (store) Krige, (saa at Fjenden) drives hid og did.
47 Og al denne Menighed skal vide, at Herren ikke frelser ved Sværd eller ved Spyd; thi Krigen er Herrens, og han skal give eder i vor Haand.
10 Og jeg vil udrydde Stæderne i dit Land, og nedbryde alle dine Befæstninger.
2 Thi Herrens Vrede er over alle Hedningerne, og Grumhed over al deres Hær; han haver sat dem i Vand, givet dem hen at slagtes.
43 Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender.
37 Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
3 Og jeg vil lade slaae din Bue af din venstre Haand, og lade dine Pile falde af din høire Haand.
7 Gud! sønderbryd deres Tænder i deres Mund; Herre! afbryd de unge Løvers Kindtænder.
10 Herren gjorde Hedningernes Raad til Intet, han forvendte Folkenes Tanker.