Salmenes bok 147:14
Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Thi han gjør dine Portes Stænger stærke, han velsigner dine Børn midt udi dig.
15Han sender sin Tale paa Jorden, hans Ord løber saare hasteligen.
5Og Tærsketiden skal vare for eder til Viinhøsten, og Viinhøsten skal vare til Kornsæden; og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle boe tryggeligen i eders Land.
6Og jeg vil give Fred i Landet, at I maae hvile (i Ro), og Ingen skal forfærde eder; og jeg vil borttage de onde Dyr af Landet, og Sværdet skal ikke gaae igjennem eders Land.
23Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.
6Beder om Jerusalems Fred; de skulle have Rolighed, som elske dig.
7Der skal være Fred inden din Muur, Rolighed i dine Paladser.
8For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg nu sige: Fred være dig!
11Herren skal give sit Folk Kraft, Herren skal velsigne sit Folk med Freden.
13at vore Hjørner maae være fulde og kunne udgive et Forraad af Spise efter det andet, (at) vore Faar kunne føde tusinde, (ja) føde ti tusinde paa vore Gader;
14(at) vore Øxne kunne være (vel) beladte, (at der skeer) intet Indbrud, ei heller Udførsel, ei heller Klagemaal paa vore Gader.
15Jeg vil visseligen velsigne dens Spise, jeg vil mætte dens Fattige med Brød.
13Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt.
14Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden.
15Og Viin glæder et Menneskes Hjerte, at dets Ansigt bliver frydefuldt af Olie; og Brødet vederqvæger et Menneskes Hjerte.
12Herre! du skal skaffe os Fred, thi ogsaa alle vore Gjerninger haver du gjort for os.
19Og Landet skal give sin Frugt, at I skulle æde, til I mættes; og I skulle boe tryggeligen deri.
15Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.
37Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme.
18Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som holde Fred.
7De ere mange, som sige: Hvo vil vise os Godt? (men) Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
9Og de, som boe ved Enderne, frygte for dine Tegn; du gjør, at de, som udgaae Morgen og Aften, synge (med Fryd).
10Du besøger Jorden, og (naar) du haver gjort den begjærlig, gjør du den meget rig, Guds Bæk er fuld af Vand; du bereder deres Korn, naar du saaledes haver beredt den.
4Velsignet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt og dit Fæes Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel.
5Velsignet skal din Kurv være, og din Levning.
13Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have stor Fred.
3(Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
3Lad Bjergene bære Fred til Folket, ogsaa Høiene, ved Retfærdighed.
7Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.
11Men de Sagtmodige skulle arve Landet, og forlyste sig over stor Fred.
10Og du skal æde og blive mæt, og love Herren din Gud for det gode Land, som han haver givet dig.
8Herren skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig.
9Kommer, seer Herrens Gjerninger, han, som haver sat Ødelæggelser paa Jorden,
10saa skulle dine Lader blive fulde til Mættelse, og dine Perser sprække af Most.
16(Naar) der er lidet Korn i Jorden paa Bjergenes Top, (da) skal Frugten deraf suse som Libanon, og de af Staden skulle blomstre som Urter paa Jorden.
2Han lader mig ligge i grønne Græsgange, han leder mig (sagteligen) til de stille (rindende) Vande.
12Sandhed skal opvoxe af Jorden, og Retfærdighed skal see ned af Himmelen.
7Den Retfærdige skal blomstre i hans Dage, og der skal være megen Fred, indtil Maanen er ikke (mere).
16han, han skal boe i de høie (Stæder), Klippernes Befæstning skal være hans Ophøielse; hans Brød bliver givet (ham), hans Vand er sikkert.
29Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig.
11Og Herren skal lade blive tilovers, dig til Gode, af dit Livs Frugt, og af dit Fæes Frugt, og af dit Lands Frugt, i det Land, som Herren svoer dine Fædre at give dig.
2Herskab og Frygt er hos ham, han gjør Fred i sine høie Steder.
9fordi han mættede en tørstig Sjæl, og fyldte en hungrig Sjæl med Godt.
7Og tilsteder ikke, at man tier for ham, indtil han bereder, og indtil han sætter Jerusalem til Priis paa Jorden.
18Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).
26Herren opløfte sit Ansigt paa dig, og give dig Fred!
6Og siger saaledes: Lev (vel)! Fred være med dig, og Fred være med dit Huus, og Fred med alt det, du haver!
16De, som hade Herren, skulde smigre for ham, men deres Tid skulde være evindeligen.
13Og han skal elske dig og velsigne dig og mangfoldiggjøre dig, og han skal velsigne dit Livs Frugt og dit Lands Frugt, dit Korn og din nye Viin og din Olie, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel i det Land, som han haver svoret dine Fædre at give dig.
13Og jeg sagde: Ak Herre Herre! see, Propheterne sige til dem: I skulle intet Sværd see, og ingen Hunger have hos eder; thi jeg vil give eder vis Fred paa dette Sted.