Matteus 24:6

Original Norsk Bibel 1866

Men I skulle høre Krige og Rygte om Krige. Seer til, at I ikke forskrækkes; thi dette maa altsammen skee, men Enden er ikke endda.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Μελλήσετε δὲ ἀκούειν πολέμους καὶ ἀκοὰς πολέμων: ὁρᾶτε μὴ θροεῖσθε: δεῖ γὰρ πάντα γενέσθαι, ἀλλʼ οὔπω ἐστὶν τὸ τέλος.

Translitterasjon

And you mellēsete akouein polemous and akoas of polemōn: horate not throeisthe: for dei all things genesthai, but not yet estin the telos.

Grammatikkdetaljer

• *mellēsete*: future active, 2nd person plural - you will be about to
• *akouein*: present active infinitive - to hear
• *polemous*: accusative masculine plural - wars
• *akoas*: accusative feminine plural - reports/rumors
• *polemōn*: genitive masculine plural - of wars
• *horate*: present active imperative, 2nd person plural - see/make sure
• *throeisthe*: present passive imperative, 2nd person plural - be alarmed/troubled
• *dei*: present active, 3rd person singular impersonal - it is necessary
• *genesthai*: aorist middle infinitive - to happen/occur
• *estin*: present active, 3rd person singular - is
• *telos*: nominative neuter singular - end

Ordbetydninger

• *mellēsete*: you will be about to/you will/you are going to
• *akouein*: to hear/listen to/learn of
• *polemous*: wars/battles/conflicts
• *akoas*: reports/rumors/news
• *horate*: see/watch/make sure
• *throeisthe*: be alarmed/troubled/frightened
• *dei*: it is necessary/must/it is inevitable
• *genesthai*: to happen/occur/take place
• *telos*: end/conclusion/fulfillment

Henviste vers

• Mark 13:7-8 : 7 Men naar I høre om Krig og Krigsrygte, da forskrækkes ikke; thi det maa skee, men Enden er ikke endda. 8 Thi Folk skal opreise sig mod Folk og Kongerige mod Kongerige, og der skal skee Jordskjælv her og der, og der skal være Hunger og Oprør. Disse Ting ere en Begyndelse til Smerterne.
• Luk 21:9 : 9 Men naar I faae høre om Krige og Oprør, da forfærdes ikke; thi dette bør først at skee, men Enden er ikke strax.
• Jes 8:12-14 : 12 I skulle ikke sige: Forbund! efter alt det, som dette Folk siger: Forbund! og frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke. 13 Den Herre Zebaoth, ham skulle I helliggjøre, og han skal være eders Frygt, og han (skal være) eders Forfærdelse. 14 Og han skal være til en Helligdom og til en Anstødssteen og til en Forargelses-Klippe for de tvende Israels Huse, til en Snare og til en Strikke for Jerusalems Indbyggere.
• Esek 7:24-26 : 24 Og jeg vil lade de Onde iblandt Hedningerne komme, og de skulle indtage deres Huse til Eiendom, og jeg vil lade ophøre de Stærkes Hovmodighed, og deres Helligdomme skulle vanhelliges. 25 Ødelæggelse kommer, og de skulle søge Fred, og den skal ikke (findes). 26 En Ulykke skal komme over den anden, og et Rygte skal være over det andet; og de skulle søge efter et Syn af en Prophet, men Lov skal være borte fra Præsten, og Raad fra de Gamle.
• Esek 14:17-21 : 17 Eller (om) jeg lod Sværdet komme over det samme Land, og jeg sagde: Sværd! du skal fare igjennem Landet, og jeg udryddede deraf Mennesker og Fæ, 18 og disse tre Mænd vare midt derudi, (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, de skulde ikke redde Sønner eller Døttre, men de alene skulde reddes. 19 Eller (om) jeg sendte Pestilentse i det samme Land, og udøste min Grumhed over det med Blod til at udrydde deraf Mennesker og Fæ, 20 og Noe, Daniel og Job vare midt derudi, (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, de skulde ikke redde Søn eller Datter, (men) de skulde redde deres (egen) Sjæl ved deres Retfærdighed. 21 Thi saa sagde den Herre Herre: Ja, naar jeg sender mine fire onde Domme over Jerusalem, (som ere) Sværd og Hunger og onde Dyr og Pestilentse, til at udrydde deraf Mennesker og Fæ,
• Esek 21:9-9 : 9 Du Menneskesøn! spaa, og du skal sige: Saa sagde Herren: Siig: Et Sværd, (ja) et Sværd er hvæsset, og poleret ogsaa. 10 Det er hvæsset til at slagte en Slagtning, det er poleret, at det skal blinke; mon vi skulle glæde os, (da) min Søns Riis foragter alt Træ? 11 Men han haver givet det hen at poleres, at tage (det) fat i Haanden; det Sværd er hvæsset, og det er poleret til at give ham det i Haand, som skal ihjelslaae. 12 Raab og hyl, du Menneskesøn! thi det, det (skal komme) over mit Folk, det (skal komme) over alle Fyrster i Israel; der skal være (megen) Rædsel hos mit Folk for Sværdets Skyld, derfor slaa paa Laaret. 13 Naar (der skeer) en Forsøgelse, hvad (hjælper) det, dersom der ikke ogsaa var et Riis, som foragter (alt Træ)? siger den Herre Herre. 14 Og du Menneskesøn! spaa og slaa Haand i Haand; thi Sværdet skal komme dobbelt, (ja) tredie Gang, det er et Sværd til dem, som skulle ihjelslaaes, det er et Sværd til de Store, som skulle ihjelslaaes, som skal trænge til dem i de inderste Kammere. 15 Paa det at (hvert) Hjerte skal smelte, og der skal blive mange Stød, haver jeg sat Sværdets Od imod alle deres Porte; ak! det er gjort til at blinke, det er indstukket til at slagte.
• Esek 21:28 : 28 Og du Menneskesøn! spaa, og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre om Ammons Børn og om deres Forhaanelse, og du skal sige: Et Sværd, et Sværd er uddraget til Slagtning, det er poleret til at fortære, for at blinke,
• Sal 46:1-3 : 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth. 2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor). 3 Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;
• Matt 24:14 : 14 Og dette Riges Evangelium skal prædikes i den ganske Verden til et Vidnesbyrd for alle Folk; og da skal Enden komme.
• Luk 21:19 : 19 Bevarer eders Sjæle ved eders Taalmodighed.
• Luk 22:37 : 37 Thi jeg siger eder: Det bør endnu fuldkommes paa mig, hvad skrevet er: Han er og regnet iblandt Overtrædere; thi de Ting, (som ere skrevne) om mig, gaae til Ende.
• Joh 14:1 : 1 Eders Hjerte forfærdes ikke! troer paa Gud og troer paa mig!
• Joh 14:27 : 27 Fred lader jeg eder, min Fred giver jeg eder; ikke som Verden giver, giver jeg eder. Eders Hjerte forfærdes ikke og frygte sig ikke.
• 2 Tess 2:2 : 2 at I ikke snarligen lade eder forvilde i Sindet eller forfærde, hverken ved nogen Aand, eller ved Lære, eller ved Brev, som (var det) fra os, som om Christi Dag var forhaanden.
• 1 Pet 3:14-15 : 14 Men om I og lide for Retfærdigheds Skyld, ere I salige; men frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke. Men helliger Gud Herren i eders Hjerter. 15 Men værer altid rede til at forsvare eder med Sagtmodighed og Ærefrygt for Enhver, som begjærer Regnskab af eder om det Haab, som er i eder,
• Sal 27:1-3 : 1 Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes? 2 Der de Onde kom frem imod mig for at æde mit Kjød, (ja) mine Modstandere og mine Fjender imod mig, da stødte de an og faldt. 3 Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
• Apg 27:24-26 : 24 Frygt ikke, Paulus! det bør dig at stilles for Keiseren; og see, Gud haver skjenket dig alle dem, som seile med dig. 25 Derfor, I Mænd! værer ved et godt Mod; thi jeg troer Gud, at det skal saaledes vorde, ligesom mig er sagt. 26 Men vi skulle strande paa en Ø.
• Matt 26:54 : 54 Hvorledes skulde da Skrifterne fuldkommes? thi det bør saaledes gaae til.
• Sal 112:7 : 7 Han skal ikke frygte for ond Tidende; hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
• Dan 9:24-27 : 24 Der ere halvfjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad, til at forhindre Overtrædelsen, og til at besegle Synder, og til at forsone Misgjerning, og til at lade komme en evig Retfærdighed, og til at besegle Synet og Propheten, og til at salve det Allerhelligste. 25 Saa viid og forstaa, fra (den Tid), det Ord udgaaer, at lade (dem) komme tilbage og at bygge Jerusalem igjen, indtil Christum, den Fyrste, ere syv Uger og to og tredsindstyve Uger, (i hvilke) skal bygges igjen Gaden og Graven, og det i de trange Tider. 26 Men efter de to og tredsindstyve Uger skal Christus udryddes, og (der skal) Ingen (være) for ham; og en Fyrstes Folk, som kommer, skal fordærve Staden og Helligdommen, og Enden derpaa (skal komme som) med et Vandskyl, og indtil Krigens Ende ere Ødelæggelser bestemte. 27 Og han skal bekræfte Pagten med Mange i den ene Uge, og midt i Ugen skal han lade Slagtoffer og Madoffer ophøre, og (der skal være) hos Vederstyggeligheders Vinger den, som ødelægger, og indtil (fuldkommen) Ende, nemlig den, som er bestemt, skal (Straffen) udøses over den, som ødelægges.
• Dan 11:1-9 : 1 Og jeg, jeg stod i det første Darii den Meders Aar, til at styrke (Folket) og (at give) det Kraft. 2 Og nu vil jeg kundgjøre dig Sandheden: See, der skulle endnu tre Konger staae i Persien, og den fjerde skal berige sig med større Rigdom end alle (de andre), og naar (han er bleven) mægtig i sin Rigdom, skal han opvække dem alle imod det Rige i Grækenland. 3 Derefter skal der staae en vældig Konge, og herske med stort Herredom, og gjøre efter sin Villie. 4 Og naar han haver staaet, skal hans Rige sønderbrydes og deles imod de fire Himmelens Vinde, dog ikke paa hans Efterkommere, ei heller efter hans Herredom, med hvilket han herskede; thi hans Rige skal oprykkes (og blive) Andre end disse til (Deel). 5 Og Kongen mod Sønden, som (er en) af hans Fyrster, skal bestyrkes; og (en Anden) skal bestyrkes over ham og herske, hans Herredom skal blive et stort Herredom. 6 Og naar (nogle) Aar ere tilende, skulle de forbinde sig tilsammen, og Kongen af Søndens Datter skal komme til Kongen af Norden, for at gjøre billige (Forslag); men hun skal ikke formaae (Noget) ved (sin) Arms Kraft, og han og hans Arm skal ikke bestaae; men hun, hun skal overgives, samt de, som førte hende, og den, som avlede hende, og den, som styrkede hende (nogle) Tider. 7 Og der skal opstaae (En) af en Qvist af hendes Rødder i hans Sted; og han skal komme til Hæren, og komme i Kongen af Nordens Befæstning, og gjøre ved dem (efter sin Villie) og bestyrke sig. 8 Ja, ogsaa deres Guder med deres ypperste (Mænd), med deres kostelige Tøi af Sølv og Guld, skal han føre i Fængslet til Ægypten; og han, han skal bestaae (nogle) Aar for Kongen mod Norden. 9 Og En skal komme i Kongen af Søndens Rige; men han skal vende tilbage til sit Land igjen. 10 Og hans Sønner skulle indlade sig (i Krig) og samle en Hob af mange Hære, og (en af dem) skal vist komme og overskylle (som en Flod) og gaae over, og han skal komme igjen og indlade sig (i Krig) indtil hans Befæstning. 11 Og Kongen af Sønden skal forbittres og drage ud og stride imod ham, imod Kongen af Norden, og fremstille en stor Hob, og den (anden) Hob skal gives i hans Haand. 12 Naar den Hob bliver borttagen, skal hans Hjerte ophøie sig, og han skal fælde ti Tusinde, dog ikke bekræftes. 13 Og Kongen af Norden skal komme tilbage og fremstille en større Hob end den første og efterat nogle Aars Tider ere tilende, skal han vist komme med en stor Hær og med meget Gods. 14 Og i de samme Tider skulle Mange staae imod Kongen af Sønden, og de Røveres Børn af dit Folk skulle optages til at stadfæste Synet, men de skulle falde. 15 Og Kongen af Norden skal komme og opkaste en Vold og indtage en (saare) fast Stad; og Armene af Sønden skulle ikke kunne bestaae, ei heller hans udvalgte Folk, og (der skal) ingen Kraft (være) til at bestaae. 16 Men den, som kommer imod ham, skal gjøre efter sin Villie, og Ingen skal bestaae for hans Ansigt; han skal og staae i det deilige Land, og der skal skee en (fuld) Fordærvelse ved hans Haand. 17 Og han skal sætte sit Ansigt til at komme med al sit Riges Magt, og (der skal være) billige (Forslag til Fred) hos ham, og han skal udrette det; thi han skal give ham en Datter (af sine) Hustruers til at fordærve hende, men hun skal ikke staae (fast) og ikke være paa hans (Side). 18 Derefter skal han vende sit Ansigt tilbage imod Øerne, og indtage mange; men en Fyrste skal gjøre, at hans Forhaanelse skal ophøre for ham, at ikke lade hans Forhaanelse komme igjen over ham. 19 Og han skal vende sit Ansigt tilbage til sit Lands Befæstninger, og støde sig og falde og ikke findes. 20 Og der skal En staae i hans Sted, som skal lade en Plager fare igjennem det herlige Rige; men inden faa Dage skal han sønderbrydes, dog ikke ved (fnysende) Vrede og ei i Krigen. 21 Siden skal der staae i hans Sted en Foragtet, hvilken de ikke skulle give Rigers Majestæt, men han skal komme med Stilhed og bemægtige sig Riget med smigrende (Ord). 22 Og (da) skulle de Arme, (der ere ligesom) et Vandskyl, overflyttes for hans Ansigt og sønderbrydes, endogsaa Pagtens Fyrste. 23 Og efterat han haver forbundet sig med ham, skal han gjøre Svig, og fare op og styrke sig med faa Folk. 24 Med Stilhed skal han ogsaa komme i de fede (Stæder) i Landskabet, og gjøre det, som hans Fædre og hans Forfædre ikke have gjort, han skal adsprede for dem Rov, Bytte og Gods; og han skal optænke sine Anslag imod de faste Stæder, og (det) til en Tid. 25 Og han skal opvække sin Kraft og sit Hjerte imod Kongen af Sønden med en stor Hær; da skal Kongen af Sønden indlade sig (med ham) i Krig med en stor og saare mægtig Hær; men han skal ikke bestaae, thi de skulle optænke (adskillige) Anslag imod ham. 26 Og de, som æde hans Mad, skulle sønderbryde ham, og hans Hær skal overskylle, og der skulle falde mange Ihjelslagne. 27 Og begge Kongernes Hjerte skal være at gjøre (hverandre) Ondt, og de skulle tale Løgn over eet Bord; og det skal ikke lykkes, thi Enden er endnu (beskikket) til en bestemt Tid. 28 Og han skal vende tilbage til sit Land med stort Gods, og hans Hjerte (skal være) imod den hellige Pagt; og han skal udrette det og vende tilbage til sit Land. 29 (Derefter) skal han komme tilbage til en bestemt Tid og komme mod Sønden; og det Sidste skal ikke være saa, som det Første. 30 Thi Kithims Skibe skulle komme imod ham, og han skal blive bedrøvet, og vende om, og blive vred paa den hellige Pagt, og udrette (det), og vende om, og give Agt paa dem, som forlade den hellige Pagt. 31 Og der skulle staae Arme af ham og vanhellige Helligdommen (og) Befæstningen, og de skulle borttage det daglige (Offer) og sætte en Vederstyggelighed som Ødelægger. 32 Og de, som handle ugudeligen imod Pagten, skal han komme til at hykle ved smigrende (Ord); men Folket, de, som kjende deres Gud, skulle styrke sig og udrette det. 33 Og de Forstandige iblandt Folket skulle undervise Mange, og de skulle falde ved Sværd og ved Ildslue, i Fængsel og i Rov (mange) Dage. 34 Og naar de falde, skulle de blive hjulpne med en liden Hjælp, og Mange skulle føie sig til dem med smigrende (Ord). 35 Og (Nogle) af dem, som undervise (Andre), skulle falde til at luttre og at rense og at klare dem indtil Endens Tid; thi den skal (komme) endnu til den bestemte Tid. 36 Og Kongen skal gjøre efter sin Villie, og ophøie sig og gjøre sig stor over enhver Gud, og tale underlige Ting imod Guders Gud, og han skal have Lykke, indtil Vreden er endt, naar det, som er (fast) bestemt, er gjort. 37 Og han skal ikke agte paa sine Fædres Guder, ei heller skal han agte paa yndelige Qvinder eller paa nogen Gud; thi han skal ophøie sig storligen over Alting. 38 Men Befæstningernes Gud skal han ære paa sit Sted, og den Gud, som hans Fædre ikke kjendte, skal han ære med Guld og med Sølv og med dyrebare Stene og med kostelige Ting. 39 Og (saaledes) skal han gjøre ved de (saare) stærke Befæstninger tilligemed den fremmede Gud, hvo, som erkjender (dem), den skal han bevise megen Ære, og han skal lade dem herske over Mange, og uddele (dem) Landet til Løn. 40 Men ved Endens Tid skal Kongen af Sønden stanges med ham, og Kongen af Norden skal komme over ham, (som med en Storm), med Vogne og med Ryttere og med mange Skibe, og komme i Landene og overskylle og fare igjennem. 41 Og han skal komme i det deilige Land, og Mange skulle falde; men disse skulle undkomme fra hans Haand: Edom og Moab og de Første af Ammons Børn. 42 Og han skal sende sin Magt i Landene, og Ægypti Land skal ikke undkomme. 43 Og han skal herske over (de skjulte) Liggendefæ af Guld og Sølv, og over alle kostelige Ting i Ægypten, og Lybier og Morianer skulle gaae med ham. 44 Men Tidender af Østen og af Norden skulle forfærde ham, og han skal uddrage med stor Grumhed til at udslette og til at ødelægge Mange. 45 Og han skal udslaae sit Paladses Pauluner imellem Havene, hos det deilige hellige Bjerg, og komme til sin Ende, og Ingen skal hjælpe ham.
• Hab 3:16-18 : 16 Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det. 17 Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene. 18 Dog vil jeg, jeg være lystig i Herren; jeg vil fryde mig i min Saligheds Gud.
• Jes 12:2 : 2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
• Jes 26:3-4 : 3 (Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig. 4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
• Jes 26:20-21 : 20 Gak, mit Folk! kom i dine inderste Kammere, og luk dine Døre efter dig, skjul dig som et lidet Øieblik, indtil Vreden gaaer over. 21 Thi see, Herren udgaaer af sit Sted til at hjemsøge (hver) Landets Indbyggers Misgjerning over ham, og Landet skal aabenbare sin Blodskyld, og ikke skjule længere over sine Ihjelslagne.
• Jer 4:19-22 : 19 Mine Indvolde! mine Indvolde! jeg maa lide Smerte; o mit Hjertes Vægge! mit Hjerte bruser i mig, jeg kan ikke tie; thi du hørte Trompetens Lyd, min Sjæl, (ja) Krigsskrig. 20 Forstyrring over Forstyrring udraabes, thi alt Landet er ødelagt; mine Pauluner ere hasteligen ødelagte, (ja) mine Gardiner (ere borttagne) i et Øieblik. 21 Hvor længe skal jeg see Banner, skal jeg høre Trompetens Lyd? 22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.
• Jer 6:22-24 : 22 Saa sagde Herren: See, der skal komme et Folk fra et Land fra Norden, og et stort Folk skal opvækkes fra Jordens Sider. 23 De skulle tage fat paa Bue og Glavind; (det er) et grumt (Folk), og de skulle ikke forbarme sig, deres Røst skal bruse som Havet, og de skulle ride paa Heste, rustede som en Mand til Krig, imod dig, du Zions Datter! 24 Vi have hørt Rygte derom, vore Hænder ere nedsjunkne; Angest haver betaget os, (ja) Smerte, som hendes, der føder.
• Jer 8:15-16 : 15 Bi efter Fred, og det skal ikke (vorde) godt, efter Lægedoms Tid, og see, Forfærdelse (kommer). 16 Hans Hestes Fnysen er hørt fra Dan, af hans stærke (Hestes) Vrinskens Lyd bævede det ganske Land; og de kom og fortærede Landet og dets Fylde, Staden og Indbyggerne derudi.
• Jer 47:6 : 6 Vee, du Herrens Sværd! hvorlænge (skal det vare), at du ikke vil holde stille? far i din Skede, hvil og vær stille! 7. (Men) hvorledes kan du holde stille, da Herren haver givet dig Befaling? imod Askalon og imod Havets Havn, derhen haver han bestilt det.