Salmenes bok 69:36
Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judæ Stæder, at man skal boe der og eie det.
Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judæ Stæder, at man skal boe der og eie det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi.
9 Men jeg vil lade udkomme Sæd af Jakob, og af Juda den, som skal eie mine Bjerge; og mine Udvalgte skulle eie det, og mine Tjenere boe der.
28 Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.
29 De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.
17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
13 Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.
25 Og de skulle boe i Landet, som jeg gav min Tjener Jakob, som eders Fædre boede udi; og de skulle boe der, de og deres Børn og deres Børnebørn, til evig Tid, og David, min Tjener, (skal være) deres Fyrste evindeligen.
28 Men du (bliver) den Samme, og dine Aar faae ingen Ende.
36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
21 Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eie Jorden evindeligen, (som de, der ere) mine Plantelsers Qvist, mine Hænders Gjerning, til at bevise mig selv herlig.
2 Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel.
30 Alle Fede paa Jorden skulle æde og tilbede; alle de, som nedfare i Støv, skulle bøie sig for ham, og den, som ikke kan holde sin Sjæl i Live.
16 (Naar) der er lidet Korn i Jorden paa Bjergenes Top, (da) skal Frugten deraf suse som Libanon, og de af Staden skulle blomstre som Urter paa Jorden.
17 Hans Navn skal blive evindelig; saalænge som Solen varer, skal hans Navn forplantes fra Børn til Børnebørn, og de skulle velsigne sig selv i ham; alle Hedninger skulle prise ham salig.
12 paa det de skulle besidde det Overblevne af Edom og alle Hedningerne, som ere kaldte efter mit Navn, siger Herren, som gjør dette.
9 Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.
2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
3 Gods og Rigdom (skal være) i hans Huus, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
13 Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)
14 Denne er min Rolighed stedse og altid, her vil jeg boe, thi jeg begjærede (den).
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
9 Thi de Onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
29 Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen.
22 Ondt skal dræbe en Ugudelig, og de, som hade den Retfærdige, skulle dømmes skyldige.
8 Og han skal regjere fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.
9 De, (som boe i) Ørken, skulle bøie sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.
6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
11 Men de Sagtmodige skulle arve Landet, og forlyste sig over stor Fred.
13 Jeg veed, at Herren skal udføre den Elendiges Sag (og) de Fattiges Ret.
9 Og man skal kjende deres Sæd iblandt Hedningerne, og deres Afkomme midt iblandt Folkene; Alle, som see dem, skulle kjende dem, at de ere en Sæd, som Herren har velsignet.
22 sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig;
22 Thi ligesom de nye Himle og den nye Jord, som jeg gjør, staae for mit Ansigt, siger Herren, saa skal eders Sæd og eders Navn staae (for mig).
14 Du, du skal gjøre dig rede, du skal forbarme dig over Zion; thi det er Tid, at du er den naadig, thi den bestemte Tid er kommen.
4 Ogsaa Spurven finder et Huus, og Svalen en Rede for sig, hvor den kan lægge sine Unger, ved dine Altere, Herre Zebaoth! min Konge og min Gud!
11 Og de skulle forlade sig paa dig, de, som kjende dit Navn; thi du haver ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
9 Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).
50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,
12 Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.
21 Og de skulle bygge Huse (og boe deri), og plante Viingaarde og æde deres Frugt.
6 Og du skal see dine Børnebørn. Fred være over Israel!
5 Jeg skal boe i dit Paulun i Evighederne, jeg skal skjule mig under dine Vingers Skjul. Sela.
17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt.
8 Gud! gjør dig rede, døm Landet; thi du skal arve iblandt alle Hedningerne.
16 Saligt er det Folk, som forstaaer sig paa Frydeklang; Herre! de skulle vandre i dit Ansigts Lys.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storligen loves, som haver Lyst til sin Tjeners Velstand.
17 Men der skulle (end) være (Nogle), som skulle undkomme, paa Zions Bjerg, og de skulle være Hellige, og Jakobs Huus skal eie deres Eiendom.
9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
6 Beder om Jerusalems Fred; de skulle have Rolighed, som elske dig.
51 som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.