Salmenes bok 84:4
Ogsaa Spurven finder et Huus, og Svalen en Rede for sig, hvor den kan lægge sine Unger, ved dine Altere, Herre Zebaoth! min Konge og min Gud!
Ogsaa Spurven finder et Huus, og Svalen en Rede for sig, hvor den kan lægge sine Unger, ved dine Altere, Herre Zebaoth! min Konge og min Gud!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Salige ere de, som boe i dit Huus; de skulle endnu love dig. Sela.
4Misgjerningers Handeler ere blevne mig for stærke; vore Overtrædelser, dem ville du forsone!
3Min Sjæl begjærer og længes ogsaa at komme til Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kjød raabe med Fryd til den levende Gud.
1Til Sangmesteren paa Githith; Korahs Børns Psalme.
8Herre! jeg elsker dit Huses Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
19Israels Huus, lover Herren! Arons Huus, lover Herren!
20Levi Huus, lover Herren! I, som frygte Herren, lover Herren!
21Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
2I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!
4Al Jorden skal tilbede for dig og lovsynge for dig; de skulle synge dit Navn (Lov). Sela.
19i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
4Thi du haver været min Tilflugt, et stærkt Taarn (at flye til) fra Fjendens Ansigt.
15Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.
16Saligt er det Folk, som forstaaer sig paa Frydeklang; Herre! de skulle vandre i dit Ansigts Lys.
26Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! vi velsigne eder af Herrens Huus.
1Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?
12Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.
8De skulle gaae fra Kraft til Kraft, (hver af dem) skal sees hos Gud i Zion.
4See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
6Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
10Gud! vort Skjold, see, og sku din Salvedes Ansigt.
10Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.
4Een Ting haver jeg begjæret af Herren, den vil jeg søge efter: at (jeg maa) boe i Herrens Huus alle mit Livs Dage, at beskue Herrens Deilighed og at undersøge i hans Tempel.
4Lad dem vende tilbage til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige: Ha, ha!
3Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke, og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
8Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.
4(sigende:) Jeg gjorde en Pagt med min Udvalgte, jeg svoer David, min Tjener:
5Jeg vil stadfæste din Sæd evindelig, og bygge din Throne fra Slægt til Slægt. Sela.
1En Sang paa Trapperne. See, lover Herren, alle Herrens Tjenere, som staae om Nætterne i Herrens Huus!
2Opløfter eders Hænder til Helligdommen, og lover Herren!
4Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
8Gud, hvor dyrebar er din Miskundhed! og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.
3Der ere herlige Ting sagte i dig, du Guds Stad. Sela.
15Saligt er det Folk, som det saa (gaaer), saligt er det Folk, hvis Gud er Herren.
5Dine Vidnesbyrd ere saare trofaste, Hellighed sømmer sig for dit Huus, Herre! saalænge Dagene (vare).
1Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).
2Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!
1Davids Sang paa Trapperne. Jeg glæder mig ved dem, som sige til mig: Vi ville gaae i Herrens Huus.
1Lover Herren, thi det er godt at synge vor Gud Psalmer, thi han er liflig, (saadan) Lovsang er smuk.
6Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
4En Slægt skal berømme for den anden dine Gjerninger, og de skulle forkynde din Vælde.
4paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
4Vider dog, at Herren haver adskilt en From til sig; Herren skal høre, naar jeg raaber til ham.
1Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
12O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud.
18Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!
13Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.
13Jeg veed, at Herren skal udføre den Elendiges Sag (og) de Fattiges Ret.
8I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,
13Den Retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal voxe som et Cedertræ paa Libanon.