Jesaja 49:25
Ja, saa sagde Herren: Baade skulle den Vældiges Fanger tages (fra ham), og det, en Tyran haver taget, skal undkomme; og jeg, jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og jeg, jeg vil frelse dine Børn.
Ja, saa sagde Herren: Baade skulle den Vældiges Fanger tages (fra ham), og det, en Tyran haver taget, skal undkomme; og jeg, jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og jeg, jeg vil frelse dine Børn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil opløfte min Haand til Hedningerne, og opløfte mit Banner til Folkene, og de skulle føre dine Sønner frem i Kjortelfligen, og dine Døttre skulle bæres paa Skuldrene.
23 Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, de skulle nedbøie sig til Jorden paa Ansigtet for dig og opslikke dine Fødders Støv; da skal du fornemme, at jeg er Herren, ved hvem de ikke skulle beskjæmmes, som forvente mig.
24 Mon det skal tages fra den Vældige, (som han har) taget, og mon den Retfærdiges Fanger skulle undkomme?
26 Og jeg vil komme dem, som berøvede dig, til at æde deres (eget) Kjød, de skulle blive drukne af deres (eget) Blod som af Most, og alt Kjød skal kjende, at jeg, Herren, er din Frelser, og din Gjenløser den Mægtige i Jakob.
20 Og jeg vil gjøre dig for dette Folk til en Kobbermuur, (som) er fast, og de skulle stride imod dig og ikke faae Overhaand over dig; thi jeg er med dig til at frelse dig og til at redde dig, siger Herren.
21 Og jeg vil redde dig af de Ondes Haand, og forløse dig af Tyranners Haand.
33 Saa sagde den Herre Zebaoth: Israels Børn ere fortrykte, og Judæ Børn tillige, og Alle, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig for at lade dem fare.
34 Deres Løser er stærk, Herre Zebaoth er hans Navn, han skal visseligen udføre deres Sag, paa det han kan komme Landet til at hvile, men Indbyggerne i Babel til at bæve.
16 Og du skal die Hedningers Melk, og die Kongers Bryst, og du skal fornemme, at jeg er Herren, som frelser dig, og din Gjenløser Jakobs Mægtige.
17 Dine Bygmestere ile til; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig.
8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,
17 Men jeg, vil redde dig paa den samme Dag, siger Herren, og du skal ikke gives i de Mænds Haand, for hvis Ansigt du gruer.
18 Thi jeg vil vist lade dig undkomme, og du skal ikke falde ved Sværdet; men din Sjæl skal være dig til Bytte, thi du forlod dig paa mig, siger Herren.
24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.
19 Og de skulle stride imod dig og ikke faae Overhaand over dig; thi jeg er med dig, siger Herren, til at redde dig.
16 Derfor skulle Alle, som dig have ædet, blive ædte, og alle dine Modstandere, de skulle allesammen gaae i Fængsel; og de, som plyndrede dig, skulle plyndres, og alle dem, som berøvede dig, vil jeg give til Rov.
19 See, jeg vil gjøre (Ende) paa Alle, som plage dig, paa den samme Tid, og jeg vil frelse hende, som halter, og sanke hende, som er fordreven, og sætte dem til Lov og til et (herligt) Navn i alt Landet, som de vare beskjæmmede udi.
9 Derfor maa jeg endnu trætte med eder, siger Herren, og med eders Børnebørn maa jeg trætte.
11 Forlad dine Faderløse, jeg, jeg vil lade dem leve, og dine Enker skulle forlade sig paa mig.
11 Thi Herren haver forløst Jakob, og igjenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han.
25 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Nu vil jeg vende Jakobs Fængsel, og forbarme mig over det ganske Israels Huus, og være nidkjær for mit hellige Navn.
21 Og Frelsere skulle opkomme paa Zions Bjerg at dømme Esaus Bjerg, og Riget skal høre Herren til.
11 Thi jeg er med dig, siger Herren, til at frelse dig; thi jeg vil gjøre aldeles Ende (derpaa) iblandt alle Hedningerne, hvorhen jeg adspredte dig, dog vil jeg ikke gjøre (aldeles) en Ende med dig, men tugte dig med Maade, og ikke holde dig (aldeles) uskyldig.
14 Saa sagde Herren, eders Gjenløser, Israels Hellige: For eders Skyld sendte jeg til Babel og lod nedslaae alle Stængerne, og Chaldæerne paa Skibene, som de frydede sig paa.
22 Men det er et Folk, som er berøvet og plyndret, de ere allesammen besnærede i Hulerne og skjulte i Fængslers Huse; de ere blevne til Bytte, og der er Ingen, som frier, til et Rov, og der er Ingen, som siger: Giv (hid) igjen.
11 Thi deres Løser er stærk; han, han skal udføre deres Sag imod dig.
7 Thi saa sagde Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og raaber høit foran iblandt Hedningerne; lader det høre, priser og siger: Herre! frels dit Folk, det Overblevne af Israel!
22 Saa sagde din Herre, Herren, og din Gud, som vil udføre sit Folks (Sag): See, jeg tog det Bæger, (hvoraf) man raver, af din Haand, (ja) min Grumheds Bægers Bærme, den skal du fremdeles ikke drikke mere.
14 Frygt ikke, du Orm, Jakob! I (faa) Folk, Israel! jeg, jeg haver hjulpet dig, siger Herren, og din Frelser er den Israels Hellige.
3 Thi see, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil vende mit Folks Israels og Judæ Fængsel, siger Herren, og føre dem tilbage til det Land, som jeg gav deres Fædre, og de skulle eie det.
13 Jeg, jeg opvækker ham i Retfærdighed, og vil gjøre alle hans Veie rette; han, han skal bygge min Stad og lade mine Bortførte fare, ikke for (Penges) Værd, ei heller for Skjenk, sagde den Herre Zebaoth.
5 Og nu sagde Herren, som dannede mig fra (Moders) Liv til (at være) sin Tjener, at (jeg skulde) omvende Jakob til ham, — men Israel vil ikke lade sig sanke; dog skal jeg herliggjøres for Herrens Øine, og min Gud er min Styrke —
20 Og hans Sønner skulle være som fordum, og hans Menighed skal befæstes for mit Ansigt, og jeg vil hjemsøge Alle, som fortrykke ham.
2 Og Folk skulle antage dem og føre dem til deres Sted, og de af Israels Huus skulle arve dem til Tjenere og Tjenestepiger i Herrens Land, og holde dem fangne, som havde fanget dem, og regjere over deres Plagere.
29 Dets Brølen (skal være) som en Løves, og det skal brøle som de unge Løver, og bruse og gribe Rov og bortføre, og der skal Ingen redde.
11 Herren sagde: Mon (det skal) ikke (gaae) dine Overblevne vel? mon jeg ikke vil komme Fjenden til at møde dig paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid?
20 Og der skal komme en Gjenløser til Zion og til dem, som omvende sig fra Overtrædelse i Jakob, siger Herren.
17 See, Herren skal bortkaste dig, (som) en (stærk) Mand bortkaster En, og aldeles skjule dig.
39 Og det skal skee i de sidste Dage, da vil jeg omvende Elams Fængsel, siger Herren.
23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og berøve deres Sjæl, som berøve dem.
3 Thi jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din Frelser; jeg gav Ægypten til Forsoning for dig, Morland og Seba i dit Sted.
36 Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg vil udføre din Sag og hevne din Hevn, og jeg vil gjøre dens Hav tørt og fortørre dens Kilde.
27 Men du, du skal ikke frygte, min Tjener Jakob! og ikke forskrækkes, Israel! thi see, jeg frelser dig fra et langt fraliggende (Land), og din Sæd fra dens Fængsels Land; og Jakob skal komme tilbage og være stille og rolig, og Ingen skal forfærde ham.
13 Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have stor Fred.
22 Du kaldte som til en Forsamlingsdag mine Rædsler over mig trindt omkring, og der var Ingen, som undkom eller blev tilovers paa Herrens Vredes Dag; dem, som jeg havde baaret paa Hænderne og opdraget, dem haver min Fjende ødelagt.
10 Og Chaldæa skal blive til Rov; Alle, som det røve, skulle mættes, siger Herren,
19 Ja (anlangende) dine Ørkener og dine ødelagte (Stæder) og dit nedbrudte Land, sandeligen, det skal nu blive for snevert for Indbyggere, og de, som opslugte dig, skulle blive langt borte.
5 Min Retfærdighed er nær, min Salighed er udgangen, og mine Arme skulle dømme Folk; Øer skulle bie efter mig og vente efter min Arm.
4 Thi saa sagde Herren til mig: Ligesom en Løve og en ung Løve brøler over sit Rov, om end mangfoldige Hyrder (tilhobe) kaldes imod den, (ja) forskrækkes ikke for deres Røst, og ydmyger sig ikke for deres Bulder, saa skal den Herre Zebaoth nedfare at stride for Zions Bjerg og for dets Høie.
5 Og jeg saae (mig) om, og der var ingen Hjælper, og jeg var forskrækket, og der var Ingen, som opholdt mig; men min Arm frelste mig, og min Grumhed, den opholdt mig.