Salmenes bok 89:30

Original Norsk Bibel 1866

Og jeg vil sætte hans Sæd altid, og hans Throne (saa længe) som Himmelens Dage (vare).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Sam 7:14 : 14 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, hvilken, naar han handler ilde, da vil jeg straffe ham med Menneskens Riis og med Menneskens Børns Plager.
  • 1 Krøn 28:9 : 9 Og du, Salomo, min Søn! kjend din Faders Gud og tjen ham i et retskaffent Hjerte og i en villig Sjæl, thi Herren randsager alle Hjerter og forstaaer alle Tankers Digt; dersom du søger ham, skal han findes af dig, og dersom du forlader ham, skal han forkaste dig i Evighed.
  • Sal 119:53 : 53 Der betog mig en heftig Bevægelse for de Ugudelige, som forlade din Lov.
  • Sal 132:12 : 12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn stedse og altid sidde paa din Throne.
  • Ordsp 4:2 : 2 Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.
  • Ordsp 28:4 : 4 De, som forlade Loven, rose en Ugudelig, men de, som bevare Loven, blande sig med dem (i Strid).
  • Jer 9:13-16 : 13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter, 14 men vandrede efter deres Hjertes Stivhed og efter Baalim, som deres Fædre lærte dem, 15 derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: See, jeg vil bespise dem, nemlig dette Folk, med Malurt og give dem Galdevand at drikke. 16 Og jeg vil adsprede dem iblandt Hedningerne, hvilke de eller deres Fædre ikke kjendte, og jeg vil sende Sværdet efter dem, indtil jeg faaer gjort Ende paa dem.
  • Esek 18:9 : 9 som vandrer i mine Skikke og holder mine Rette og gjør Sandhed — han er retfærdig, han skal visselig leve, siger den Herre Herre.
  • Esek 18:17 : 17 vender sin Haand af fra en Elendig, tager ikke Aager og Overgivt, gjør mine Rette, vandrer efter mine Skikke — han, han skal ikke døe for sin Faders Misgjernings Skyld, han skal visselig leve.
  • Esek 20:19 : 19 Jeg er Herren eders Gud, vandrer efter mine Skikke, og holder mine Rette, og gjører efter dem,
  • Luk 1:6 : 6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger.
  • 2 Krøn 7:17-22 : 17 Og du, om du vandrer for mit Ansigt, saasom David, din Fader, haver vandret, at gjøre efter alt det, som jeg befoel dig, og du holder mine Skikke og mine Rette, 18 saa vil jeg og stadfæste dit Riges Throne, ligesom jeg haver gjort (en Pagt) med din Fader David og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand, som skal herske i Israel. 19 Men dersom I vende eder tilbage og forlade mine Skikke og mine Bud, som jeg haver givet for eders Ansigt, og I gaae hen og tjene andre Guder og tilbede dem, 20 da vil jeg oprykke dem af mit Land, som jeg haver givet dem, og dette Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og jeg vil give det til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk. 21 Og dette Huus, som haver været høit, skulle (alle de), som gaae forbi det, grue for og sige: Hvorfor haver Herren gjort saa mod dette Land og mod dette Huus? 22 Og de skulle sige: Fordi de forlode Herren, deres Fædres Gud, som udførte dem af Ægypti Land, og holdt fast ved andre Guder, og tilbade for dem og tjente dem; derfor haver han ladet komme alt dette Onde over dem.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    31 Dersom hans Børn forlade min Lov, og vandre ikke i mine Rette,

    32 dersom de vanhellige mine Skikke, og ikke holde mine Bud,

    33 da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riis, og deres Misgjerning med Plager;

    34 men jeg vil ikke gjøre min Miskundhed til Intet, (at tage den) fra ham, og ikke feile i min Sandhed.

    35 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt, og ikke forandre det, som gik ud af mine Læber.

    36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

    37 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Throne som Solen for mig.

  • 80%

    27 Han, han skal paakalde mig, (sigende:) Du er min Fader, min Gud og min Saligheds Klippe.

    28 Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden.

    29 Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen.

  • 79%

    11 Herren svoer David Sandhed, hvorfra han ikke skal vende sig, (sigende:) Af dit Livs Frugt vil jeg sætte paa din Throne.

    12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn stedse og altid sidde paa din Throne.

  • 14 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, hvilken, naar han handler ilde, da vil jeg straffe ham med Menneskens Riis og med Menneskens Børns Plager.

  • 6 (Men) dersom I vende tilbage, I og eders Børn fra mig, og ikke holde mine Bud, mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt, og gaae og tjene andre Guder og tilbede for dem,

  • 7 Og jeg vil stadfæste hans Rige indtil evig (Tid), dersom han holder fast ved at gjøre mine Bud og mine Rette, som paa denne Dag.

  • 4 Dersom dine Sønner have syndet for ham, da haver han henkastet dem formedelst deres Overtrædelser.

  • 75%

    17 Og du, om du vandrer for mit Ansigt, saasom David, din Fader, haver vandret, at gjøre efter alt det, som jeg befoel dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,

    18 saa vil jeg og stadfæste dit Riges Throne, ligesom jeg haver gjort (en Pagt) med din Fader David og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand, som skal herske i Israel.

    19 Men dersom I vende eder tilbage og forlade mine Skikke og mine Bud, som jeg haver givet for eders Ansigt, og I gaae hen og tjene andre Guder og tilbede dem,

  • 36 Om disse Skikke (kunde) aflade fra (at være) for mit Ansigt, siger Herren, (da) skal og Israels Sæd ophøre at være et Folk for mit Ansigt alle Dage.

  • 15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.

  • 16 Og nu, Herre, Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre i min Lov, saasom du haver vandret for mit Ansigt.

  • 14 Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —

  • 15 og dersom I foragte mine Skikke, og dersom eders Sjæl væmmes ved mine Rette, at I ikke gjøre alle mine Bud, men gjøre min Pagt til Intet,

  • 13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter,

  • 28 Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.

  • 4 paa det Herren skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Veie, at vandre for mit Ansigt i Sandhed af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.

  • 72%

    5 Thi han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob, og satte en Lov i Israel, hvilke han bød vore Fædre at kundgjøre deres Børn,

    6 paa det den Slægt, som kom herefter, ja de Børn, som skulde fødes, kunde vide (dem), at de kunde opstaae og fortælle dem for deres Børn,

  • 21 Men Børnene vare gjenstridige imod mig, de vandrede ikke efter mine Skikke og holdt ikke mine Rette at gjøre efter dem, hvilke Mennesket skal gjøre efter og leve ved dem; de vanhelligede mine Sabbater; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem i Ørken,

  • 13 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saasom jeg lod den vige fra ham, som var før dig.

  • 9 Thi det er et gjenstridigt Folk, løgnagtige Børn, Børn, som ikke ville høre Herrens Lov,

  • 3 Dersom I vandre i mine Skikke, og holde mine Bud, og gjøre dem,

  • 10 Men om han avler en Søn, (som bliver) en Røver, som udøser Blod og gjør imod en Broder efter eet af disse Stykker,

  • 10 De holdt ikke Guds Pagt, og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.

  • 4 Og du, dersom du vandrer for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, vandrede, med et fuldkomment Hjerte og med Oprigtighed, til at gjøre efter alt det, som jeg haver budet dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,

  • 20 Og hans Sønner skulle være som fordum, og hans Menighed skal befæstes for mit Ansigt, og jeg vil hjemsøge Alle, som fortrykke ham.

  • 6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

  • 8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 25 Og nu, Herre, Israels Gud! hold (fremdeles) din Tjener David, min Fader, det, du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre for mit Ansigt, saasom du haver vandret for mit Ansigt.

  • 2 Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.

  • 1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.

  • 20 at hans Hjerte ikke skal ophøie sig over sine Brødre, ei heller vige fra Budet til høire eller venstre Side; at han maa forlænge sine Dage i sit Kongerige, han og hans Børn i Israel.

  • 29 Gid de havde saadant et Hjerte til at frygte mig og til at holde alle mine Bud alle Dage, at det maatte gaae dem vel, og deres Børn evindeligen!

  • 30 Saa sagde Herren: Skriver, (at) denne Mand (skal være) eenlig, en Mand, som ikke skal have Lykke i sine Dage; thi der skal ingen Mand af hans Sæd have Lykke til at sidde paa Davids Throne og herske ydermere i Juda.

  • 4 (sigende:) Jeg gjorde en Pagt med min Udvalgte, jeg svoer David, min Tjener:

  • 21 da skal ogsaa min Pagt rygges med David, min Tjener, at han ikke skal have en Søn, som skal være Konge paa hans Throne, og med Leviterne, Præsterne, mine Tjenere.

  • 6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.

  • 14 Haver han mange Børn, (da skulle de komme) til Sværdet, og hans Afkom skal ikke mættes af Brød.

  • 25 Saa sagde Herren: Dersom min Pagt med Dag og Nat ikke bliver ved, og (om) jeg ikke haver sat Himmelens og Jordens Skikke,