Esekiel 18:14
Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —
Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 som ikke sætter paa Aager og tager ikke Overgivt, som vender sin Haand fra Uret, som gjør Sandheds Dom imellem Mand og Anden,
9 som vandrer i mine Skikke og holder mine Rette og gjør Sandhed — han er retfærdig, han skal visselig leve, siger den Herre Herre.
10 Men om han avler en Søn, (som bliver) en Røver, som udøser Blod og gjør imod en Broder efter eet af disse Stykker,
11 og gjør ikke alle disse (gode Ting), men æder endogsaa paa Bjergene og besmitter sin Næstes Hustru,
12 forfordeler en Elendig og Fattig, røver (meget) Rov, giver ikke Pant igjen, og opløfter sine Øine til de (stygge) Afguder, gjør Vederstyggelighed,
13 sætter paa Aager og tager Overgivt, skulde han vel leve? han skal ikke leve, han gjorde alle disse Vederstyggeligheder, han skal visseligen dødes, hans Blod skal være paa ham.
17 vender sin Haand af fra en Elendig, tager ikke Aager og Overgivt, gjør mine Rette, vandrer efter mine Skikke — han, han skal ikke døe for sin Faders Misgjernings Skyld, han skal visselig leve.
18 Hans Fader, fordi han med Vold undertrykkede, røvede Rov fra en Broder, og midt iblandt sit Folk gjorde det, som ikke var godt, ja, see, han skal døe for sin Misgjernings Skyld.
19 Og I sagde: Hvorfor skal Sønnen ikke bære Faderens Misgjerning? nei, Sønnen gjorde Ret og Retfærdighed, og haver holdt alle mine Skikke og gjort derefter, og han skal visselig leve.
20 Den Sjæl, som synder, den skal døe; en Søn skal ikke bære Faderens Misgjerning, og en Fader skal ikke bære Sønnens Misgjerning; den Retfærdiges Retfærdighed skal være over ham, og den Ugudeliges Ugudelighed skal være over ham.
21 Men naar den Ugudelige omvender sig fra alle sine Synder, som han haver gjort, og holder alle mine Skikke, og gjør Ret og Retfærdighed, da skal han visselig leve, han skal ikke døe.
22 Alle hans Overtrædelser, som han haver gjort, skulle ham ikke ihukommes; han skal leve i sin Retfærdighed, som han haver gjort.
18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,
19 da skulle hans Fader og hans Moder tage fat paa ham, og udføre ham til de Ældste i hans Stad og til hans Steds Port.
15 han æder ikke paa Bjergene, og opløfter ikke sine Øine til Israels Huses (stygge) Afguder, besmitter ikke sin Næstes Hustru,
24 Men naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, gjør efter alle de Vederstyggeligheder, som den Ugudelige gjør, skulde han da leve? alle hans Retfærdigheder, som han haver gjort, skulle ikke ihukommes; i sin Forgribelse, som han haver forgrebet sig med, og i sin Synd, som han haver syndet, i dem skal han døe.
16 Forældre skulle ikke dødes for Børn, og Børn skulle ikke dødes for Forældrene; de skulle dødes, hver for sin Synd.
4 See, alle Sjæle, de ere mine, saavel Faderens Sjæl som Sønnens Sjæl, de ere mine; den Sjæl, som synder, den skal døe.
5 Og naar Nogen er retfærdig og gjør Ret og Retfærdighed, —
6 som ikke æder paa Bjergene, og ikke opløfter sine Øine til Israels Huses (stygge) Afguder, og ikke besmitter sin Næstes Hustru, og ikke nærmer sig til en fraskilt Qvinde,
28 Fordi han saae det og vendte sig af fra alle sine Overtrædelser, som han havde gjort, (saa) skal han visselig leve, han skal ikke døe.
26 Naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe derfor; han skal døe i sin Uret, som han gjorde.
14 Ligesom han udkom af sin Moders Liv, saa skal han nøgen fare igjen, og gaae, saasom han kom, og han skal ikke tage Noget (med sig) af sit Arbeide, som han kan bortføre i sin Haand.
30 Og jeg vil sætte hans Sæd altid, og hans Throne (saa længe) som Himmelens Dage (vare).
17 Og naar en Person synder og gjør imod eet af alle Herrens Bud, som ikke skulde skee, og vidste det ikke, og er bleven skyldig, da skal han bære sin Misgjerning.
20 Og naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da vil jeg sætte Stød for hans Ansigt, han, han skal døe; fordi du haver ikke paamindet ham, skal han døe i sin Synd, og hans Retfærdighed, som han haver gjort, skal ikke ihukommes, men hans Blod vil jeg udkræve af din Haand.
14 Hans Fædres Misgjerning skal ihukommes for Herren, og hans Moders Synd ikke udslettes.
21 Ere hans Børn i Ære, da veed han det ikke, eller om de ere ringe, da agter han ikke paa dem.
18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).
26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.
19 Gud gjemmer hans Uret til hans Børn, han betaler ham, at han fornemmer det.
19 Han skal ikke have en Søn og ei en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal Ingen blive øvrig i hans Boliger.
18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.
1 Og naar en Person synder, idet han hører nogen Forbandelses Røst, og han er Vidne (dertil), eller han haver seet eller vidst det, dersom han ikke giver det tilkjende, da skal han bære sin Misgjerning.
15 (saa) en Ugudelig giver Pant tilbage, betaler det Røvede, vandrer efter Livets Skikke, saa han ikke gjør Uret, — han skal visselig leve, han skal ikke døe.
16 Ingen af hans Synder, som han haver syndet, skal kommes ham ihu; han gjorde Ret og Retfærdighed, han skal visselig leve.
18 Ja, han foragtede Ed, til at bryde Pagten; og see, han havde givet sin Haand (derpaa), og haver gjort alle disse Ting, han skal ikke undkomme.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
22 En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.
18 Naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe deri.
13 Smerter skulle komme paa ham (som) paa hende, der føder; han er ikke en viis Søn, (thi ellers) havde han ikke staaet (saa lang) en Tid i Børnenes Fødselssted.
4 Og dersom Folket i Landet seer igjennem Fingre med det samme Menneske, idet han gav til Molech af sin Sæd, at de slaae ham ikke ihjel,
2 Hvad er det, at I bruge dette Ordsprog udi Israels Land og sige: Fædrene have ædet sure Druer, men Børnenes Tænder ømmedes (deraf)?
15 Og hvo, som slaaer sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
4 Dersom dine Sønner have syndet for ham, da haver han henkastet dem formedelst deres Overtrædelser.
31 Enten den stanger en Søn, eller den stanger en Datter, da skal ham skee efter denne Dom.
20 Og en Mand, som ligger hos sin Farbroders Hustru, han haver blottet sin Farbroders Blusel; de skulle bære deres Synd, de skulle døe barnløse.
11 paa det at ganske Israel maa det høre og frygte, og ikke blive ved at gjøre efter denne onde Handel, midt iblandt eder.
21 Tilreder for hans Børn, at de maae slagtes for deres Fædres Misgjerning, at de ikke komme op, hverken at arve Landet eller at fylde Jorderiges Kreds med Stæder.
11 Og en Mand, som ligger hos sin Faders Hustru, han haver blottet sin Faders Blusel; de skulle begge visseligen dødes, deres Blod skal være over dem