Salmenes bok 109:14
Hans Fædres Misgjerning skal ihukommes for Herren, og hans Moders Synd ikke udslettes.
Hans Fædres Misgjerning skal ihukommes for Herren, og hans Moders Synd ikke udslettes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Naar han dømmes, da skal han udgaae som en Ugudelig, og hans Bøn skal blive til Synd.
8 Hans Dage skulle blive faa, en Anden skal annamme hans Embede.
9 Hans Børn skulle blive faderløse, og hans Hustru Enke.
10 Og hans Børn skulle vanke ustadige hid og did og tigge, og søge (efter deres Nødtørft) fra deres øde Stæder.
11 Aagerkarlen skal besnære alt det, han haver, og Fremmede skulle røve hans Arbeide.
12 Han skal Ingen have, som drager Miskundhed (til ham), og Ingen skal forbarme sig over hans Faderløse.
13 Hans Afkom skal være til at udryddes; deres Navn skal udslettes i den anden Slægt.
15 De skulle være altid for Herren, og han skal udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
16 derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
17 Fordi han elskede Forbandelse, saa kom den paa ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev langt fra ham.
20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.
21 Tilreder for hans Børn, at de maae slagtes for deres Fædres Misgjerning, at de ikke komme op, hverken at arve Landet eller at fylde Jorderiges Kreds med Stæder.
27 Thi de forfølge den, som du, du haver slaget, og de fortælle om deres Pine, som du haver saaret.
28 Giv dem hen i Misgjerning over Misgjerning, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed.
14 Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —
20 Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.
11 (Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
8 Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.
9 Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser ihu; (men) kom du mig ihu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
18 Hans Fader, fordi han med Vold undertrykkede, røvede Rov fra en Broder, og midt iblandt sit Folk gjorde det, som ikke var godt, ja, see, han skal døe for sin Misgjernings Skyld.
16 Forældre skulle ikke dødes for Børn, og Børn skulle ikke dødes for Forældrene; de skulle dødes, hver for sin Synd.
7 Vore Fædre syndede, de ere ikke (mere, og) vi, vi bære deres Misgjerninger.
16 Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen!
7 Eders Misgjerninger og eders Fædres Misgjerninger tilhobe (vil jeg betale), siger Herren, deres, som gjorde Røgelse paa Bjergene og forhaanede mig paa Høiene, og jeg vil tilmaale (dem) deres forrige Gjerning i deres Skjød.
18 Herren er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgjerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerninger paa Børnene, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).
9 Have I glemt eders Fædres Ondskaber, og Judæ Kongers Ondskaber, og deres Hustruers Ondskaber, og eders Ondskaber, og eders Hustruers Ondskaber, som de gjorde i Judæ Land og paa Jerusalems Gader?
7 som bevarer Miskundhed mod tusinde (Led), som forlader Misgjerning og Overtrædelse og Synd, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).
14 Forbandet være den Dag, paa hvilken jeg blev født! den Dag, paa hvilken min Moder fødte mig, skal ikke vorde velsignet.
3 Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae?
14 (da,) dersom der er Uretfærdighed i din Haand, da kast den langt bort, og lad ikke boe Uret i dine Pauluner.
19 Gud gjemmer hans Uret til hans Børn, han betaler ham, at han fornemmer det.
30 Og jeg vil sætte hans Sæd altid, og hans Throne (saa længe) som Himmelens Dage (vare).
20 Den Sjæl, som synder, den skal døe; en Søn skal ikke bære Faderens Misgjerning, og en Fader skal ikke bære Sønnens Misgjerning; den Retfærdiges Retfærdighed skal være over ham, og den Ugudeliges Ugudelighed skal være over ham.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
16 Herrens Øine ere (vendte) til de Retfærdige, og hans Øren til deres Raab.
9 Thi hvosomhelst, der bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham.
35 Syndere skulle aldeles udryddes af Jorden, og Ugudelige skulle ikke være ydermere. Min Sjæl, lov Herren! Halleluja!
17 Hans Ihukommelse skal omkomme af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.
5 Og skjul ikke over deres Misgjerning, og lad deres Synd ikke udslettes fra dit Ansigt; thi de have opirret (dig) tvært over for dem, som byggede.
12 Ephraims Misgjerning er tilsammenbunden, hans Synd er gjemt.
27 Din første Fader syndede, og dine Talsmænd have gjort Overtrædelse imod mig.
4 Dersom dine Sønner have syndet for ham, da haver han henkastet dem formedelst deres Overtrædelser.
9 den, som siger til sin Fader og til sin Moder: Jeg saae ham ikke, og han kjendte ikke sine Brødre, og vidste ikke af sine Sønner, thi de have holdt din Tale og skulle bevare din Pagt;
5 Thi jeg, jeg kjender mine Overtrædelser, og min Synd er altid for mig.
39 Men (anlangende) dem, der blive tilovers af eder, de skulle svinde hen i deres Misgjerning, i deres Fjenders Lande, ja de skulle og svinde hen i deres Fædres Misgjerninger med dem
6 paa det den Slægt, som kom herefter, ja de Børn, som skulde fødes, kunde vide (dem), at de kunde opstaae og fortælle dem for deres Børn,
14 Min Gud! kom mig ihu for dette, og udslet ikke mine Miskundheder, som jeg haver gjort mod min Guds Huus og mod hans Varetægter.
12 Lovsynger Herren, som boer i Zion, kundgjører iblandt Folkene hans Gjerninger!