Ordspråkene 17:6

Original Norsk Bibel 1866

Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 127:3-5 : 3 See, Børn ere Herrens Arv, Livsens Frugt er en Løn. 4 Som Pile i den Vældiges Haand, saa ere de unge Sønner. 5 Salig er den Mand, som haver fyldt sit Kogger af dem; de skulle ikke beskjæmmes, naar de tale med Fjenderne i Porten.
  • Ordsp 16:31 : 31 Graae Haar ere en deilig Krone, (naar) de findes paa Retfærdigheds Vei.
  • Sal 128:3-6 : 3 Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord. 4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren. 5 Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage. 6 Og du skal see dine Børnebørn. Fred være over Israel!
  • Ordsp 13:22 : 22 En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.
  • 1 Mos 50:23 : 23 Og Joseph saae Ephraims Sønner i tredie Led; desligeste Machirs, Manasse Søns, Sønner bleve fødte paa Josephs Knæ.
  • 2 Mos 3:14-15 : 14 Og Gud sagde til Mose: Jeg skal være den, som jeg skal være; og han sagde: Saa skal du sige til Israels Børn: J e g s k a l v æ r e haver sendt mig til eder. 15 Og Gud sagde ydermere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og denne min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
  • 1 Kong 11:12 : 12 Dog vil jeg ikke gjøre det i dine Dage for Davids, din Faders, Skyld; af din Søns Haand vil jeg rive det.
  • 1 Kong 15:4 : 4 Men Herren hans Gud gav ham et Lys i Jerusalem for Davids Skyld, at han opreiste hans Søn efter ham og stadfæstede Jerusalem,
  • Job 42:16-17 : 16 Og Job levede derefter hundrede og fyrretyve Aar, og saae sine Børn og sine Børnebørn i fjerde Slægt. 17 Og Job døde, gammel og mæt af Dage.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 16 De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.

  • 77%

    3 See, Børn ere Herrens Arv, Livsens Frugt er en Løn.

    4 Som Pile i den Vældiges Haand, saa ere de unge Sønner.

  • 31 Graae Haar ere en deilig Krone, (naar) de findes paa Retfærdigheds Vei.

  • 5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.

  • 29 De Unges Kraft er deres Prydelse, og graae Haar ere de Gamles Ære.

  • 7 Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.

  • 76%

    24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.

    25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende fryde sig, som fødte dig.

  • 6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

  • 7 Den, som vandrer frem i sin Fuldkommenhed, er retfærdig; salige ere hans Børn efter ham.

  • 3 fortæller eders Børn derom, og eders Børn deres Børn, og deres Børn en anden Slægt:

  • 25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

  • Ef 6:1-4
    4 vers
    74%

    1 I Børn! adlyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret.

    2 Ær din Fader og Moder! — hvilket er det første Bud med Forjættelse, —

    3 at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.

    4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.

  • 6 paa det den Slægt, som kom herefter, ja de Børn, som skulde fødes, kunde vide (dem), at de kunde opstaae og fortælle dem for deres Børn,

  • 13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.

  • 11 (Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

  • 74%

    8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.

    9 Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.

  • 16 Lad din Gjerning sees for dine Tjenere, og din Herlighed over deres Børn.

  • 20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

  • 22 En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.

  • 1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

  • 21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.

  • 21 Ere hans Børn i Ære, da veed han det ikke, eller om de ere ringe, da agter han ikke paa dem.

  • 17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.

  • 35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.

  • 11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.

  • Jes 3:4-5
    2 vers
    72%

    4 Og jeg vil give dem Børn til Fyrster, og Barnagtige skulle regjere over dem.

    5 Og Folket skal trænges, den Ene (skal være) imod den Anden, og hver imod sin Næste; de (skulle være) stolte, den Unge imod den Gamle, og den Ringeagtede imod den Ærede.

  • 2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.

  • 6 Og du skal see dine Børnebørn. Fred være over Israel!

  • 5 (Naar) En vil kundgjøre (Noget) for Venner med smigrende (Læber), da skulle hans Børns Øine fortæres.

  • 22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.

  • 12 Unge Karle og Jomfruer ogsaa, de Gamle med de Unge!

  • 26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.

  • 21 I Fædre! opirrer ikke eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet.

  • 26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.

  • 2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.

  • 30 Og jeg vil sætte hans Sæd altid, og hans Throne (saa længe) som Himmelens Dage (vare).

  • 1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.

  • 28 Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):

  • 7 Kom ihu de gamle Dage, betragter Aarene fra Slægt til Slægt, spørg din Fader, og han skal kundgjøre dig det, dine Ældste, og de skulle sige dig det.

  • 32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.

  • 14 fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.

  • 12 at vore Sønner kunne være som Planter, der opvoxe i deres Ungdom, vore Døttre som Hjørnestene, der ere huggede efter Templets Lignelse;