Ordspråkene 17:6
Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.
3 See, Børn ere Herrens Arv, Livsens Frugt er en Løn.
4 Som Pile i den Vældiges Haand, saa ere de unge Sønner.
31 Graae Haar ere en deilig Krone, (naar) de findes paa Retfærdigheds Vei.
5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.
29 De Unges Kraft er deres Prydelse, og graae Haar ere de Gamles Ære.
7 Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende fryde sig, som fødte dig.
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
7 Den, som vandrer frem i sin Fuldkommenhed, er retfærdig; salige ere hans Børn efter ham.
3 fortæller eders Børn derom, og eders Børn deres Børn, og deres Børn en anden Slægt:
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
1 I Børn! adlyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
2 Ær din Fader og Moder! — hvilket er det første Bud med Forjættelse, —
3 at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.
4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
6 paa det den Slægt, som kom herefter, ja de Børn, som skulde fødes, kunde vide (dem), at de kunde opstaae og fortælle dem for deres Børn,
13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
11 (Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
9 Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.
16 Lad din Gjerning sees for dine Tjenere, og din Herlighed over deres Børn.
20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
22 En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.
1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.
21 Ere hans Børn i Ære, da veed han det ikke, eller om de ere ringe, da agter han ikke paa dem.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.
35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
4 Og jeg vil give dem Børn til Fyrster, og Barnagtige skulle regjere over dem.
5 Og Folket skal trænges, den Ene (skal være) imod den Anden, og hver imod sin Næste; de (skulle være) stolte, den Unge imod den Gamle, og den Ringeagtede imod den Ærede.
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.
6 Og du skal see dine Børnebørn. Fred være over Israel!
5 (Naar) En vil kundgjøre (Noget) for Venner med smigrende (Læber), da skulle hans Børns Øine fortæres.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
12 Unge Karle og Jomfruer ogsaa, de Gamle med de Unge!
26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
21 I Fædre! opirrer ikke eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet.
26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.
2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
30 Og jeg vil sætte hans Sæd altid, og hans Throne (saa længe) som Himmelens Dage (vare).
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
28 Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):
7 Kom ihu de gamle Dage, betragter Aarene fra Slægt til Slægt, spørg din Fader, og han skal kundgjøre dig det, dine Ældste, og de skulle sige dig det.
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
14 fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.
12 at vore Sønner kunne være som Planter, der opvoxe i deres Ungdom, vore Døttre som Hjørnestene, der ere huggede efter Templets Lignelse;