Ordspråkene 31:28
Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):
Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29 Mange Døttre forhverve Formue, men du, du kom op over dem allesammen.
30 Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.
10 Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.
11 Hendes Mands Hjerte (tør) forlade sig paa hende, og ham skal ikke fattes Føde.
12 Hun gjør ham Godt og intet Ondt i alle sit Livs Dage.
13 Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder.
14 Hun er ligesom en Kjøbmands Skibe, hun lader sit Brød komme langt fra.
15 Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel).
16 Hun tænker paa en Ager og faaer den, hun planter en Viingaard af sine Hænders Frugt.
17 Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme.
18 Hun fornemmer, at hendes Kjøbmandskab er godt, hendes Lygte udslukkes ikke om Natten.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Tenen, og hendes Hænder tage fat paa en Rok.
20 Hun udbreder sin Haand til den Elendige, og udstrækker sine Hænder til den Fattige.
21 Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder).
22 Hun gjør sig Tapeter; hvidt Linned og Purpur ere hendes Klæder.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.
24 Hun gjør kosteligt Linklæde og sælger det, og overantvorder Kjøbmanden Bælter.
25 Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid.
26 Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.
27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.
2 Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.
3 Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.
4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
9 han, som gjør, at en Ufrugtsommelig boer i Huset som en glad Barnemoder! Halleluja!
15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.
4 En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.
6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
3 See, Børn ere Herrens Arv, Livsens Frugt er en Løn.
1 (Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
22 Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende fryde sig, som fødte dig.
7 Den, som vandrer frem i sin Fuldkommenhed, er retfærdig; salige ere hans Børn efter ham.
18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.
56 Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter,
16 En yndig Qvinde holder fast ved sin Ære, og Tyranner holde fast ved Rigdom.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
11 (Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
2 Hvad, min Søn! og hvad, du mit Livs Søn! ja hvad, mine Løfters Søn?
18 — thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende —