Dommernes bok 5:9

Original Norsk Bibel 1866

Mit Hjerte (har Lyst) til Israels Lovgivere, de, som beviste sig velvillige iblandt Folket; lover Herren!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 5:2 : 2 Lover Herren, fordi der er hart holdt Hevn i Israel, der Folket var velvilligt dertil.
  • 1 Krøn 29:9 : 9 Og Folket var glad, at de gave frivilligen, thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligen; og Kong David glædede sig ogsaa med en stor Glæde.
  • 2 Kor 8:3-4 : 3 Thi de vare af sig selv villige efter Formue, —det vidner jeg — ja over Formue, 4 idet de bade os med megen Overtalelse om (at annamme deres) Gave og Bidrag til Hjælpen for de Hellige.
  • 2 Kor 8:12 : 12 Thi dersom Redebonheden er forhaanden, da er Enhver velbehagelig i Forhold til det, han haver, ikke i Forhold til det, han ikke haver.
  • 2 Kor 8:17 : 17 thi han annammede vel Formaningen, men efterdi han selv havde en større Iver, reiste han villig ud til eder.
  • 2 Kor 9:5 : 5 Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Dom 5:2-3
    2 vers
    80%

    2 Lover Herren, fordi der er hart holdt Hevn i Israel, der Folket var velvilligt dertil.

    3 Hører, I Konger! mærker, I Fyrster! jeg, jeg vil synge for Herren; Herren, Israels Gud, vil jeg synge (Lov).

  • 9 Og Folket var glad, at de gave frivilligen, thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligen; og Kong David glædede sig ogsaa med en stor Glæde.

  • 6 Da gave Fædrenes Fyrster og Israels Stammers Fyrster og Fyrsterne over Tusinde og over Hundrede og Fyrsterne over Kongens Gjerning frivilligen.

  • 8 Det udvalgte nye Guder; da var Krig i Portene; der blev ikke seet Skjold eller Spyd iblandt fyrretyve Tusinde i Israel.

  • 74%

    10 I, som ride paa hvide Aseninder, I, som sidde i Dom, og I, som gaae paa Veien, taler frit,

    11 for Skytternes Lyd, iblandt de Steder, hvor (Vand) drages; der skulle de holde Samtale om Herrens Retfærdigheder, om Retfærdigheder imod hans Landsbyer i Israel; da reiste Herrens Folk ned til Portene.

  • 5 Da skulle Fyrsterne i Juda sige i deres Hjerte: Jerusalems Indbyggere ere mig til Styrke i den Herre Zebaoth, deres Gud.

  • 29 Hver Mand og Qvinde, hvilke deres Hjerte havde gjort frivillige til at fremføre til al Gjerningen, som Herren ved Mose havde befalet at gjøre, (ja) Israels Børn fremførte et frivilligt (Offer) til Herren.

  • 9 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa Israels Throne; fordi Herren elsker Israel evindeligen, derfor satte han dig til Konge til at gjøre Ret og Retfærdighed.

  • 17 Og, min Gud! jeg veed, at du prøver Hjerter og haver Behagelighed til Oprigtigheder; (derfor) haver jeg i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligen, og haver nu med Glæde seet dit Folk, som her fandtes, at det haver givet dig frivilligen.

    18 Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres, Gud! bevar dette evindeligen i dit Folks Hjertes Tankers Digt, og bered deres Hjerte til dig.

  • 2 Og Folket velsignede alle de Mænd, som vare villige til at boe i Jerusalem.

  • 8 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa sin Throne til Konge for Herren din Gud! fordi din Gud elsker Israel, at befæste ham evindelig, derfor satte han dig til Konge over dem til at gjøre Ret og Retfærdighed.

  • 16 Og efter dem (fulgte) af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren, Israels Gud; de kom til Jerusalem for at offre til Herren, deres Fædres Gud.

  • 2 Siig til Israels Børn, at de skulle tage mig et Opløftelsesoffer; af hver Mand, hvem hans Hjerte frivillig driver dertil, skulle I tage mit Opløftelsesoffer.

  • 10 Hvor er nu din Konge, at han kan frelse dig i alle dine Stæder? og dine Dommere, om hvilke du sagde: Giv mig en Konge og Fyrster?

  • 19 Israels Huus, lover Herren! Arons Huus, lover Herren!

  • 10 Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os.

  • 30 Siden sagde Kong Ezechias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love Herren med Davids og Asaphs, den Seers, Ord; og de lovede (Gud), indtil (de bleve meget) glade, og neiede og nedbøiede sig.

    31 Og Ezechias svarede og sagde: I have nu fyldt eders Haand for Herren, kommer frem og fører Slagtoffere og Takoffere til Herrens Huus; og Forsamlingen førte frem Slagtoffere og Takoffere, og hver, (som var) frivillig i Hjertet, (førte) Brændoffere.

  • 62 Og Kongen og al Israel med ham, de offrede Offer for Herrens Ansigt.

  • 26 Sangerne gik foran, de som legede (paa Strængeleg, gik) bag; midt imellem (gik) Pigerne, som sloge paa Tromme.

  • 69%

    3 Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.

    4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:

  • 12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.

  • 4 Herre! gjør vel imod de Gode og imod dem, som ere oprigtige i deres Hjerter.

  • 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.

  • 9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 4 hvorhen Stammerne gaae op, Herrens Stammer, til Israels Vidnesbyrd, for at takke Herrens Navn.

  • 19 Og nu, Kjære, høre min Herre Kongen sin Tjeners Ord: Dersom Herren har tilskyndet dig imod mig, da lad ham lugte et Madoffer, men om Menneskens Børn (gjøre det), være de forbandede for Herrens Ansigt; thi de have udstødt mig idag, at jeg ikke skal holde mig til Herrens Arv, som de vilde sige: Gak bort, tjen andre Guder!

  • 2 Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!

  • 6 See, Gud hjælper mig, Herren er iblandt dem, som opholde min Sjæl.

  • 2 da offrede Israels Fyrster, som vare Hoveder i deres Fædres Huus, de, som vare Stammernes Fyrster, de, som stode hos de Talte.

  • 1 Halleluja! Jeg vil takke Herren af ganske Hjerte i de Oprigtiges hemmelige Raad og Menighed.

  • 9 Og han bød dem og sagde: Gjører saa i Herrens Frygt troligen og med et retskaffent Hjerte.

  • 13 Saa lod jeg dem fare i deres Hjertes Stivhed, at de maatte vandre i deres Anslag.

  • 11 Og de offrede til Herren samme Dag af det Rov, som de havde ført, syv hundrede Øxne og syv tusinde Faar.

  • 4 Og han satte (nogle) af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at paaminde og at takke og at love Herren, Israels Gud.

  • 15 Saa tog jeg eders Stammers Høvedsmænd, vise og forsøgte Mænd, og satte dem til Høvedsmænd over eder: Øverster over Tusinde, og Øverster over Hundrede, og Øverster over Halvtredsindstyve, og Øverster over Ti, og Fogeder for eders Stammer.

  • 21 Og hver Mand, hvis Hjerte førte ham dertil, og hver den, hvis Aand frivillig drev ham dertil, kom og fremførte Herrens Opløftelsesoffer til Forsamlingens Pauluns Gjerning, og til al dets Tjeneste, og til de hellige Klæder.

  • 7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

  • 27 Lovet være Herren, vore Fædres Gud, som haver givet Saadant i Kongens Hjerte til at pryde Herrens Huus, som er i Jerusalem,

  • 9 Og det skal skee, naar Fogederne have endt at tale til Folket, da skulle de beskikke Fyrsterne for Hæren fremmest for Folket.

  • 5 Tager af eder et Opløftelsesoffer til Herren; hver, som er villig af sit Hjerte, skal fremføre det, nemlig Herrens Opløftelsesoffer: Guld og Sølv og Kobber,

  • 29 Salig er du, Israel! hvo er som du? o Folk, som er frelst i Herren, (som er) din Hjælps Skjold, og som er din Høiheds Sværd; og dine Fjender skulle smigre for dig, og du, du skal træde paa deres Høie.

  • 17 Og David gik ud til dem og svarede og sagde til dem: Dersom I komme med Fred til mig for at hjælpe mig, da skal mit Hjerte være tillige til eder; men dersom (I komme) for at bedrage (og overgive) mig til mine Fjender, enddog der er ingen Fortrædelighed i mine Hænder, da skal vore Fædres Gud see (dertil) og straffe det.

  • 10 I staae idag allesammen for Herrens eders Guds Ansigt, eders Øverster for eders Stammer, eders Ældste og eders Fogeder, hver Mand i Israel,

  • 14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.