1 Krønikebok 29:9
Og Folket var glad, at de gave frivilligen, thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligen; og Kong David glædede sig ogsaa med en stor Glæde.
Og Folket var glad, at de gave frivilligen, thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligen; og Kong David glædede sig ogsaa med en stor Glæde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Og, min Gud! jeg veed, at du prøver Hjerter og haver Behagelighed til Oprigtigheder; (derfor) haver jeg i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligen, og haver nu med Glæde seet dit Folk, som her fandtes, at det haver givet dig frivilligen.
5 at (det skal være) Guld, som Guld (skal være), og Sølv, som Sølv (skal være), og til allehaande Gjerning ved Mesteres Haand; og hvo er frivillig til at fylde sin Haand idag for Herren?
6 Da gave Fædrenes Fyrster og Israels Stammers Fyrster og Fyrsterne over Tusinde og over Hundrede og Fyrsterne over Kongens Gjerning frivilligen.
20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.
9 Mit Hjerte (har Lyst) til Israels Lovgivere, de, som beviste sig velvillige iblandt Folket; lover Herren!
29 Hver Mand og Qvinde, hvilke deres Hjerte havde gjort frivillige til at fremføre til al Gjerningen, som Herren ved Mose havde befalet at gjøre, (ja) Israels Børn fremførte et frivilligt (Offer) til Herren.
8 Og de, hos hvem der bleve fundne Stene, de gave (dem) til Herrens Huses Liggendefæ i Jehiels, den Gersoniters, Haand.
29 Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig.
30 Siden sagde Kong Ezechias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love Herren med Davids og Asaphs, den Seers, Ord; og de lovede (Gud), indtil (de bleve meget) glade, og neiede og nedbøiede sig.
31 Og Ezechias svarede og sagde: I have nu fyldt eders Haand for Herren, kommer frem og fører Slagtoffere og Takoffere til Herrens Huus; og Forsamlingen førte frem Slagtoffere og Takoffere, og hver, (som var) frivillig i Hjertet, (førte) Brændoffere.
10 Da bleve alle Øverster og alt Folket glade, og de indførte og kastede i Kisten, indtil de fuldendte (det).
2 Og Folket velsignede alle de Mænd, som vare villige til at boe i Jerusalem.
10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed!
2 Lover Herren, fordi der er hart holdt Hevn i Israel, der Folket var velvilligt dertil.
25 Og den ganske Forsamling af Juda glædede sig, og Præsterne og Leviterne og den ganske Forsamling, som var kommen af Israel, (ja) og de Fremmede, de, som vare komne af Israels Land, og de, som boede i Juda.
26 Og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke skeet Saadant i Jerusalem.
21 Og hver Mand, hvis Hjerte førte ham dertil, og hver den, hvis Aand frivillig drev ham dertil, kom og fremførte Herrens Opløftelsesoffer til Forsamlingens Pauluns Gjerning, og til al dets Tjeneste, og til de hellige Klæder.
22 Og de kom, Mændene saavelsom Qvinderne, hver, som var villig i Hjertet, de frembare Hægter og Smykker, og Ringe og Brystbælter, allehaande Guldtøi, og hver Mand, som bevægede Bevægelsesoffer af Guld for Herren, (fremkom).
2 Og der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.
2 Siig til Israels Børn, at de skulle tage mig et Opløftelsesoffer; af hver Mand, hvem hans Hjerte frivillig driver dertil, skulle I tage mit Opløftelsesoffer.
25 Saa skede det, at David og Israels Ældste og de Øverste over Tusinde gik hen til at ophente Herrens Pagtes Art af Obed-Edoms Huus med Glæde.
14 Thi hvo er jeg, og hvo er mit Folk, at vi skulle formaae (med vor) Kraft at give frivilligen, som dette (gaaer)? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det.
4 Og Kongen og alt Folket, de offrede Slagtoffer for Herrens Ansigt.
8 Og David og al Israel legede for Guds Ansigt af al Magt, baade med Sange og med Harper og med Psaltere og med Trommer og med Cymbler og med Basuner.
43 Og de offrede paa den samme Dag store Offere og vare glade, thi Gud havde glædet dem med en stor Glæde; ogsaa Qvinderne og Børnene glædede sig, saa at Jerusalems Glæde blev hørt indtil langt borte.
44 Og paa den samme Dag bleve Mænd beskikkede over Kammerne for Forraadet, for Opløftelserne, for den første (Frugt) og for Tienderne, til at samle i dem af Agrene ved Stæderne de Dele, (som ere beskikkede udi) Loven til Præsterne og Leviterne; thi Juda havde Glæde over Præsterne og over Leviterne, som stode (og tjente).
16 Og David sagde til Leviternes Øverster, at de skulde stille deres Brødre, Sangerne, med Sangens Instrumenter, Psaltere og Harper og Cymbler, at lade sig høre, at opløfte Røsten med Glæde.
38 Alle disse Krigsmænd, som stillede sig i Slagorden, kom med et retskaffent Hjerte til Hebron at gjøre David til Konge over al Israel; og alle de Øvrige af Israel havde ogsaa eet Hjerte at gjøre David til Konge.
11 Ogsaa dem helligede Kong David for Herren tilligemed det Sølv og det Guld, som han helligede af alle de Hedninger, som han undertvang,
6 Og Alle trindt omkring dem styrkede deres Hænder med Sølvkar, med Guld, med Gods og med Fæ og med dyrebare Skjenk, foruden alt det, som de gave frivilligen.
68 Og (nogle) af de øverste Fædre, der de kom til Herrens Huus, som var i Jerusalem, da gave de frivilligen til Guds Huus for at sætte det paa sin Grundvold.
3 Og endnu (dertil), fordi jeg haver Behagelighed til min Guds Huus, haver jeg en Eiendom af Guld og Sølv, (den) haver jeg givet til min Guds Huus foruden alt det, som jeg haver beredt til Helligdommens Huus,
12 Og det blev Kong David tilkjendegivet, idet der sagdes: Herren har velsignet Obed-Edoms Huus og alt det, han haver, for Guds Arks Skyld; da gik David bort og førte Guds Ark op fra Obed-Edoms Huus til Davids Stad med Glæde.
36 Og Ezechias glædede sig, og alt Folket over det, at Gud havde beredet Folket (hertil); thi den Gjerning skede hasteligen.
7 Hver give eftersom han haver sat sig for i Hjertet, ikke med Bedrøvelse, eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.
11 Og de sang (mod hverandre), idet de lovede og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig over Israel; og alt Folket raabte med et stort Frydeskrig, idet de lovede Herren, fordi Grundvolden til Herrens Huus var lagt.
10 Men paa den tre og tyvende Dag i den syvende Maaned lod han Folket fare til deres Pauluner, glade og ved et godt Mod over det Gode, som Herren havde gjort David og Salomo og Israel, sit Folk.
7 Og det skede, der Hiram hørte Salomos Ord, da blev han saare glad, og han sagde: Lovet være Herren idag, som har givet David en viis Søn over dette meget Folk!
28 Samme Tid, der David saae, at Herren bønhørte ham i Ornans, den Jebusiters, Lade, da offrede han der.
19 Guds Offere er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, O Gud! ikke foragte.
18 Der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferne, da velsignede han Folket i Herrens Zebaoths Navn.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1 Halleluja! Jeg vil takke Herren af ganske Hjerte i de Oprigtiges hemmelige Raad og Menighed.
62 Og Kongen og al Israel med ham, de offrede Offer for Herrens Ansigt.
4 Da sagde den ganske Forsamling, at man skulde gjøre saa; thi den Ting syntes ret at være for alt Folkets Øine.
1 Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.
28 Og de kom til Jerusalem med Psaltere og med Harper og med Basuner, til Herrens Huus.
40 Og alt Folket drog op efter ham, og Folket pibede med Piber og glædede sig med en stor Glæde, saa at Jorden revnede af deres Skrig.
15 Da gik alt Folket til Gilgal, og gjorde Saul der til Konge for Herrens Ansigt i Gilgal, og slagtede der Takoffers Slagtoffere for Herrens Ansigt; og Saul glædede sig der, og alle Israels Mænd, saare meget.