1 Krønikebok 21:28
Samme Tid, der David saae, at Herren bønhørte ham i Ornans, den Jebusiters, Lade, da offrede han der.
Samme Tid, der David saae, at Herren bønhørte ham i Ornans, den Jebusiters, Lade, da offrede han der.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18Da sagde Herrens Engel til Gad, at han skulde sige til David, at David skulde gaae op for at opreise Herren et Alter i Ornans, den Jebusiters, Lade.
19Saa gik David op efter Gads Ord, som han talede i Herrens Navn.
20Der Ornan vendte sig om, da saae han Engelen, og hans fire Sønner med ham, hvilke skjulte sig; men Ornan tærskede Hvede.
21Og David kom til Ornan, og Ornan saae sig om og saae David, og han gik ud af Laden og bøiede sig ned for David med Ansigtet til Jorden.
22Og David sagde til Ornan: Giv mig den Lades Sted, saa vil jeg bygge Herren et Alter derpaa; giv mig den for fulde Penge, at den Plage maa standses fra Folket.
23Da sagde Ornan til David: Tag du (den) og gjør, min Herre Konge, det, som godt er for dine Øine; see, jeg giver den Oxe til Brændoffer, og Slufferne til Veden, og Hveden til Madofferet, jeg giver det alt.
24Og Kong David sagde til Ornan: Ikke saa, men jeg vil visseligen kjøbe (det) for fulde Penge; thi jeg vil ikke tage det, som dig tilhører, til Herren og til at offre Brændoffer for Intet.
25Saa gav David Ornan for det Sted sex hundrede Sekel Guld efter Vægt.
26Og David byggede Herren der et Alter, og offrede Brændoffere og Takoffere; og der han kaldte paa Herren, da bønhørte han ham ved Ilden af Himmelen paa Brændofferets Alter.
27Og Herren talede til Engelen, og han stak sit Sværd i Skeden igjen.
29Thi Herrens Tabernakel, som Mose havde ladet gjøre i Ørken, og Brændofferets Alter var paa den samme Tid paa Høien udi Gibeon.
30Og David kunde ikke gaae hen for det samme til at søge Gud; thi han var forfærdet for Herrens Engels Sværd.
17Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.
18Og Gad kom til David paa den samme Dag og sagde til ham: Gak op, opreis Herren et Alter i Aravnas, den Jebusiters, Lade.
19Saa gik David op efter Gads Ord, saasom Herren havde befalet.
20Og Aravna saae sig om og saae Kongen og hans Tjenere komme over til sig; og Aravna gik ud og bøiede sit Ansigt for Kongen til Jorden.
21Og Aravna sagde: Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Tjener? og David sagde: For at kjøbe den Lade af dig til at bygge Herren et Alter, at denne Plage maa standses fra Folket.
22Og Aravna sagde til David: Min Herre Kongen tage og offre det, ham godt synes; see, der er en Oxe til Brændofferet, og Slufferne og Oxens Redskab til Veden.
23Den Konge Aravna gav Kongen alt det; og Aravna sagde til Kongen: Herren din Gud have Behagelighed til dig!
24Men Kongen sagde til Aravna: Ikke saa, men jeg vil visseligen kjøbe det af dig for (sit) Værd, thi jeg vil ikke offre Brændoffere for Intet til Herren min Gud; saa kjøbte David Laden og Oxen for halvtredsindstyve Sekel Sølv.
25Og David byggede Herren der et Alter og offrede Brændoffere og Takoffere; og Herren bønhørte Landet, og Plagen standsedes fra Israel.
1Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.
1Og Salomo begyndte at bygge Herrens Huus i Jerusalem paa Moria Bjerg, hvor han aabenbaredes for David, hans Fader, paa det Sted, som David havde beredt i Ornans, den Jebusiters, Lade.
1Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde udslaget til den, og offrede Brændoffere og Takoffere for Guds Ansigt.
2Og der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.
17Og de førte Herrens Ark ind og satte den paa sit Sted midt i Paulunet, som David havde udslaget til den, og David offrede Brændoffere og Takoffere for Herrens Ansigt.
18Der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferne, da velsignede han Folket i Herrens Zebaoths Navn.
20Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.
2Og Kong David stod op paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! jeg havde (besluttet) i mit Hjerte at bygge et Hvilehuus til Herrens Pagtes Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og havde beredet Forraad til at bygge.
15Og Gud sendte en Engel til Jerusalem til at fordærve den, og som han fordærvede den, saae Herren (dertil), og ham angrede det Onde, og han sagde til Engelen, som fordærvede: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel stod hos Ornans, den Jebusiters, Lade.
16Der David opløftede sine Øine og saae Herrens Engel staae imellem Jorden og imellem Himmelen, og hans dragne Sværd i hans Haand, udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sække, paa deres Ansigt.
4Og Kongen gik til Gibeon for at offre der, thi det var den store Høi; og Salomo offrede tusinde Brændoffere paa det samme Alter.
4Og Kongen og alt Folket, de offrede Slagtoffer for Herrens Ansigt.
19Guds Offere er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, O Gud! ikke foragte.
62Og Kongen og al Israel med ham, de offrede Offer for Herrens Ansigt.
3og David sagde til de Gibeoniter: Hvad skal jeg gjøre ved eder, og hvormed skal jeg forsone, saa at I ville velsigne Herrens Arv?
1Og han gjorde sig Huse i Davids Stad, og beredte et Sted til Guds Ark, og udslog et Paulun til den.
28Der jeg havde ført dem til det Land, over hvilket jeg havde opløftet min Haand at give dem det, naar de (da) saae nogen ophøiet Høi eller noget tykt Træ, da offrede de der deres Offere, og gave der deres Offere til at opirre (mig), og gjorde der deres søde Lugt, og udøste der deres Drikoffere.
12Da offrede Salomo Herren Brændoffere paa Herrens Alter, som han havde bygget for Forhuset,
9Og Folket var glad, at de gave frivilligen, thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligen; og Kong David glædede sig ogsaa med en stor Glæde.
7Og David boede i Befæstningen; derfor kaldte man den Davids Stad.
3Derfor samlede David al Israel til Jerusalem for at føre Herrens Ark op til dens Sted, som han havde beredt til den.
11Ogsaa dem helligede Kong David for Herren tilligemed det Sølv og det Guld, som han helligede af alle de Hedninger, som han undertvang,
2Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.
21Og jeg har beskikket der et Sted til Arken, der hvor Herrens Pagt er udi, som han gjorde med vore Fædre, der han førte dem ud af Ægypti Land.
20Da stod David op fra Jorden, og toede sig og salvede sig og omskiftede sine Klæder, og gik ind i Herrens Huus og tilbad; og der han kom til sit Huus, da begjærede han (Mad), og de satte Brød for ham, og han aad.
29Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig.
16Og David gjorde, saasom Gud havde befalet ham, og de sloge Philisternes Leir fra Gibeon og indtil Geser.
27Og Ezechias sagde til dem, at de skulde offre Brændofferet paa Alteret; og paa den Tid Brændofferet begyndte, begyndte Herrens Sang med Basunerne og formedelst Davids, Israels Konges, Instrumenter.
4Men David havde ført Guds Ark op fra Kirjath-Jearim til (Stedet), som David havde beredt til den; thi han havde udslaget et Paulun til den i Jerusalem.