2 Krønikebok 29:29

Original Norsk Bibel 1866

Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 20:18 : 18 Da bøiede Josaphat sig med Ansigtet ned til Jorden, og al Juda og Indbyggerne i Jerusalem faldt ned for Herrens Ansigt at nedbøie sig for Herren.
  • Sal 72:11 : 11 Ja alle Konger skulle tilbede for ham, alle Hedningerne skulle tjene ham.
  • Rom 14:11 : 11 Thi der er skrevet: Saa sandt jeg lever, siger Herren, skal hvert Knæ bøies for mig, og hver Tunge skal bekjende Gud.
  • Fil 2:10-11 : 10 saa at i det Navn Jesus skal hvert Knee bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, 11 og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er en Herre til Gud Faders Ære.
  • 1 Krøn 29:20 : 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 30 Siden sagde Kong Ezechias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love Herren med Davids og Asaphs, den Seers, Ord; og de lovede (Gud), indtil (de bleve meget) glade, og neiede og nedbøiede sig.

    31 Og Ezechias svarede og sagde: I have nu fyldt eders Haand for Herren, kommer frem og fører Slagtoffere og Takoffere til Herrens Huus; og Forsamlingen førte frem Slagtoffere og Takoffere, og hver, (som var) frivillig i Hjertet, (førte) Brændoffere.

    32 Og Tallet paa Brændofferet, som Forsamlingen førte frem, var halvfjerdsindstyve Øxne, hundrede Vædere, to hundrede Lam; det altsammen (førte de) Herren til Brændoffer,

  • 26 Og Leviterne stod med Davids Instrumenter, og Præsterne med Basunerne.

    27 Og Ezechias sagde til dem, at de skulde offre Brændofferet paa Alteret; og paa den Tid Brændofferet begyndte, begyndte Herrens Sang med Basunerne og formedelst Davids, Israels Konges, Instrumenter.

    28 Og den ganske Forsamling nedbøiede sig, naar man sang Sangene og basunede i Basunerne, (og) det altsammen, indtil Brændofferet var fuldendt.

  • 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.

    21 Og de slagtede Herren Slagtoffere og offrede Brændoffere for Herren om anden Dagen efter denne Dag, (nemlig) tusinde Stude, tusinde Vædere, tusinde Lam og deres Drikoffere, og Slagtoffere for al Israels Mangfoldighed.

  • 76%

    3 Der alle Israels Børn saae Ilden nedfalde og Herrens Herlighed over Huset, da bøiede de sig ned med Ansigterne til Jorden mod Gulvet, og tilbade og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig.

    4 Og Kongen og alt Folket, de offrede Slagtoffer for Herrens Ansigt.

  • 18 Da bøiede Josaphat sig med Ansigtet ned til Jorden, og al Juda og Indbyggerne i Jerusalem faldt ned for Herrens Ansigt at nedbøie sig for Herren.

  • 2 Og der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.

  • 26 Og Manden bøiede sig og tilbad for Herren.

  • 62 Og Kongen og al Israel med ham, de offrede Offer for Herrens Ansigt.

  • 35 Tilmed var Brændofferet ogsaa meget med Takoffernes Fedme og med Drikofferne til Brændofferet; saa blev Tjenesten beskikket i Herrens Huus.

    36 Og Ezechias glædede sig, og alt Folket over det, at Gud havde beredet Folket (hertil); thi den Gjerning skede hasteligen.

  • 9 Og Folket var glad, at de gave frivilligen, thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligen; og Kong David glædede sig ogsaa med en stor Glæde.

  • 6 Og Esra lovede Herren, den store Gud, og alt Folket svarede: Amen! Amen! med deres Hænder oprakte, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren med Ansigtet til Jorden.

  • 13 Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn.

    14 Thi hvo er jeg, og hvo er mit Folk, at vi skulle formaae (med vor) Kraft at give frivilligen, som dette (gaaer)? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det.

  • 3 Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.

  • 46 Da faldt Kong Nebucadnezar paa sit Ansigt og nedbøiede sig for Daniel, og han sagde, at man skulde udøse for ham Madoffer og sød Lugt.

  • 27 Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen.

  • 2 Og Ezechias beskikkede Præsternes og Leviternes Skifter efter deres Skifter, hver efter sin Tjenestes Beskaffenhed, saavel Præsterne som Leviterne, til Brændofferet og til Takofferet, til at tjene og takke og love i Herrens Leires Porte,

  • 54 Og det skede, der Salomo havde fuldendt at bede til Herren al denne Bøn og ydmyge Begjæring, da stod han op fra (at ligge) for Herrens Alter, fra at knæle paa sine Knæ, og hans Hænder vare udbredte imod Himmelen.

  • 17 Men efter Jojadas Død kom de Øverste af Juda og nedbøiede sig for Kongen; da adlød Kongen dem.

  • 18 Siden gik de indenfor til Kong Ezechias og sagde: Vi have renset alt Herrens Huus, og Brændofferets Alter og alt dets Redskab, og Skuebrødenes Bord og alt dets Redskab.

  • 14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.

  • 18 Der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferne, da velsignede han Folket i Herrens Zebaoths Navn.

  • 20 Da stod Kong Ezechias tidlig op og samlede de Øverste i Staden, og gik op til Herrens Huus.

    21 Og de førte frem syv Stude og syv Vædere og syv Lam og syv Gjedebukke til Syndoffer for Riget og for Helligdommen og for Juda; og han sagde til Arons Børn, Præsterne, at de skulde offre paa Herrens Alter.

  • 8 Og Mose skyndte sig, og bukkede sig til Jorden og tilbad.

  • 14 Og der de havde fuldendt det, førte de de øvrige Penge frem for Kongens og Jojadas Ansigt, og deraf gjorde man Redskaber til Herrens Huus, Redskaber til at tjene og til at offre, og Røgelseskaaler og Guldkar og Sølvkar; og de offrede stedse Brændoffer i Herrens Huus alle Jojadas Dage.

  • 20 Og Aravna saae sig om og saae Kongen og hans Tjenere komme over til sig; og Aravna gik ud og bøiede sit Ansigt for Kongen til Jorden.

  • 12 Og der Kongen kom fra Damascus, da saae Kongen Alteret, og Kongen nærmede sig til Alteret og offrede paa det.

  • 52 Og det skede, der Abrahams Svend hørte deres Ord, da bøiede han sig til Jorden for Herren.

  • 6 Da gave Fædrenes Fyrster og Israels Stammers Fyrster og Fyrsterne over Tusinde og over Hundrede og Fyrsterne over Kongens Gjerning frivilligen.

  • 29 Da sendte Kongen hen og lod sanke alle Ældste i Juda og Jerusalem.

    30 Og Kongen gik op i Herrens Huus, og alle Judæ Mænd og Indbyggerne i Jerusalem og Præsterne og Leviterne og alt Folket, baade Store og Smaae, og han læste for deres Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i Herrens Huus.

  • 10 Da bleve alle Øverster og alt Folket glade, og de indførte og kastede i Kisten, indtil de fuldendte (det).

  • 30 og at staae hver Morgen til at takke og til at love Herren, og ligesaa om Aftenen,

  • 8 Og der Ezechias og de Øverste kom og saae Hobene, da lovede de Herren og hans Folk Israel.

  • 24 Thi Ezechias, Judæ Konge, gav til Forsamlingen tusinde Stude og syv tusinde Faar, og de Øverste gave til Forsamlingen tusinde Stude og ti tusinde Faar; saa helligede mange Præster sig.

  • 7 Derfor, paa den Tid, da alle Folkene hørte Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes Lyd og alle Slags Sange, faldt alle Folk, Almue og Tungemaal ned og tilbade det Guldbillede, som Kong Nebucadnezar havde ladet, opreise.

  • 47 Og Kongens Tjenere kom ogsaa for at velsigne vor Herre, Kong David, og sagde: Din Gud gjøre Salomos Navn bedre end dit Navn, og gjøre hans Throne større end din Throne! og Kongen nedbøiede sig paa Sengen.

  • 24 Og Præsterne slagtede dem og rensede med deres Blod Alteret fra Synd, til at gjøre Forligelse for al Israel; thi Kongen havde sagt, at Brændofferet og Syndofferet var for al Israel.

  • 2 Og Kongen gik op i Herrens Huus, og alle Judæ Mænd og alle Jerusalems Indbyggere med ham, og Præsterne og Propheterne og alt Folket, baade Smaae og Store, og han læste for deres Øren alle Pagtens Bogs Ord, som var funden i Herrens Huus.

  • 28 Samme Tid, der David saae, at Herren bønhørte ham i Ornans, den Jebusiters, Lade, da offrede han der.

  • 23 Og Mange bare Herren Gaver til Jerusalem, og Ezechias, Judæ Konge, dyrebare Skjenk, saa han blev derefter ophøiet for alle Hedningernes Øine.

  • 29 Din Gud haver befalet dig at være stærk; styrk, O Gud! det, du haver gjort os.