2 Krønikebok 24:17
Men efter Jojadas Død kom de Øverste af Juda og nedbøiede sig for Kongen; da adlød Kongen dem.
Men efter Jojadas Død kom de Øverste af Juda og nedbøiede sig for Kongen; da adlød Kongen dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Og der de havde fuldendt det, førte de de øvrige Penge frem for Kongens og Jojadas Ansigt, og deraf gjorde man Redskaber til Herrens Huus, Redskaber til at tjene og til at offre, og Røgelseskaaler og Guldkar og Sølvkar; og de offrede stedse Brændoffer i Herrens Huus alle Jojadas Dage.
15 Og Jojada blev gammel og mæt af Dage og døde; han var hundrede og tredive Aar gammel, der han døde.
16 Og de begrove ham i Davids Stad iblandt Kongerne, fordi han havde gjort Godt i Israel og mod Gud og hans Huus.
18 Saa forlode de Herrens, deres Fædres Guds, Huus og tjente Lundene og Afguderne; da blev der en Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Syndeskyld.
16 Og de lagde Hænder paa hende, og hun gik den Vei, som Hestene gaae, til Kongens Huus, og hun blev der dræbt.
17 Da gjorde Jojada en Pagt imellem Herren og imellem Kongen og imellem Folket, at de skulde være Herrens Folk, og imellem Kongen og imellem Folket.
21 Men de gjorde et Forbund imod ham og stenede ham med Stene efter Kongens Bud i Forgaarden ved Herrens Huus.
22 Og Kong Joas kom ikke den Miskundhed ihu, som Jojada, hans Fader, gjorde mod ham, men slog hans Søn ihjel; og der han døde, sagde han: Herren skal see og randsage det.
23 Og det skede, der Aaret var omme, drog de Syrers Hær op imod ham, og de kom til Juda og Jerusalem, og fordærvede af Folket alle Folkets Øverster; og de sendte alt deres Rov til Kongen af Damascus.
15 Og de lagde Hænder paa hende, og hun kom til Hesteportens Indgang ved Kongens Huus, og de dræbte hende der.
16 Og Jojada gjorde en Pagt imellem sig og imellem alt Folket og imellem Kongen, at de skulde være Herrens Folk.
17 Siden gik alt Folket ind i Baals Huus og nedbrøde det, og sønderbrøde hans Altere og hans Billeder; og de ihjelsloge Matthan, Baals Præst, for Alterne.
25 Og der de vare dragne fra ham, — men de forlode ham i store Sygdomme — gjorde hans Tjenere et Forbund imod ham for Jojadas, Præstens, Sønners Blods Skyld, og de sloge ham ihjel paa hans Seng, at han døde; og de begrove ham i Davids Stad, men de begrove ham ikke i Kongernes Grave.
1 Men i det syvende Aar bestyrkede Jojada sig og tog de Øverste over Hundrede, nemlig Asaria, Jerohams Søn, og Ismael, Johanans Søn, og Asaria, Obeds Søn, og Maaseja, Adajas Søn, og Elisaphat, Sichri Søn, med sig i Pagt.
11 Siden udførte de Kongens Søn og satte Kronen paa ham, og (gave ham) Vidnesbyrdet og gjorde ham til Konge; og Jojada og hans Sønner salvede ham, og de sagde: Kongen leve!
12 Der Athalia hørte Folkets Røst, som løb til og lovede Kongen, da kom hun til Folket i Herrens Huus.
18 Da bøiede Josaphat sig med Ansigtet ned til Jorden, og al Juda og Indbyggerne i Jerusalem faldt ned for Herrens Ansigt at nedbøie sig for Herren.
2 Og Joas gjorde det, som var ret for Herrens Øine, i alle Jojadas, Præstens, Dage.
3 Og Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede Sønner og Døttre.
4 Og det skede derefter, (da) var det i Joas Hjerte at fornye Herrens Huus.
1 Og Kongen sendte hen, og alle de Ældste i Juda og Jerusalem samlede sig til ham.
2 Og Kongen gik op i Herrens Huus, og alle Judæ Mænd og alle Jerusalems Indbyggere med ham, og Præsterne og Propheterne og alt Folket, baade Smaae og Store, og han læste for deres Øren alle Pagtens Bogs Ord, som var funden i Herrens Huus.
29 Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig.
30 Siden sagde Kong Ezechias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love Herren med Davids og Asaphs, den Seers, Ord; og de lovede (Gud), indtil (de bleve meget) glade, og neiede og nedbøiede sig.
6 Og Jojakim laae med sine Fædre, og hans Søn Jojachin blev Konge i hans Sted.
20 Og han tog de Øverste over Hundrede og de Mægtige og dem, som herskede iblandt Folket, og alt Folket af Landet, og han førte Kongen ned fra Herrens Huus, og de kom midt igjennem den høie Port til Kongens Huus, og de satte Kongen paa den kongelige Throne.
29 Da sendte Kongen hen og lod sanke alle Ældste i Juda og Jerusalem.
6 Da kaldte Kongen ad Jojada, den Ypperstepræst, og sagde til ham: Hvorfor agter du ikke paa Leviterne, at de indføre af Juda og Jerusalem det Paalæg, som Mose, Herrens Tjener, og Israels Menighed (beskikkede), til Vidnesbyrdets Paulun?
7 Thi da Athalia handlede ugudeligen, havde hendes Sønner igjennembrudt Guds Huus; ja og alt det, som var helliget til Herrens Huus, havde de lavet til Baalim.
4 Men i det syvende Aar sendte Jojada og tog de Øverste over Hundrede, Høvedsmændene og Drabanterne, og lod dem komme til sig i Herrens Huus; og han gjorde en Pagt med dem og tog en Ed af dem i Herrens Huus, og viste dem Kongens Søn.
10 Og Judæ Fyrster hørte disse Ord, og gik op fra Kongens Huus til Herrens Huus; og de satte sig i Herrens den nye Ports Dør.
30 Og hans Tjenere førte ham død fra Megiddo, og førte ham til Jerusalem og begrove ham i hans Grav; og Folket i Landet tog Joachas, Josias Søn, og salvede ham og gjorde ham til Konge i hans Faders Sted.
8 Og det skede, der Dommen udførtes af Jehu imod Achabs Huus, da fandt han de Øverste af Juda og Ahasias Brødres Sønner, som tjente Ahasia, og slog dem ihjel.
18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:
17 Saa døde han efter Herrens Ord, som Elias havde talet; og Joram blev Konge i hans Sted i det andet Jorams, Josaphats Søns, Judæ Konges, Aar, fordi han havde ingen Søn.
26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:
17 Men Kongen beskikkede den Høvedsmand, hvis Haand han hældede sig til, ved Porten, og Folket nedtraadte ham i Porten, at han døde, ligesom den Guds Mand havde sagt, som talede det, der Kongen kom ned til ham.
9 Og de Øverste for Hundrede gjorde efter alt det, som Jojada, Præsten, bød, og de toge hver sine Mænd, som gik ind om Sabbaten, med dem, som gik ud om Sabbaten, og de kom til Jojada, Præsten.
17 Og Kongen sagde til Drabanterne, som stode hos ham: Vender eder omkring og slaaer Herrens Præster ihjel, thi deres Haand er ogsaa med David, og der de vidste, at han flyede, da aabenbarede de det ikke for mine Øren; men Kongens Tjenere vilde ikke udrække deres Haand at falde an paa Herrens Præster.
17 Og han sagde: Hvad er det for en Gravskrift, som jeg seer? og Mændene i Staden sagde til ham: Det er den Guds Mands Grav, som kom fra Juda og raabte disse Ting, som du haver gjort, mod det Alter i Bethel.
24 Og hans Tjenere førte ham over fra Vognen og lode ham fare paa den anden Vogn, som han havde, og førte ham til Jerusalem, og han døde og blev begraven i sine Fædres Grave; og ganske Juda og Jerusalem sørgede for Josias.
1 Og Josaphat laae med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted.
1 Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,
1 Og Folket i Landet tog Joachas, Josias Søn, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Sted i Jerusalem.
20 Og du skal sige til dem: Hører Herrens Ord, Judæ Konger, og al Juda, og alle Indbyggere i Jerusalem, som indgaae ad disse Porte!
27 Dersom dette Folk skal gaae op at gjøre Offer i Herrens Huus i Jerusalem, saa maatte dette Folks Hjerte vende tilbage til deres Herre, til Rhoboam, Judæ Konge, ja de maatte slaae mig ihjel og vende tilbage til Rhoboam, Judæ Konge.
3 Og den ganske Forsamling gjorde en Pagt med Kongen i Guds Huus, og han sagde til dem: See, Kongens Søn skal være Konge, saasom Herren sagde om Davids Sønner.
16 Og efter dem (fulgte) af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren, Israels Gud; de kom til Jerusalem for at offre til Herren, deres Fædres Gud.
13 Der Athalia hørte Drabanternes Røst (og) Folkets, da kom hun til Folket i Herrens Huus.
1 Og Indbyggerne i Jerusalem gjorde Ahasia, hans yngste Søn, til Konge i hans Sted, thi den Trop, som kom med de Araber i Leiren, havde ihjelslaget alle de første; og Ahasia, Jorams Søn, Konge i Juda, regjerede.