Daniel 3:7
Derfor, paa den Tid, da alle Folkene hørte Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes Lyd og alle Slags Sange, faldt alle Folk, Almue og Tungemaal ned og tilbade det Guldbillede, som Kong Nebucadnezar havde ladet, opreise.
Derfor, paa den Tid, da alle Folkene hørte Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes Lyd og alle Slags Sange, faldt alle Folk, Almue og Tungemaal ned og tilbade det Guldbillede, som Kong Nebucadnezar havde ladet, opreise.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Kong Nebucadnezar lod gjøre et Billede af Guld, tredsindstyve Alen var Høiden derpaa, og sex Alen Bredden derpaa; han lod opreise det i den Dal Dura, i Babels Landskab.
2 Og Kong Nebucadnezar sendte hen at forsamle Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne, Laugmændene, Rentemesterne, de Lovkyndige, Fogederne og alle Mægtige i Landskabet, at komme at indvie Billedet, som Kong Nebucadnezar havde ladet opreise.
3 Da forsamledes Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne, Laugmændene, Rentemesterne, de Lovkyndige, Fogederne og alle Mægtige i Landskabet, at indvie Billedet, som Kong Nebucadnezar havde ladet opreise; og de stode for Billedet, som Nebucadnezar havde ladet opreise.
4 Og Herolden raabte med Vælde: Lader det være eder sagt, I Folk, Almue og Tungemaal!
5 Paa den Tid, I høre Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, skulle I falde ned og tilbede Guldbilledet, som Kong Nebucadnezar haver ladet opreise.
6 Og hvo, som ikke nedfalder og tilbeder, han skal i den samme Time kastes midt i den gloende brændende Ovn.
8 Derfor, paa den samme Tid gik (nogle) chaldæiske Mænd frem og udsagde Beskyldninger imod Jøderne.
9 De svarede og sagde til Kong Nebucadnezar: Kongen leve evindeligen!
10 Du, o Konge! gav en Befaling, at hvert Menneske, som hørte Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, skulde falde ned og tilbede Guldbilledet,
11 og hvo, som ikke nedfaldt og tilbad, skulde kastes midt i den gloende brændende Ovn.
12 (Nu) ere der jødiske Mænd, som du haver beskikket over Bestillingerne i det Landskab Babel: Sadrach, Mesach og Abed-Nego; disse Mænd agtede ikke, o Konge! din Befaling, de ærede ikke din Gud, og tilbade ikke det Guldbillede, som du haver ladet opreise.
13 Da sagde Nebucadnezar med Fnysen og Grumhed, at man skulde fremføre Sadrach, Mesach og Abed-Nego; da bleve de Mænd fremførte for Kongen.
14 Nebucadnezar svarede og sagde til dem: Mon det er et oplagt Raad, Sadrach, Mesach og Abed-Nego! at I ikke ville ære min Gud og ei tilbede det Guldbillede, som jeg haver ladet opreise?
15 Nu, dersom I ere rede paa den Tid, I høre Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, at falde ned og tilbede det Billede, som jeg lod gjøre, (er det godt;) men dersom I ikke tilbede, skulle I i den samme Time kastes midt i den gloende brændende Ovn; og hvo er den Gud, som skal redde eder af mine Hænder?
16 Sadrach, Mesach og Abed-Nego svarede og sagde til Kongen: Nebucadnezar! vi have ikke fornødent at svare dig i denne Sag.
17 See, vor Gud, som vi ære, er mægtig (nok) til at redde os; han kan, o Konge! redde af den gloende brændende Ovn og af din Haand.
18 Og om (han) ikke (vilde, da) skal det være dig vitterligt, o Konge! at vi ikke ville ære dine Guder og ei tilbede det Guldbillede, som du haver ladet opreise.
19 Da blev Nebucadnezar fuld af Grumhed, og hans Ansigts Skikkelse blev forandret imod Sadrach, Mesach og Abed-Nego; (og) han svarede og sagde, at man skulde gjøre Ovnen endnu syv Gange hedere, end man pleiede at hede den.
20 Og til de Mænd, (som vare) vældige til Strid, som vare i hans Hær, sagde han, at de skulde binde Sadrach, Mesach og Abed-Nego til at kastes i den gloende brændende Ovn.
46 Da faldt Kong Nebucadnezar paa sit Ansigt og nedbøiede sig for Daniel, og han sagde, at man skulde udøse for ham Madoffer og sød Lugt.
26 Da traadte Nebucadnezar frem til den gloende brændende Ovns Mund, svarede og sagde: Sadrach, Mesach og Abed-Nego, I den høieste Guds Tjenere! gaaer ud og kommer (hid)! Da gik Sadrach, Mesach og Abed-Nego ud midt af Ilden.
27 Og Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne og Kongens Raadsherrer samledes og saae disse Mænd, at Ilden havde ingen Magt over deres Legemer, og ikke et Haar paa deres Hoved var svedet, og deres Kjortler vare ikke forandrede, ja, Ildens Lugt var ikke gaaet igjennem dem.
28 Nebucadnezar svarede og sagde: Lovet være deres Gud, Sadrachs, Mesachs og Abed-Negos! som sendte sin Engel og reddede sine Tjenere, som forlode sig paa ham, idet de forandrede Kongens Ord og hengave deres Legemer, fordi de ikke vilde ære eller tilbede nogen Gud uden deres Gud!
29 Og der er givet en Befaling af mig, at alt Folk, Almue og Tungemaal, som taler (nogen) Bespottelse imod deres, det er Sadrachs, Mesachs og Abeo-Negos, Gud, skal hugges i Stykker, og hans Huus skal blive til en Møgdynge, fordi der er ingen anden Gud, der kan udfrie, som han.
30 Da gjorde Kongen Sadrach, Mesach og Abed-Nego lykkelige i Babels Landskab.
2 Der Beltsazar havde smagt Vinen, sagde han, at de skulde bære frem de Kar af Guld og Sølv, som hans Fader Nebucadnezar havde udtaget af Templet, som var i Jerusalem, at Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer kunde drikke af dem.
3 Da bleve Guldkarrene frembaarne, som de havde udtaget af Templet, af Guds Huus, som var i Jerusalem; og de drak af dem, Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer.
4 De drak Viin og prisede Guderne af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Steen.
5 I den samme Time gik Fingre frem (som) af et Menneskes Haand, og skreve tvært over for Lysestagen paa Kalken paa Væggen i det kongelige Palads, og Kongen saae Haandbladet, som skrev.
6 Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.
22 Da, fordi at Kongens Ord var hastigt, og Ovnen var hedet overmaade, dræbte den Ildslue de samme Mænd, som havde indkastet Sadrach, Mesach og Abed-Nego.
23 Men disse tre Mænd, Sadrach, Mesach og Abed-Nego, faldt midt i den gloende brændende Ovn, (som de vare) bundne.
24 Da forfærdedes Kong Nebucadnezar og stod hasteligen op; han svarede og sagde til sine Raadsherrer: Lode vi ikke kaste tre Mænd bundne midt i Ilden? de svarede og sagde til Kongen: (Det er) vist, o Konge!
1 Kong Nebucadnezar til alle Folk, Almue og Tungemaal, som boe paa den ganske Jord: Eders Fred vorde formeret!
28 Alt dette kom over Kong Nebucadnezar.
31 (Der) Ordet (var) endnu i Kongens Mund, faldt en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebucadnezar! Riget er gaaet fra dig.
28 Og den ganske Forsamling nedbøiede sig, naar man sang Sangene og basunede i Basunerne, (og) det altsammen, indtil Brændofferet var fuldendt.
29 Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig.
18 Og der Dagene vare tilende, efter hvilke Kongen havde sagt, at man skulde føre dem frem, da førte den øverste Kammertjener dem frem for Nebucadnezars Ansigt.
19 Og Kongen talede med dem, og Ingen blev funden af dem allesammen som Daniel, Hanania, Misael og Asaria; og de stode for Kongens Ansigt.
7 Nebucadnezar førte og (nogle) af Herrens Huses Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel.
23 Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret.
37 Nu priser og ophøier og ærer jeg, Nebucadnezar, Himmelens Konge, thi al hans Gjerning er Sandhed, og hans Stier ere rette, og han kan fornedre dem, som vandre i Hovmodighed.
28 Saa førte al Israel Herrens Pagtes Ark op med Frydeskrig og med Trompetlyd og med Basuner og med Cymbler, (og) de lode sig høre med Psaltere og Harper.
7 Og Kong Cyrus lod Herrens Huses Kar udføre, som Nebucadnezar havde udført af Jerusalem, og havde sat dem i sin Guds Huus.
1 I Jojakims, Judæ Konges, Riges det tredie Aar kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, for Jerusalem og beleirede den.
2 Og Herren gav Jojakim, Judæ Konge, i hans Haand, og en Deel af Guds Huses Kar, og dem lod han føre til Sinears Land, i sin Guds Huus, og Karrene lod han føre ind i sin Guds Forraadshuus.
7 Da kom samme Landshøvdinger og Statholdere i Hobetal til Kongen, og de sagde saa til ham: Kong Darius leve evindeligen!
19 Og for den Magts Skyld, som han havde givet ham, skjælvede og frygtede alle Folk, Almue og Tungemaal for ham; han ihjelslog, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde, og ophøiede, hvem han vilde, og fornedrede, hvem han vilde.
2 Da sagde Kongen, at de skulde kalde Spaamændene og Stjernetyderne og Troldkarlene og Chaldæerne til at forkynde Kongen hans Drømme; og de kom og stode for Kongens Ansigt.