Daniel 3:6

Original Norsk Bibel 1866

Og hvo, som ikke nedfalder og tilbeder, han skal i den samme Time kastes midt i den gloende brændende Ovn.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 29:22 : 22 og der skal optages af dem en Forbandelse iblandt alle Bortførte af Juda, som ere i Babel, at man skal sige: Herren sætte dig som Zedekias og som Achab, hvilke Kongen af Babel stegte paa Ilden,
  • Dan 3:11 : 11 og hvo, som ikke nedfaldt og tilbad, skulde kastes midt i den gloende brændende Ovn.
  • Dan 3:15 : 15 Nu, dersom I ere rede paa den Tid, I høre Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, at falde ned og tilbede det Billede, som jeg lod gjøre, (er det godt;) men dersom I ikke tilbede, skulle I i den samme Time kastes midt i den gloende brændende Ovn; og hvo er den Gud, som skal redde eder af mine Hænder?
  • Matt 13:42 : 42 Og de skulle kaste dem i Ildovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
  • Matt 13:50 : 50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
  • Åp 9:2 : 2 Og den oplod Afgrundens Brønd; og en Røg steg op af Brønden, lig Røgen af en stor Ovn, og Solen og Luften blev formørket af Brøndens Røg.
  • Åp 14:11 : 11 Og deres Pines Røg opstiger i al Evighed; og de have ikke Hvile Dag eller Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og hvo, som annammer dets Navns Mærke.
  • Esek 22:18-22 : 18 Du Menneskesøn! Israels Huus er blevet mig til Skum; alle de ere (som) Kobber og Tin og Jern og Bly midt i en Ovn, de ere (som) Sølvskum. 19 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi at I alle ere blevne til Skum, derfor, see, jeg vil samle eder midt i Jerusalem. 20 (Ligesom) man samler Sølv og Kobber og Jern og Bly og Tin midt i en Ovn til at blæse Ild over dem til at smelte, saa vil jeg samle (eder) i min Vrede og i min Grumhed, og lade eder blive (der) og smelte eder. 21 Ja, jeg vil samle eder og blæse med min Grumheds Ild over eder, og I skulle smeltes derinde. 22 Ligesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes midt derudi; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver udøst min Grumhed over eder.
  • Dan 2:5 : 5 Kongen svarede og, sagde til Chaldæerne: Den Sag er borte for mig; dersom I ikke kundgjøre mig den Drøm og Udtydningen derpaa, skulle I blive hugne i Stykker, og eders Huse gjøres til en Møgdynge.
  • Dan 2:12-13 : 12 For dette blev Kongen fortørnet og meget vred, og, han sagde, at man skulde omkomme alle Vise i Babel. 13 Og der udgik en Dom, og de Vise ihjelsloges; og man ledte efter Daniel og hans Medbrødre, at de skulde ihjelslaaes.
  • Dan 3:21 : 21 Da bandt de disse Mænd i deres Kjortler og deres Huer og deres Nederklæder og deres (andre) Klæder, og kastede dem midt i den gloende brændende Ovn.
  • Dan 6:7 : 7 Da kom samme Landshøvdinger og Statholdere i Hobetal til Kongen, og de sagde saa til ham: Kong Darius leve evindeligen!
  • Matt 4:9 : 9 Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig.
  • Åp 13:15-17 : 15 Og det fik Magt til at give Dyrets Billede Aand, saa at Dyrets Billede endog kunde tale og gjøre, at hvilkesomhelst, der ikke vilde tilbede Dyrets Billede, skulde ihjelslaaes. 16 Og det gjør, at der gives Alle, baade de Smaae og de Store, baade de Rige og de Fattige, baade de Frie og Trællene, et Mærke i deres høire Haand eller i deres Pande, 17 og at Ingen kan kjøbe eller sælge, uden den, som haver Mærket eller Dyrets Navn eller dets Navns Tal.
  • Mark 6:27 : 27 Og Kongen sendte strax En af Vagten hen og befoel at hente hans Hoved.
  • 1 Mos 19:28 : 28 Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra, og til alt Landet i den Slette; og han saae, og see, en Røg opgik af Landet, som en Røg af en Ovn.
  • 2 Mos 20:5 : 5 Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøger Fædres Misgjerning paa Børn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;
  • Jes 44:17 : 17 Men det Øvrige deraf gjør han til en Gud, til sit udskaarne Billede; han falder paa Knæ for det og nedbøier sig, og beder til det og siger: Fri mig, thi du er min Gud.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Dan 3:7-30
    24 vers
    95%

    7Derfor, paa den Tid, da alle Folkene hørte Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes Lyd og alle Slags Sange, faldt alle Folk, Almue og Tungemaal ned og tilbade det Guldbillede, som Kong Nebucadnezar havde ladet, opreise.

    8Derfor, paa den samme Tid gik (nogle) chaldæiske Mænd frem og udsagde Beskyldninger imod Jøderne.

    9De svarede og sagde til Kong Nebucadnezar: Kongen leve evindeligen!

    10Du, o Konge! gav en Befaling, at hvert Menneske, som hørte Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, skulde falde ned og tilbede Guldbilledet,

    11og hvo, som ikke nedfaldt og tilbad, skulde kastes midt i den gloende brændende Ovn.

    12(Nu) ere der jødiske Mænd, som du haver beskikket over Bestillingerne i det Landskab Babel: Sadrach, Mesach og Abed-Nego; disse Mænd agtede ikke, o Konge! din Befaling, de ærede ikke din Gud, og tilbade ikke det Guldbillede, som du haver ladet opreise.

    13Da sagde Nebucadnezar med Fnysen og Grumhed, at man skulde fremføre Sadrach, Mesach og Abed-Nego; da bleve de Mænd fremførte for Kongen.

    14Nebucadnezar svarede og sagde til dem: Mon det er et oplagt Raad, Sadrach, Mesach og Abed-Nego! at I ikke ville ære min Gud og ei tilbede det Guldbillede, som jeg haver ladet opreise?

    15Nu, dersom I ere rede paa den Tid, I høre Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, at falde ned og tilbede det Billede, som jeg lod gjøre, (er det godt;) men dersom I ikke tilbede, skulle I i den samme Time kastes midt i den gloende brændende Ovn; og hvo er den Gud, som skal redde eder af mine Hænder?

    16Sadrach, Mesach og Abed-Nego svarede og sagde til Kongen: Nebucadnezar! vi have ikke fornødent at svare dig i denne Sag.

    17See, vor Gud, som vi ære, er mægtig (nok) til at redde os; han kan, o Konge! redde af den gloende brændende Ovn og af din Haand.

    18Og om (han) ikke (vilde, da) skal det være dig vitterligt, o Konge! at vi ikke ville ære dine Guder og ei tilbede det Guldbillede, som du haver ladet opreise.

    19Da blev Nebucadnezar fuld af Grumhed, og hans Ansigts Skikkelse blev forandret imod Sadrach, Mesach og Abed-Nego; (og) han svarede og sagde, at man skulde gjøre Ovnen endnu syv Gange hedere, end man pleiede at hede den.

    20Og til de Mænd, (som vare) vældige til Strid, som vare i hans Hær, sagde han, at de skulde binde Sadrach, Mesach og Abed-Nego til at kastes i den gloende brændende Ovn.

    21Da bandt de disse Mænd i deres Kjortler og deres Huer og deres Nederklæder og deres (andre) Klæder, og kastede dem midt i den gloende brændende Ovn.

    22Da, fordi at Kongens Ord var hastigt, og Ovnen var hedet overmaade, dræbte den Ildslue de samme Mænd, som havde indkastet Sadrach, Mesach og Abed-Nego.

    23Men disse tre Mænd, Sadrach, Mesach og Abed-Nego, faldt midt i den gloende brændende Ovn, (som de vare) bundne.

    24Da forfærdedes Kong Nebucadnezar og stod hasteligen op; han svarede og sagde til sine Raadsherrer: Lode vi ikke kaste tre Mænd bundne midt i Ilden? de svarede og sagde til Kongen: (Det er) vist, o Konge!

    25Han svarede og sagde: See, jeg seer fire Mænd løse, som gaae midt i Ilden, og der er Intet fordærvet paa dem, og den Fjerdes Skikkelse er ligesom en Guds Søns.

    26Da traadte Nebucadnezar frem til den gloende brændende Ovns Mund, svarede og sagde: Sadrach, Mesach og Abed-Nego, I den høieste Guds Tjenere! gaaer ud og kommer (hid)! Da gik Sadrach, Mesach og Abed-Nego ud midt af Ilden.

    27Og Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne og Kongens Raadsherrer samledes og saae disse Mænd, at Ilden havde ingen Magt over deres Legemer, og ikke et Haar paa deres Hoved var svedet, og deres Kjortler vare ikke forandrede, ja, Ildens Lugt var ikke gaaet igjennem dem.

    28Nebucadnezar svarede og sagde: Lovet være deres Gud, Sadrachs, Mesachs og Abed-Negos! som sendte sin Engel og reddede sine Tjenere, som forlode sig paa ham, idet de forandrede Kongens Ord og hengave deres Legemer, fordi de ikke vilde ære eller tilbede nogen Gud uden deres Gud!

    29Og der er givet en Befaling af mig, at alt Folk, Almue og Tungemaal, som taler (nogen) Bespottelse imod deres, det er Sadrachs, Mesachs og Abeo-Negos, Gud, skal hugges i Stykker, og hans Huus skal blive til en Møgdynge, fordi der er ingen anden Gud, der kan udfrie, som han.

    30Da gjorde Kongen Sadrach, Mesach og Abed-Nego lykkelige i Babels Landskab.

  • Dan 3:1-5
    5 vers
    83%

    1Kong Nebucadnezar lod gjøre et Billede af Guld, tredsindstyve Alen var Høiden derpaa, og sex Alen Bredden derpaa; han lod opreise det i den Dal Dura, i Babels Landskab.

    2Og Kong Nebucadnezar sendte hen at forsamle Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne, Laugmændene, Rentemesterne, de Lovkyndige, Fogederne og alle Mægtige i Landskabet, at komme at indvie Billedet, som Kong Nebucadnezar havde ladet opreise.

    3Da forsamledes Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne, Laugmændene, Rentemesterne, de Lovkyndige, Fogederne og alle Mægtige i Landskabet, at indvie Billedet, som Kong Nebucadnezar havde ladet opreise; og de stode for Billedet, som Nebucadnezar havde ladet opreise.

    4Og Herolden raabte med Vælde: Lader det være eder sagt, I Folk, Almue og Tungemaal!

    5Paa den Tid, I høre Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, skulle I falde ned og tilbede Guldbilledet, som Kong Nebucadnezar haver ladet opreise.

  • 46Da faldt Kong Nebucadnezar paa sit Ansigt og nedbøiede sig for Daniel, og han sagde, at man skulde udøse for ham Madoffer og sød Lugt.

  • 7Da kom samme Landshøvdinger og Statholdere i Hobetal til Kongen, og de sagde saa til ham: Kong Darius leve evindeligen!

  • 16Da kom de Mænd i Hobetal til Kongen, og de sagde til Kongen: Du skal vide, o Konge! at det er de Meders og Persers Lov, at alt Forbud og Befaling, som Kongen stadfæster, maa ikke forandres.

  • 31(Der) Ordet (var) endnu i Kongens Mund, faldt en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebucadnezar! Riget er gaaet fra dig.

  • 69%

    12Da kom disse Mænd i Hobetal og fandt Daniel, som begjærede og bad om Naade for sin Gud.

    13Da kom de frem og sagde for Kongen om Kongens Forbud: Haver du ikke ladet forfatte et Forbud, at hvert Menneske, som begjærer (Noget) af nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage, uden af dig, o Konge! skulde kastes i Løvekulen? Kongen svarede og sagde: Det Ord er fast, efter de Meders og Persers Lov, som ikke maa overtrædes.

  • Dan 5:4-6
    3 vers
    69%

    4De drak Viin og prisede Guderne af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Steen.

    5I den samme Time gik Fingre frem (som) af et Menneskes Haand, og skreve tvært over for Lysestagen paa Kalken paa Væggen i det kongelige Palads, og Kongen saae Haandbladet, som skrev.

    6Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.

  • 9Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig.

  • 19Og Kongen talede med dem, og Ingen blev funden af dem allesammen som Daniel, Hanania, Misael og Asaria; og de stode for Kongens Ansigt.

  • 28Alt dette kom over Kong Nebucadnezar.

  • 9Og den tredie Engel fulgte dem og sagde med høi Røst: Dersom Nogen tilbeder Dyret og dets Billede, og modtager Mærket i sin Pande eller i sin Haand,

  • 15Saa bliver det for Mennesket til at brænde, og han tager deraf og varmer sig, og optænder (Ild) og bager Brød; ogsaa gjør han en Gud (deraf) og tilbeder (derfor), han gjør et udskaaret Billede deraf og falder paa Knæ for det.

  • 17Men det Øvrige deraf gjør han til en Gud, til sit udskaarne Billede; han falder paa Knæ for det og nedbøier sig, og beder til det og siger: Fri mig, thi du er min Gud.

  • 12For dette blev Kongen fortørnet og meget vred, og, han sagde, at man skulde omkomme alle Vise i Babel.

  • 67%

    35Da bleve Jernet, Leret, Kobberet, Sølvet og Guldet knuste tilsammen, og vare ligesom Avner af en Lo om Sommeren, og Vinden optog dem, og deres Sted blev aldeles ikke fundet; men den Steen, som slog til Billedet, blev til et stort Bjerg og opfyldte al Jorden.

    36Det er Drømmen, og Udtydningen derpaa skulle vi sige for Kongen.

  • 6De, som udryste Guld af Pungen og veie Sølv med Vægten, de lønne en Guldsmed, og han gjør det til en Gud, (for hvilken) de falde paa Knæ og nedbøie sig.