1 Krønikebok 11:7

Original Norsk Bibel 1866

Og David boede i Befæstningen; derfor kaldte man den Davids Stad.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Sam 5:7 : 7 Men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.
  • 1 Krøn 11:5 : 5 Og Indbyggerne af Jebus sagde til David: Du skal ikke komme herind; men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.
  • Sal 2:6 : 6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    6 Og Kongen drog hen og hans Mænd til Jerusalem imod de Jebusiter, som boede i Landet; og de sagde til David, sigende: Du skal ikke komme herind, uden du borttager de Blinde og de Lamme, som de vilde sige: David skal ikke komme herind.

    7 Men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.

    8 Thi David havde sagt paa den samme Dag: Hvosomhelst der slaaer Jebusiterne, efterat han har naaet til Tagrenden, og de Lamme og de Blinde, som Davids Sjæl hader, (han skal være øverst); derfor siger man: Lad en Blind eller en Lam ikke komme i Huset.

    9 Saa boede David i Befæstningen og kaldte den Davids Stad; og David byggede trindt omkring fra Millo og indentil.

    10 Og David gik altid (fremad) og blev stor; thi Herren Zebaoths Gud var med ham.

    11 Og Hiram, Kongen af Tyrus, sendte Bud til David, og Cedertræer og Mestere til at udhugge Træ, og Mestere til at udhugge Steen til Vægge; og de byggede David et Huus.

    12 Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel, og at han havde ophøiet hans Rige for hans Folks Israels Skyld.

  • 85%

    3 Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuels Tjeneste.

    4 Og David og al Israel drog hen til Jerusalem, det er Jebus; thi Jebusiterne vare der Landets Indbyggere.

    5 Og Indbyggerne af Jebus sagde til David: Du skal ikke komme herind; men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.

    6 Og David sagde: Hvo, som først slaaer Jebusiterne, skal være en Øverste og Høvedsmand; saa opsteg først Joab, Zerujas Søn, og blev Øverste.

  • 78%

    8 Og han byggede Staden deromkring, fra Millo og (aldeles) omkring; og Joab forbedrede det Øvrige af Byen.

    9 Og David gik stedse frem og blev stor, og den Herre Zebaoth var med ham.

  • 1 Og han gjorde sig Huse i Davids Stad, og beredte et Sted til Guds Ark, og udslog et Paulun til den.

  • 16 Og David var da i Befæstningen, og Philisternes Besætning var da i Bethlehem.

  • 74%

    6 men jeg udvalgte Jerusalem, at mit Navn skulde være der, og jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.

    7 Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.

  • 14 Og David var da i Befæstningen; men Philisternes Besætning var da i Bethlehem.

  • 73%

    28 Saa samle nu det øvrige Folk, og beleir Staden og indtag den, at jeg ikke skal indtage Staden, og jeg skulde blive navnkundig deraf.

    29 Saa samlede David alt Folket og drog til Rabba, og stred mod den og indtog den.

  • 73%

    1 Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.

    2 Og David befoel at samle de Fremmede, som vare i Israels Land, og han beskikkede Huggere til at hugge Stene, (som skulde) hugges til at bygge Guds Huus.

  • 3 Derhos førte David sine Mænd op, som vare hos ham, hver med sit Huus, og de boede i Hebrons Stæder.

  • 72%

    16 Fra den Dag, da jeg udførte mit Folk Israel af Ægypten, har jeg ikke udvalgt en Stad af alle Israels Stammer, at man skulde bygge et Huus, at mit Navn skulde der være; men jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.

    17 Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.

  • 7 og Beth-Zur og Socho og Adullam,

  • 17 Der Philisterne hørte, at de havde salvet David til Konge over Israel, da droge alle Philisterne op for at søge efter David; der David det hørte, da drog han ned til Befæstningen.

  • 5 Og David sagde til Achis: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, saa lad dem give mig Rum i een af Stæderne i Landet, at jeg maa boe der; thi hvorfor skal din Tjener boe i den kongelige Stad hos dig?

  • 54 Men David tog den Philisters Hoved og førte det til Jerusalem, og lagde hans Vaaben i sit Paulun.

  • 1 Og David gik derfra og undkom til Hulen ved Adullam; og der hans Brødre og hans Faders ganske Huus det hørte, da kom, de derhen ned til ham.

  • 16 Og David gjorde, saasom Gud havde befalet ham, og de sloge Philisternes Leir fra Gibeon og indtil Geser.

  • 10 Og David sagde: Herre, Israels Gud! din Tjener har hørt, at Saul søger efter at komme til Keila, for at fordærve Staden for min Skyld.

  • 71%

    10 Saa laae David med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad.

    11 Og de Dage, som David var Konge over Israel, vare fyrretyve Aar; han var Konge i Hebron syv Aar, og var Konge i Jerusalem tre og tredive Aar.

  • 25 Thi David havde sagt: Herren, Israels Gud, haver skaffet sit Folk Rolighed, og det skal boe i Jerusalem Indtil evig (Tid).

  • 17 Efter alle disse Ord og efter alt dette Syn, saaledes talede Nathan til David.

  • 7 Da blev det Saul tilkjendegivet, at David var kommen til Keila, og Saul sagde: Gud har overgivet ham i min Haand, thi han er indelukket, idet han er kommen i en Stad med dobbelte Porte og Stænger.

  • 10 Og David vilde ikke bortføre Herrens Ark til sig i Davids Stad; men David lod den føre hen til Obed-Edoms, den Githiters, Huus.

  • 20 Og David kom til Baal-Prazim, og David slog dem der og sagde: Herren har adskilt mine Fjender for mit Ansigt, som Vand adskilles; derfor kalder man det samme Steds Navn Baal-Prazim.

  • 1 Og det skede, der David boede i sit Huus, da sagde David til Nathan, Propheten: See, jeg boer i et Huus af Cedertræ, og Herrens Pagtes Ark (boer) under Gardiner.

  • 7 Saa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien, fra (at være) bag efter Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.

  • 22 Saa sværg mig nu ved Herren, at du ikke vil udrydde min Sæd efter mig, og at du ikke vil ødelægge mit Navn af min Faders Huus.

  • 31 og til dem i Hebron, og til alle de Stæder, hvor David havde vandret, han og hans Mænd.

  • 10 at jeg skal forflytte Riget fra Sauls Huus og opreise Davids Throne over Israel og over Juda fra Dan og indtil Beershaba.

  • 10 og Zora og Ajalon og Hebron, som vare i Juda og i Bejamin, faste Stæder.

    11 Og han befæstede de faste (Stæder) og satte Fyrster i dem, og Forraad af Spise og Olie og Viin.

  • 2 Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel; thi hans Rige blev overmaade ophøiet for hans Folks Israels Skyld.

  • 8 Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien bag efter Faarene til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel.

  • 5 Gak og siig til min Tjener, til David: Saaledes sagde Herren: Skulde du, du bygge mig et Huus, som jeg skulde boe udi?