1 Krønikebok 11:6
Og David sagde: Hvo, som først slaaer Jebusiterne, skal være en Øverste og Høvedsmand; saa opsteg først Joab, Zerujas Søn, og blev Øverste.
Og David sagde: Hvo, som først slaaer Jebusiterne, skal være en Øverste og Høvedsmand; saa opsteg først Joab, Zerujas Søn, og blev Øverste.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Og David og al Israel drog hen til Jerusalem, det er Jebus; thi Jebusiterne vare der Landets Indbyggere.
5Og Indbyggerne af Jebus sagde til David: Du skal ikke komme herind; men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.
6Og Kongen drog hen og hans Mænd til Jerusalem imod de Jebusiter, som boede i Landet; og de sagde til David, sigende: Du skal ikke komme herind, uden du borttager de Blinde og de Lamme, som de vilde sige: David skal ikke komme herind.
7Men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.
8Thi David havde sagt paa den samme Dag: Hvosomhelst der slaaer Jebusiterne, efterat han har naaet til Tagrenden, og de Lamme og de Blinde, som Davids Sjæl hader, (han skal være øverst); derfor siger man: Lad en Blind eller en Lam ikke komme i Huset.
7Og David boede i Befæstningen; derfor kaldte man den Davids Stad.
20Og Abisai, Joabs Broder, han var den Ypperste iblandt Tre, og han opløftede sit Spyd mod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne, og han var navnkundig iblandt de Tre.
21Af de Tre var han herligere end de To, derfor var han deres Høvedsmand; men han kom ikke nær de (første) Tre.
15Og Joab, Zerujas Søn, var over Krigshæren, og Josaphat, Ahiluds Søn, var Secretær.
34Og efter Achitophel var Jojada, Benajas Søn, og Abjathar; men Joab var Kongens Stridshøvedsmand.
16Og det skede, der Joab tog vare paa Staden, da satte han Uria paa det Sted, hvor han vidste, at der vare stridbare Mænd.
10Og disse ere de Øverste iblandt de Vældige, som David havde, som styrkede sig med ham i hans Rige hos al Israel, for at gjøre ham til Konge efter Herrens Ord over Israel.
11Og dette er Tallet paa de Vældige, som David havde: Jasobeam, Hachmoni Søn, en Øverste for Høvedsmændene; han opløftede sit Spyd mod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne paa eengang.
11Og der stod en Mand af Joabs unge Karle hos ham og sagde: Hvo, som har Lyst til Joab, og hvo, som er for David, han (følge), efter Joab!
16Og Joab, Zerujas Søn, var over Hæren, og Josaphat, Ahiluds Søn, var Secretær.
14Da drog Joab og det Folk, som var hos ham, frem til Krigen mod de Syrer, og de flyede for hans Ansigt.
15Der Ammons Børn saae, at de Syrer flyede, da flyede og de for Abisai, hans Broders, Ansigt og kom i Staden; og Joab kom til Jerusalem.
9Eser var den første, Obadja den anden, Eliab den tredie,
1Og det skede derefter, at David spurgte Herren ad og sagde: Skal jeg drage op i en af Judæ Stæder? og Herren sagde til ham: Drag op; og David sagde: Hvor skal jeg drage op? og han sagde: Til Hebron.
15Thi det skede, der David var i Edom, der Joab, Stridshøvedsmanden, drog op at begrave de Ihjelslagne, da slog han alt Mandkjønnet i Edom.
23Og Joab var over al Israels Hær, og Benaja, Jojadas Søn, var over de Crethi og over de Plethi.
6Da svarede David og sagde til Achimelech, den Hethiter, og til Abisai, Zerujas Søn, Joabs Broder, sigende: Hvo vil gaae ned med mig til Saul i Leiren? og Abisai svarede: Jeg, jeg vil gaae ned med dig.
4Men Kongens Ord fik Overhaand over Joab; saa drog Joab ud og vandrede igjennem al Israel, og kom til Jerusalem.
1Og David holdt et Raad med Høvedsmændene over Tusinde og over Hundrede og med alle Fyrsterne.
26Men Joab stred mod Ammons Børns Rabba og indtog den kongelige Stad.
27Og Joab sendte Bud til David og lod sige: Jeg haver stredet mod Rabba, og haver ogsaa indtaget Vandstaden.
28Saa samle nu det øvrige Folk, og beleir Staden og indtag den, at jeg ikke skal indtage Staden, og jeg skulde blive navnkundig deraf.
29Saa samlede David alt Folket og drog til Rabba, og stred mod den og indtog den.
1Og David talte Folket, som var hos ham, og han satte over dem Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Hundrede.
2Og David udsendte Folket, den tredie Part under Joabs Haand, og den tredie Part under Abisai, Zerujas Søns, Joabs Broders, Haand, og den tredie Part under Ithai, den Githiters, Haand, og Kongen sagde til Folket: Jeg, jeg vil ogsaa visseligen uddrage med eder.
13Da drog Joab frem og det Folk, som var hos ham, til Krigen imod de Syrer; og de flyede for hans Ansigt.
3Ahieser var den Ypperste, og Joas, Semaas, den Gibeathiters, Sønner, og Jesiel og Pelet, Asmaveths Sønner, og Beracha og Jehu, den Anathothiter.
30Thi Joab og hans Broder Abisai havde slaget Abner ihjel, derfor at han slog Asael, deres Broder, ihjel ved Gibeon i Krigen.
1Og det skede efter Josvæ Død, da adspurgte Israels Børn Herren og sagde: Hvo skal først drage op af os imod (de øvrige) Cananiter, til at stride imod dem?
7Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
18Og Abisai, Joabs Broder, Zerujas Søn, han var en Øverste for Høvedsmændene, og han opløftede sit Spyd over tre Hundrede, som bleve ihjelslagne; og han var navnkundig iblandt Tre.
2Dertilmed tilforn, der Saul var Konge over os, da var du den, som førte Israel ud og ind; saa haver Herren sagt til dig: Du, du skal føde mit Folk Israel, og du, du skal være en Fyrste over Israel.
20Da stod David tidlig op om Morgenen og forlod Smaaqvæget hos Vogteren, og bar og gik, saasom Isai havde befalet ham; og han kom til Vognborgen, der Hæren var uddragen i Slagordenen, og de havde raabt ud til Krigen.
18Da sendte Joab hen og lod give David tilkjende alle Krigens Sager.
57Og der David kom tilbage, der han havde slaget Philisteren, da tog Abner ham og ledede ham ind for Sauls Ansigt; og han havde Philisterens Hoved i sin Haand.
15Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.
25Og David sagde til Budet: Saa skal du sige til Joab: Lad ikke den Gjerning synes ond for dine Øine, thi Sværdet fortærer paa den og den (Maade); hold fast ved med din Krig imod Staden og nedbryd den! og gjør ham frimodig.
8Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
6Da sendte David til Joab, (sigende:) Send Uria, den Hethiter, til mig; og Joab sendte Uria til David.
7Da droge Joabs Mænd ud efter ham, og de Crethi og de Plethi og alle de Vældige, og de droge ud af Jerusalem for at forfølge Seba, Bichri Søn.
1Og Joab, Zerujas Søn, vidste, at Kongens Hjerte var til Absalom.
20Og David kom til Baal-Prazim, og David slog dem der og sagde: Herren har adskilt mine Fjender for mit Ansigt, som Vand adskilles; derfor kalder man det samme Steds Navn Baal-Prazim.
2Ogsaa tilforn, (ja) endog der Saul var Konge, haver du ført Israel ud og ført (dem) ind; saa haver og Herren din Gud sagt til dig: Du, du skal føde mit Folk Israel, og du, du skal være en Fyrste over mit Folk Israel.
32Og Herren skal lade hans Blod komme tilbage paa hans Hoved, fordi han faldt an paa to Mænd, som vare retfærdigere og bedre end han, og slog dem ihjel med Sværdet, og min Fader David vidste det ikke, nemlig Abner, Ners Søn, Stridshøvedsmand over Israel, og Amasa, Jethers Søn, Stridshøvedsmand over Juda;
1Og det skede paa den Tid, der Aaret var omme, paa den Tid, som Kongerne (pleie) at uddrage (til Krig), da førte Joab Stridshæren (ud) og fordærvede Ammons Børns Land, og kom og beleirede Rabba, men David blev i Jerusalem; og Joab slog Rabba og nedbrød den.