2 Samuelsbok 11:18
Da sendte Joab hen og lod give David tilkjende alle Krigens Sager.
Da sendte Joab hen og lod give David tilkjende alle Krigens Sager.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22Og Budet gik, og kom og gav David tilkjende alt det, som Joab havde sendt ham for.
23Og Budet sagde til David: Mændene fik Overhaand over os og gik ud imod os paa Marken, og vi vare efter dem indtil Døren af Porten.
24Men Skytterne skjøde fra Muren paa dine Tjenere, og der ere (Nogle) ihjelslagne af Kongens Tjenere; dertil er Uria, din Tjener, den Hethiter, ogsaa død.
25Og David sagde til Budet: Saa skal du sige til Joab: Lad ikke den Gjerning synes ond for dine Øine, thi Sværdet fortærer paa den og den (Maade); hold fast ved med din Krig imod Staden og nedbryd den! og gjør ham frimodig.
26Der Urias Hustru hørte, at Uria, hendes Mand, var død, da sørgede hun over sin Herre.
19Og han befoel Budet og sagde: Naar du haver udtalet til Kongen om alle Krigens Sager,
20og det skeer, at en Hastighed opstiger hos Kongen, og han siger til dig: Hvi kom I (saa) nær til Staden at stride? vidste I ikke, hvorledes de skyde fra Muren?
5Og Qvinden blev frugtsommelig; og hun sendte hen og lod kundgjøre for David og sige: Jeg er bleven frugtsommelig.
6Da sendte David til Joab, (sigende:) Send Uria, den Hethiter, til mig; og Joab sendte Uria til David.
7Og der Uria kom til ham, da spurgte David, om det (stod) vel med Joab og vel med Folket og vel med Krigen.
8Siden sagde David til Uria: Gak ned i dit Huus og toe dine Fødder; der Uria gik ud af Kongens Huus, da gik (man med) kongelig Skjenk ud efter ham.
9Men Uria laae for Døren af Kongens Huus med alle sin Herres Tjenere, og han gik ikke ned i sit Huus.
10Og de gave David tilkjende og sagde: Uria gik ikke ned i sit Huus; da sagde David til Uria: Kommer du ikke fra Veien? hvi gik du ikke ned i dit Huus?
11Og Uria sagde til David: Arken og Israel og Juda blive i Teltene, og Joab, min Herre, og min Herres Tjenere have leiret sig paa Marken, skulde jeg, jeg da gaae ind i mit Huus at æde og drikke og at ligge hos min Hustru? (saa vist som) du lever, og din Sjæl lever, jeg gjør ikke denne Gjerning.
12Da sagde David til Uria: Bliv og idag her, saa vil jeg imorgen lade dig fare; saa blev Uria i Jerusalem den samme Dag og den anden Dag.
13Og David indbød ham, og han aad for hans Ansigt og drak, og han gjorde ham drukken; og han gik ud om Aftenen at lægge sig paa sin Seng med sin Herres Tjenere og gik ikke ned i sit Huus.
14Og det skede om Morgenen, da skrev David et Brev til Joab og sendte det ved Urias Haand.
15Og han skrev i Brevet, sigende: Sætter Uria foran, der, hvor Krigen er stærkest, og vender tilbage fra ham, at han kan blive slagen og døe.
16Og det skede, der Joab tog vare paa Staden, da satte han Uria paa det Sted, hvor han vidste, at der vare stridbare Mænd.
17Og der de Mænd af Staden gik ud at stride imod Joab, da faldt der (Nogle) af Folket, af Davids Tjenere, og Uria, den Hethiter, døde ogsaa.
8Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
7Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
26Men Joab stred mod Ammons Børns Rabba og indtog den kongelige Stad.
27Og Joab sendte Bud til David og lod sige: Jeg haver stredet mod Rabba, og haver ogsaa indtaget Vandstaden.
1Og det skede, der Aaret var omme, paa den Tid, Kongerne (pleie) at uddrage (til Krig), da sendte David Joab og sine Tjenere med ham, og al Israel, og de fordærvede Ammons Børn og beleirede Rabba; men David blev i Jerusalem.
26Og der Joab gik ud fra David, da sendte han Bud efter Abner, og de hentede ham igjen fra den Vandgrav Sira; men David vidste det ikke.
23Der Joab og den ganske Hær, som var med ham, vare komne, da gave de Joab tilkjende, sigende: Abner, Ners Søn, kom til Kongen, og han lod ham fare, og han er bortgaaen med Fred.
24Da kom Joab til Kongen og sagde: Hvad har du gjort? see, Abner er kommen til dig, hvorfor lod du ham fare, at han er frit bortgaaen?
15Og ti unge Karle, som bare Joabs Vaaben, omringede (ham), og de sloge Absalom og dræbte ham.
4Men Kongens Ord fik Overhaand over Joab; saa drog Joab ud og vandrede igjennem al Israel, og kom til Jerusalem.
15Thi det skede, der David var i Edom, der Joab, Stridshøvedsmanden, drog op at begrave de Ihjelslagne, da slog han alt Mandkjønnet i Edom.
19Og Ahimaaz, Zadoks Søn, sagde: Kjære, lad mig løbe og føre Kongen Budskab, at Herren haver skaffet ham Ret af hans Fjenders Haand.
20Men Joab sagde til ham: Du skal ikke føre Budskab paa denne Dag, men en anden Dag skal du føre Budskab; men du skal ikke føre Budskab paa denne Dag, fordi at Kongens Søn er død.
21Og Joab sagde til Cusi: Gak hen, siig til Kongen det, som du haver seet; og Cusi bøiede sig ned for Joab og løb.
4Og David sagde til ham: Hvad er der skeet for en Sag? Kjære, kundgjør mig det; og han sagde: Alt Folket flyede af Krigen, og der faldt ogsaa meget af Folket og døde, ja endog Saul og Jonathan, hans Søn, ere døde.
11Og der stod en Mand af Joabs unge Karle hos ham og sagde: Hvo, som har Lyst til Joab, og hvo, som er for David, han (følge), efter Joab!
34Og efter Achitophel var Jojada, Benajas Søn, og Abjathar; men Joab var Kongens Stridshøvedsmand.
1Og det skede paa den Tid, der Aaret var omme, paa den Tid, som Kongerne (pleie) at uddrage (til Krig), da førte Joab Stridshæren (ud) og fordærvede Ammons Børns Land, og kom og beleirede Rabba, men David blev i Jerusalem; og Joab slog Rabba og nedbrød den.
5Og du, du veed ogsaa, hvad Joab, Zerujas Søn, gjorde ved mig, hvad han gjorde ved de to Stridshøvedsmænd i Israel, ved Abner, Ners Søn, og ved Amasa, Jethers Søn, som han slog ihjel, og udøste Krigsblod, der det var Fred, og kom Krigsblod paa sit Bælte, som var om hans Lænder, og paa sine Skoe, som vare paa hans Fødder.
3Og David sendte hen og lod spørge efter Qvinden; og En sagde: Er det ikke Bathseba, Eliams Datter, Urias, den Hethiters, Hustru?
17Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen, og han kom til dem og rustede sig imod dem; og David rustede sig imod de Syrer til Krig, og de strede med ham.
17Og der han kom nær til hende, da sagde Qvinden: Er du Joab? og han sagde: Jeg er; og hun sagde til ham: Hør din Tjenesteqvindes Tale; og han sagde: Jeg hører.
1Og det blev Joab tilkjendegivet: See, Kongen græder og sørger over Absalom.
12Da vendte Davids unge Karle sig til deres Vei, ja de vendte tilbage, og kom og forkyndte ham efter alle disse Ord.
41Uria, den Hethiter; Sabad, Ahlai Søn;
15Der Ammons Børn saae, at de Syrer flyede, da flyede og de for Abisai, hans Broders, Ansigt og kom i Staden; og Joab kom til Jerusalem.
15Og Joab, Zerujas Søn, var over Krigshæren, og Josaphat, Ahiluds Søn, var Secretær.
1Og Joab, Zerujas Søn, vidste, at Kongens Hjerte var til Absalom.
23Saa gjorde Joab sig rede og drog til Gesur, og førte Absalom til Jerusalem.
11Og Joab sagde til Manden, som gav ham det tilkjende: Men see, saae du det, hvorfor slog du ham da ikke der til Jorden? saa maatte jeg have givet dig ti (Sekel) Sølv og et Bælte.