2 Samuelsbok 11:5
Og Qvinden blev frugtsommelig; og hun sendte hen og lod kundgjøre for David og sige: Jeg er bleven frugtsommelig.
Og Qvinden blev frugtsommelig; og hun sendte hen og lod kundgjøre for David og sige: Jeg er bleven frugtsommelig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og det skede, der Aaret var omme, paa den Tid, Kongerne (pleie) at uddrage (til Krig), da sendte David Joab og sine Tjenere med ham, og al Israel, og de fordærvede Ammons Børn og beleirede Rabba; men David blev i Jerusalem.
2Og det skede paa en Aftens Tid, at David stod op af sin Seng og vandrede paa Taget af Kongens Huus, og saae fra Taget en Qvinde, som badede sig, og den Qvinde var saare deilig af Udseende.
3Og David sendte hen og lod spørge efter Qvinden; og En sagde: Er det ikke Bathseba, Eliams Datter, Urias, den Hethiters, Hustru?
4Da sendte David Bud og lod hende hente, og der hun kom til ham, da laae han hos hende, men hun helligede sig af sin Ureenhed, og hun vendte tilbage til sit Huus.
6Da sendte David til Joab, (sigende:) Send Uria, den Hethiter, til mig; og Joab sendte Uria til David.
7Og der Uria kom til ham, da spurgte David, om det (stod) vel med Joab og vel med Folket og vel med Krigen.
8Siden sagde David til Uria: Gak ned i dit Huus og toe dine Fødder; der Uria gik ud af Kongens Huus, da gik (man med) kongelig Skjenk ud efter ham.
9Men Uria laae for Døren af Kongens Huus med alle sin Herres Tjenere, og han gik ikke ned i sit Huus.
10Og de gave David tilkjende og sagde: Uria gik ikke ned i sit Huus; da sagde David til Uria: Kommer du ikke fra Veien? hvi gik du ikke ned i dit Huus?
11Og Uria sagde til David: Arken og Israel og Juda blive i Teltene, og Joab, min Herre, og min Herres Tjenere have leiret sig paa Marken, skulde jeg, jeg da gaae ind i mit Huus at æde og drikke og at ligge hos min Hustru? (saa vist som) du lever, og din Sjæl lever, jeg gjør ikke denne Gjerning.
12Da sagde David til Uria: Bliv og idag her, saa vil jeg imorgen lade dig fare; saa blev Uria i Jerusalem den samme Dag og den anden Dag.
13Og David indbød ham, og han aad for hans Ansigt og drak, og han gjorde ham drukken; og han gik ud om Aftenen at lægge sig paa sin Seng med sin Herres Tjenere og gik ikke ned i sit Huus.
14Og det skede om Morgenen, da skrev David et Brev til Joab og sendte det ved Urias Haand.
15Og han skrev i Brevet, sigende: Sætter Uria foran, der, hvor Krigen er stærkest, og vender tilbage fra ham, at han kan blive slagen og døe.
26Der Urias Hustru hørte, at Uria, hendes Mand, var død, da sørgede hun over sin Herre.
27Men der Sorgen var gaaen over, sendte David hen og lod hente hende til sit Huus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn; men den Gjerning, som David gjorde, var ond for Herrens Øine.
24Derefter trøstede David Bathseba, sin Hustru, og gik ind til hende og laae hos hende, og hun fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Salomo; men Herren elskede ham.
13Da sagde David til Nathan: Jeg haver syndet imod Herren; og Nathan sagde til David: Herren har ogsaa borttaget din Synd, du skal ikke døe.
14Dog, efterdi du haver kommet Herrens Fjender til at bespotte ved denne Gjerning, skal ogsaa den Søn, som dig er født, visseligen døe.
15Saa gik Nathan til sit Huus, og Herren slog Barnet, som Urias Hustru havde født David, at det blev sygt.
16Og David søgte Gud for Drengen, og David fastede meget og gik ind og blev Natten over, og laae paa Jorden.
13Og David tog endnu Medhustruer og Hustruer af Jerusalem, efterat han var kommen fra Hebron, og David bleve endnu Sønner og Døttre fødte.
22Og Budet gik, og kom og gav David tilkjende alt det, som Joab havde sendt ham for.
18Da sendte Joab hen og lod give David tilkjende alle Krigens Sager.
6Men Isai avlede Kong David; men Kong David avlede Salomon med Uriæ (Hustru).
28Og Kong David svarede og sagde: Kalder Bathseba til mig; og hun kom for Kongen og stod for Kongens Ansigt.
3Og David tog endnu Hustruer i Jerusalem, og David avlede endnu Sønner og Døttre.
9Hvorfor haver du foragtet Herrens Ord, at du gjorde det, som er ondt for hans Øine? Uria, den Hethiter, har du slaget (ihjel) med Sværdet, og hans Hustru har du taget dig til Hustru; men ham haver du slaget (ihjel) med Ammons Børns Sværd.
10Saa skal nu Sværdet ikke vige fra dit Huus evindeligen, fordi at du foragtede mig og tog Urias, den Hethiters, Hustru, at hun skulde være dig til en Hustru.
11Saa sagde Herren: See, jeg vil opreise Ulykke over dig af dit Huus, og tage dine Hustruer for dine Øine og give din Næste, at han skal ligge hos dine Hustruer for denne klare Sol.
16Og han sagde: Paa denne bestemte Tid, ved (denne) Aarets Tid, skal du tage en Søn i Favn; og hun sagde: Nei, min Herre, du Guds Mand! lyv ikke for din Tjenerinde.
17Og Qvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn paa den samme bestemte Tid, ved (samme) Aarets Tid, som Elisa havde sagt til hende.
17Og den ene Qvinde sagde: (Hør) mig, min Herre! jeg og denne Qvinde boede i eet Huus, og jeg fødte hos hende i Huset.
11Da talede Nathan til Bathseba, Salomos Moder, sigende: Har du ikke hørt, at Adonja, Hagiths Søn, er bleven Konge, og vor Herre David veed det ikke?
40Og der Davids Tjenere kom til Abigail i Carmel, da talede de til hende og sagde: David sendte os til dig, at tage dig sig til en Hustru.
24Men efter de Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og skjulte sig fem Maaneder og sagde:
14Og David sendte Bud til Isboseth, Sauls Søn, sigende: Giv (mig) min Hustru Michal, som jeg trolovede mig for hundrede af Philisternes Forhuder.
18Og han sagde: Hvad for Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Næseklud og din Kjep, som du haver i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham.
42Og Abigail skyndte sig og gjorde sig rede, og red paa et Asen, og (med hende) hendes fem Piger, som fulgte efter hende; og hun drog efter Davids Bud og blev ham til en Hustru.
14Da sendte Saul Bud at lade hente David, og hun sagde: Han er syg.
15Saa sendte Saul Budene at besee David og sagde: Bærer ham op til mig i Sengen, at man kan slaae ham ihjel.
5og den sjette, Jithream, af Egla, Davids Hustru; disse bleve David fødte i Hebron.
19Og hans Sønnekone, Pinehas's Hustru, var frugtsommelig, (nær ved) at føde; der hun hørte det Rygte, at Guds Ark var tagen, og at hendes Svoger var død og hendes Mand, da bøiede hun sig ned og fødte, thi hendes Veer betoge hende.
3Og jeg havde nærmet mig til Prophetinden, og hun undfangede og fødte en Søn; og Herren sagde til mig: Kald hans Navn Maher-Schalal, Chasch-Bas.
13Saa tog Boas Ruth, og hun blev hans Hustru, og han gik ind til hende; og Herren gav hende, (at hun blev) frugtsommelig, og hun fødte en Søn.
27Da gjorde David sig rede og drog hen, han og hans Mænd, og slog iblandt Philisterne to hundrede Mænd, og David fremførte deres Forhuder, og de opfyldte Kongen (Tallet) med dem, at han skulde blive Kongens Svoger; saa gav Saul ham Michal, sin Datter, til Hustru.
7Da sagde Nathan til David: Du er Manden; saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg udfriede dig af Sauls Haand,
11Og Hiram, Kongen af Tyrus, sendte Bud til David, og Cedertræer og Mestere til at udhugge Træ, og Mestere til at udhugge Steen til Vægge; og de byggede David et Huus.
3Og Herrens Engel aabenbaredes for Qvinden og sagde til hende: See, Kjære, du er ufrugtsommelig og føder ikke, men du skal blive frugtsommelig og føde en Søn.
22Og Obed avlede Isai, og Isai avlede David,