2 Samuelsbok 11:4
Da sendte David Bud og lod hende hente, og der hun kom til ham, da laae han hos hende, men hun helligede sig af sin Ureenhed, og hun vendte tilbage til sit Huus.
Da sendte David Bud og lod hende hente, og der hun kom til ham, da laae han hos hende, men hun helligede sig af sin Ureenhed, og hun vendte tilbage til sit Huus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og det skede, der Aaret var omme, paa den Tid, Kongerne (pleie) at uddrage (til Krig), da sendte David Joab og sine Tjenere med ham, og al Israel, og de fordærvede Ammons Børn og beleirede Rabba; men David blev i Jerusalem.
2Og det skede paa en Aftens Tid, at David stod op af sin Seng og vandrede paa Taget af Kongens Huus, og saae fra Taget en Qvinde, som badede sig, og den Qvinde var saare deilig af Udseende.
3Og David sendte hen og lod spørge efter Qvinden; og En sagde: Er det ikke Bathseba, Eliams Datter, Urias, den Hethiters, Hustru?
5Og Qvinden blev frugtsommelig; og hun sendte hen og lod kundgjøre for David og sige: Jeg er bleven frugtsommelig.
6Da sendte David til Joab, (sigende:) Send Uria, den Hethiter, til mig; og Joab sendte Uria til David.
7Og der Uria kom til ham, da spurgte David, om det (stod) vel med Joab og vel med Folket og vel med Krigen.
8Siden sagde David til Uria: Gak ned i dit Huus og toe dine Fødder; der Uria gik ud af Kongens Huus, da gik (man med) kongelig Skjenk ud efter ham.
9Men Uria laae for Døren af Kongens Huus med alle sin Herres Tjenere, og han gik ikke ned i sit Huus.
10Og de gave David tilkjende og sagde: Uria gik ikke ned i sit Huus; da sagde David til Uria: Kommer du ikke fra Veien? hvi gik du ikke ned i dit Huus?
11Og Uria sagde til David: Arken og Israel og Juda blive i Teltene, og Joab, min Herre, og min Herres Tjenere have leiret sig paa Marken, skulde jeg, jeg da gaae ind i mit Huus at æde og drikke og at ligge hos min Hustru? (saa vist som) du lever, og din Sjæl lever, jeg gjør ikke denne Gjerning.
12Da sagde David til Uria: Bliv og idag her, saa vil jeg imorgen lade dig fare; saa blev Uria i Jerusalem den samme Dag og den anden Dag.
13Og David indbød ham, og han aad for hans Ansigt og drak, og han gjorde ham drukken; og han gik ud om Aftenen at lægge sig paa sin Seng med sin Herres Tjenere og gik ikke ned i sit Huus.
14Og det skede om Morgenen, da skrev David et Brev til Joab og sendte det ved Urias Haand.
26Der Urias Hustru hørte, at Uria, hendes Mand, var død, da sørgede hun over sin Herre.
27Men der Sorgen var gaaen over, sendte David hen og lod hente hende til sit Huus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn; men den Gjerning, som David gjorde, var ond for Herrens Øine.
28Og Kong David svarede og sagde: Kalder Bathseba til mig; og hun kom for Kongen og stod for Kongens Ansigt.
24Derefter trøstede David Bathseba, sin Hustru, og gik ind til hende og laae hos hende, og hun fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Salomo; men Herren elskede ham.
13Og David tog endnu Medhustruer og Hustruer af Jerusalem, efterat han var kommen fra Hebron, og David bleve endnu Sønner og Døttre fødte.
15Og Bathseba kom ind til Kongen i Kammeret; og Kongen var saare gammel, og Abisag, den Sunamitiske, tjente Kongen.
16Og Bathseba neiede og bøiede sig ned for Kongen; da sagde Kongen: Hvad (fattes) dig?
3Og David tog endnu Hustruer i Jerusalem, og David avlede endnu Sønner og Døttre.
14Og David sendte Bud til Isboseth, Sauls Søn, sigende: Giv (mig) min Hustru Michal, som jeg trolovede mig for hundrede af Philisternes Forhuder.
15Og Isboseth sendte hen og tog hende fra Manden, fra Paltiel, Lais Søn.
9Hvorfor haver du foragtet Herrens Ord, at du gjorde det, som er ondt for hans Øine? Uria, den Hethiter, har du slaget (ihjel) med Sværdet, og hans Hustru har du taget dig til Hustru; men ham haver du slaget (ihjel) med Ammons Børns Sværd.
10Saa skal nu Sværdet ikke vige fra dit Huus evindeligen, fordi at du foragtede mig og tog Urias, den Hethiters, Hustru, at hun skulde være dig til en Hustru.
11Saa sagde Herren: See, jeg vil opreise Ulykke over dig af dit Huus, og tage dine Hustruer for dine Øine og give din Næste, at han skal ligge hos dine Hustruer for denne klare Sol.
40Og der Davids Tjenere kom til Abigail i Carmel, da talede de til hende og sagde: David sendte os til dig, at tage dig sig til en Hustru.
26Da sagde hans Tjenere disse Ord til David, og denne Sag var ret for Davids Øine, at han skulde vorde Kongens Svoger; men Bryllupsdagene vare ikke (endnu) opfyldte.
27Da gjorde David sig rede og drog hen, han og hans Mænd, og slog iblandt Philisterne to hundrede Mænd, og David fremførte deres Forhuder, og de opfyldte Kongen (Tallet) med dem, at han skulde blive Kongens Svoger; saa gav Saul ham Michal, sin Datter, til Hustru.
15Saa gik Nathan til sit Huus, og Herren slog Barnet, som Urias Hustru havde født David, at det blev sygt.
16Og David søgte Gud for Drengen, og David fastede meget og gik ind og blev Natten over, og laae paa Jorden.
14Men han vilde ikke høre paa hendes Røst og blev stærkere end hun, og krænkede hende og laae hos hende.
3Og David kom til sit Huus til Jerusalem, og Kongen tog de ti Qvinder, de Medhustruer, som han lod blive til at bevare Huset, og satte dem hen i et Huus i Forvaring og forsørgede dem, og han gik ikke ind til dem; og de vare indelukkede indtil deres Dødsdag, levende i Enkestand.
14Da sendte Saul Bud at lade hente David, og hun sagde: Han er syg.
15Saa sendte Saul Budene at besee David og sagde: Bærer ham op til mig i Sengen, at man kan slaae ham ihjel.
20Der David kom tilbage til at velsigne sit Huus, da gik Michal, Sauls Datter, ud imod David og sagde: Hvor æret var Israels Konge idag, som blottede sig idag for sine Tjeneres Tjenestepigers Øine, ligesom en af løse (Folk) ubluelig blotter sig!
11Og der hun bar dem frem til ham, at han skulde æde, da tog han fat paa hende og sagde til hende: Kom, min Søster, lig hos mig.
6Men Isai avlede Kong David; men Kong David avlede Salomon med Uriæ (Hustru).
35Saa tog David af hendes Haand det, som hun førte til ham, og han sagde til hende: Drag med Fred op til dit Huus, see, jeg adlød din Røst og ansaae din Person.
22Da udsloge de for Absalom et Paulun paa Taget, og Absalom gik ind til sin Faders Medhustruer for al Israels Øine.
14og lægger hende Sagers Handeler til, og udfører et ondt Rygte om hende og siger: Denne Qvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende,
16Og han holdt sig til hende ved Veien og sagde: Velan, Kjære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søns Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig.
18Og Bathseba sagde: Godt, jeg, jeg vil tale for dig til Kongen.
42Og Abigail skyndte sig og gjorde sig rede, og red paa et Asen, og (med hende) hendes fem Piger, som fulgte efter hende; og hun drog efter Davids Bud og blev ham til en Hustru.
21Og hver den, som rører ved hendes Leie, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen.
20Da stod David op fra Jorden, og toede sig og salvede sig og omskiftede sine Klæder, og gik ind i Herrens Huus og tilbad; og der han kom til sit Huus, da begjærede han (Mad), og de satte Brød for ham, og han aad.
17Og Babels Børn kom til hende, at ligge (hos hende) af Kjærlighed, og de besmittede hende med deres Horeri; og hun besmittede sig med dem, derefter blev hendes Sjæl dragen fra dem.
2Og Sichem, Hemors, den Heviters, Landsherrens Søn, saae hende, og han tog hende, og laae hos hende, og krænkede hende.
24Og dersom en Mand jo ligger hos hende, og hendes Ureenhed kommer paa ham, saa bliver han ureen i syv Dage, og hvert Leie, som han ligger paa, skal være ureent.
18Og han sagde: Hvad for Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Næseklud og din Kjep, som du haver i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham.