2 Samuelsbok 12:13

Original Norsk Bibel 1866

Da sagde David til Nathan: Jeg haver syndet imod Herren; og Nathan sagde til David: Herren har ogsaa borttaget din Synd, du skal ikke døe.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Sam 24:10 : 10 Da slog Davids Hjerte ham, efterat han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg haver saare syndet i det, jeg haver gjort, og nu Herre! Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning; thi jeg handlede meget daarligen.
  • 3 Mos 20:10 : 10 Og en Mand, som bedriver Hor med en Mands Hustru, den, som bedriver Hor med sin Næstes Hustru, den Horkarl og den Horekone skal visseligen dødes.
  • Ordsp 28:13 : 13 Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke, men den, som bekjender, og som forlader (dem), skal faae Barmhjertighed.
  • 1 Sam 15:30 : 30 Og han sagde: Jeg har syndet, men Kjære, ær mig nu for mit Folks Ældste og for Israel, og vend tilbage med mig, at jeg maa tilbede Herren din Gud.
  • Mika 7:18-19 : 18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed. 19 Han skal igjen forbarme sig over os, han skal undertrykke vore Misgjerninger; ja du skal kaste alle deres Synder i Havets Dybheder.
  • Sak 3:4 : 4 Da svarede han og sagde til dem, som stode for hans Ansigt, sigende: Borttager de skidne Klæder af ham; derefter sagde han til ham: See, jeg haver borttaget din Misgjerning fra dig, og vil iføre dig Helligdagsklæder.
  • Sal 32:1-5 : 1 Davids (Psalme), som giver Underviisning. Salig er den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er skjult. 2 Saligt er det Menneske, som Herren ikke tilregner Misgjerning, og i hvis Aand ikke er Svig. 3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag. 4 Thi din Haand blev Dag og Nat svar paa mig, saa at min Saft blev forvandlet til Sommerens Tørheder. Sela. 5 Jeg bekjendte min Synd for dig, og skjulte ikke min Misgjerning; jeg sagde: Jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren, og du, du forlod (mig) min Synds Misgjerning. Sela.
  • Sal 51:4 : 4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
  • Sal 51:16 : 16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Saligheds Gud! saa skal min Tunge synge (med Fryd) om din Retfærdighed.
  • Sal 130:3-4 : 3 Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae? 4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
  • Ordsp 25:12 : 12 (Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.
  • 3 Mos 24:17 : 17 Og naar Nogen slaaer noget Menneske ihjel, da skal han visseligen dødes.
  • 4 Mos 35:31-33 : 31 Og I skulle ikke tage Forsoning for en Manddrabers Person, naar han, som haver gjort Uret, (er skyldig til) at døe; thi han skal visseligen dødes. 32 Og I skulle ingen Forsoning tage, for at lade Nogen flye til sin Tilflugtsstad, eller at lade Nogen komme tilbage at boe i Landet, førend Præsten døer. 33 Og I skulle ikke besmitte Landet, som I boe udi; thi Blodet, det besmitter Landet, og for Landet kan ikke skee Forsoning for det Blod, som udøses deri, uden ved hans Blod, som udøste det.
  • 1 Sam 15:20 : 20 Da sagde Saul til Samuel: Jeg adlød dog Herrens Røst og gik paa den Vei, paa hvilken Herren sendte mig; og jeg førte Agag, de Amalekiters Konge, hid og ødelagde Amalekiterne.
  • 1 Sam 15:24-25 : 24 Da sagde Saul til Samuel: Jeg har syndet, at jeg har overtraadt Herrens Befaling og dine Ord; thi jeg frygtede for Folket og adlød deres Røst. 25 Og nu, Kjære, borttag min Synd, og vend tilbage med mig, saa vil jeg tilbede for Herren.
  • 1 Kong 13:4 : 4 Og det skede, der Kongen hørte den Guds Mands Ord, som raabte imod Alteret i Bethel, da rakte Jeroboam sin Haand ud fra Alteret og sagde: Griber ham; og hans Haand visnede, som han udrakte imod ham, saa han ikke kunde drage den tilbage til sig.
  • 1 Kong 21:20 : 20 Og Achab sagde til Elias: Har du fundet mig, min Fjende? og han sagde: Jeg har fundet (dig), fordi at du har solgt dig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine.
  • 1 Kong 22:8 : 8 Og Israels Konge sagde til Josaphat: (Her er) endnu en Mand, ved hvem man kan spørge Herren ad; men jeg, jeg hader ham, fordi han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt; (det er) Michæas, Jimlas Søn; og Josaphat sagde: Kongen sige ikke saa.
  • 2 Kong 1:9 : 9 Og han sendte en Høvedsmand over Halvtredsindstyve til ham, og hans Halvtredsindstyve; og han kom op til ham, og see, han sad paa Bjergets Top, og han sagde til ham: Du Guds Mand! Kongen siger: Kom ned.
  • 2 Krøn 16:10 : 10 Men Asa blev fortørnet paa den Seer og lagde ham i Fængsels Huus, thi han blev vred paa ham for dette; og Asa fortrykte Nogle af Folket paa den samme Tid.
  • 2 Krøn 24:20-22 : 20 Og Guds Aand iførte Sacharia, Jojadas, Præstens, Søn, og han stod op over Folket og sagde til dem: Saa sagde Gud: Hvorfor overtræde I Herrens Bud? derfor skulle I ikke være lykkelige; thi I have forladt Herren, og han haver forladt eder. 21 Men de gjorde et Forbund imod ham og stenede ham med Stene efter Kongens Bud i Forgaarden ved Herrens Huus. 22 Og Kong Joas kom ikke den Miskundhed ihu, som Jojada, hans Fader, gjorde mod ham, men slog hans Søn ihjel; og der han døde, sagde han: Herren skal see og randsage det.
  • 2 Krøn 25:16 : 16 Men det skede, der han talede til ham, da sagde han til ham: Mon man har sat dig til Kongens Raad? lad af, dig (selv til Bedste); hvorfor skulle de slaae dig? da lod Propheten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud haver (i sit Raad) besluttet at fordærve dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.
  • Job 7:20-21 : 20 Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde? 21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
  • Job 33:27 : 27 Han skal beskue Menneskene og sige: Jeg haver syndet og forvendt Retten, men det haver ikke været mig nyttigt.
  • Matt 14:3-5 : 3 Thi Herodes havde grebet Johannes, og bundet ham og lagt ham i Fængsel for Herodias, sin Broder Philips Hustrues, Skyld. 4 Thi Johannes sagde til ham: Det er dig ikke tilladt at have hende. 5 Og han havde gjerne slaaet ham ihjel, men frygtede for Folket, thi de holdt ham for en Prophet.
  • Matt 14:10 : 10 Og han sendte hen og lod Johannes halshugge i Fængslet.
  • Luk 15:21 : 21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg haver syndet imod Himmelen og for dig, og er ikke længere værd at kaldes din Søn.
  • Apg 2:37 : 37 Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?
  • Apg 13:38-39 : 38 Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham kundgjøres eder Syndernes Forladelse; 39 og fra Alt, hvorfra I ikke kunne vorde retfærdiggjorte ved Mose Lov, retfærdiggjøres ved ham Enhver, som troer.
  • Rom 8:33-34 : 33 Hvo vil anklage Guds Udvalgte? Gud er den, som retfærdiggjør. 34 Hvo er den, som fordømmer? Christus er den, som er død, ja meget mere, som og er opreist, som og er ved Guds høire Haand, som og træder frem for os.
  • Hebr 9:26 : 26 — ellers burde det ham ofte at have lidt fra Verdens Grundvold blev lagt — men nu er han eengang ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at afskaffe Synden ved sit Offer.
  • 1 Joh 1:7-2:1 : 7 Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu Christi, hans Søns, Blod renser os fra al Synd. 8 Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os. 9 Dersom vi bekjende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed. 10 Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os. 1 Mine Børn! dette skriver jeg eder til, paa det I ikke skulle synde; og dersom Nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen, Jesum Christum, den Retfærdige;
  • Åp 1:5 : 5 og fra Jesu Christo, det tro Vidne, den Førstefødte af de Døde og den Jordens Kongers Fyrste, som os elskede og aftvættede os fra vore Synder med sit Blod,
  • Jes 6:5-7 : 5 Da sagde jeg: Vee mig! thi jeg maa (visseligen) udryddes, thi jeg haver urene Læber og boer midt iblandt et Folk, som haver urene Læber; thi mine Øine have seet Kongen, den Herre Zebaoth. 6 Da fløi een af de Seraphim til mig, og havde en Glød i sin Haand, (som) han tog af Alteret med en Tang. 7 Og han lod den røre ved min Mund og sagde: See, denne haver rørt ved dine Læber, og din Misgjerning skal bortvige, og din Synd forsones.
  • Jes 38:17 : 17 See, udi Fred kom paa mig en Bitterhed, (ja) en Bitterhed; men du, du haver kjærligen annammet min Sjæl fra Fordærvelsens Hule, thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg.
  • Jes 43:24 : 24 Du kjøbte mig ikke Calmus for Penge, skjenkede mig ikke (overflødigen) med dit Slagtoffers Fedme; sandeligen, du kom mig til at tjene i dine Synder, du gjorde mig Møie med dine Misgjerninger.
  • Jes 44:22 : 22 Jeg haver udslettet dine Overtrædelser som en Taage, og dine Synder som en Sky; vend om til mig, thi jeg haver gjenløst dig.
  • Klag 3:32 : 32 Thi dersom han bedrøver, da skal han forbarme sig efter sin store Miskundhed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    5 Da optændtes Davids Vrede saare imod den Mand, og han sagde til Nathan: (Saa vist som) Herren lever, den Mand er et Dødsens Barn, som gjorde dette.

    6 Og han skal betale det Faar firedobbelt, fordi han gjorde denne Gjerning, og fordi han ikke sparede.

    7 Da sagde Nathan til David: Du er Manden; saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg udfriede dig af Sauls Haand,

    8 og jeg gav dig din Herres Huus og din Herres Hustruer i dit Skjød, og gav dig Israels og Judæ Huus; og dersom det er lidet, da vilde jeg lagt dig Saadant og Saadant til.

    9 Hvorfor haver du foragtet Herrens Ord, at du gjorde det, som er ondt for hans Øine? Uria, den Hethiter, har du slaget (ihjel) med Sværdet, og hans Hustru har du taget dig til Hustru; men ham haver du slaget (ihjel) med Ammons Børns Sværd.

    10 Saa skal nu Sværdet ikke vige fra dit Huus evindeligen, fordi at du foragtede mig og tog Urias, den Hethiters, Hustru, at hun skulde være dig til en Hustru.

  • 81%

    14 Dog, efterdi du haver kommet Herrens Fjender til at bespotte ved denne Gjerning, skal ogsaa den Søn, som dig er født, visseligen døe.

    15 Saa gik Nathan til sit Huus, og Herren slog Barnet, som Urias Hustru havde født David, at det blev sygt.

    16 Og David søgte Gud for Drengen, og David fastede meget og gik ind og blev Natten over, og laae paa Jorden.

  • 79%

    8 Da sagde David til Gud: Jeg haver saare syndet, at jeg haver gjort denne Gjerning; men nu, Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning, thi jeg handlede meget daarligen.

    9 Og Herren talede til Gad, Davids Seer, og sagde:

  • 12 Thi du, du haver gjort det i Løndom, men jeg, jeg vil gjøre denne Gjerning for al Israel og for Solen.

  • 15 Efter alle disse Ord og efter alt dette Syn, saaledes talede Nathan til Kong David.

    16 Da kom Kong David og blev for Herrens Ansigt og sagde: Hvo er jeg, Herre Gud, og hvad er mit Huus, at du haver ført mig hidindtil?

  • 17 Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.

  • 77%

    17 Efter alle disse Ord og efter alt dette Syn, saaledes talede Nathan til David.

    18 Da kom Kong David og blev for Herrens Ansigt, og han sagde: Hvo er jeg, Herre, Herre, og hvad er mit Huus, at du haver ført mig hidindtil?

  • 1 Og Herren sendte Nathan til David, og der han kom ind til ham, da sagde han til ham: Der vare to Mænd i en Stad, en rig og en fattig.

  • 76%

    10 Da slog Davids Hjerte ham, efterat han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg haver saare syndet i det, jeg haver gjort, og nu Herre! Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning; thi jeg handlede meget daarligen.

    11 Og der David stod op om Morgenen, da skede Herrens Ord til Gad, Propheten, Davids Seer, og han sagde:

  • 76%

    1 Og det skede, der David boede i sit Huus, da sagde David til Nathan, Propheten: See, jeg boer i et Huus af Cedertræ, og Herrens Pagtes Ark (boer) under Gardiner.

    2 Da sagde Nathan til David: Gjør alt det, som er i dit Hjerte; thi Gud er med dig.

    3 Men det skede i den samme Nat, at Guds Ord skede til Nathan, sigende:

  • 74%

    23 Og de gave Kongen det tilkjende og sagde: See, (der er) Propheten Nathan; og der han kom for Kongens Ansigt, da bøiede han sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden.

    24 Og Nathan sagde: Min Herre Konge, har du, du sagt: Adonja skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne?

  • 74%

    15 Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.

    16 Og David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund svarede imod dig og sagde: Jeg, jeg har dræbt Herrens Salvede.

  • 74%

    3 Og Nathan sagde til Kongen: Gak, gjør alt det, som er i dit Hjerte; thi Herren er med dig.

    4 Men det skede i den samme Nat, at Herrens Ord skede til Nathan, sigende:

  • 17 Og David sagde til Gud: Haver jeg ikke sagt, at man skulde tælle Folket? ja jeg, jeg er den, som syndede og gjorde meget ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Herre min Gud! Kjære, lad din Haand være paa mig og paa min Faders Huus, og ikke paa dit Folk til Plage!

  • 73%

    4 Saa talede Jonathan godt om David til Saul, sin Fader, og sagde til ham: Kongen synde ikke imod sin Tjener, imod David, thi han har ikke syndet imod dig, saa ere og hans Gjerninger dig meget gode.

    5 Thi han har sat sit Liv i sin Haand og slog den Philister, og Herren gjorde en stor Frelsning for al Israel, det har du seet og glædet dig (derved); og hvorfor vil du synde imod uskyldigt Blod, at ihjelslaae David uforskyldt?

  • 5 Jeg bekjendte min Synd for dig, og skjulte ikke min Misgjerning; jeg sagde: Jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren, og du, du forlod (mig) min Synds Misgjerning. Sela.

  • 4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.

  • 72%

    1 Da flyede David fra Najoth i Rama, og kom og sagde for Jonathans Ansigt: Hvad haver jeg gjort? hvad er min Misgjerning, og hvad er min Synd for din Faders Ansigt, at han søger efter mit Liv?

    2 Og han sagde til ham: Det være langt fra, du skal ikke døe; see, min Fader gjør ikke stor Gjerning eller liden Gjerning, at han jo aabenbarer den for mine Øren; og hvorfor skulde min Fader skjule denne Gjerning for mig? det er ikke saa.

  • 21 Da sagde Saul: Jeg har syndet, kom tilbage, min Søn David! thi jeg vil ikke ydermere gjøre dig Ondt, fordi at mit Liv var dyrebart for dine Øine paa denne Dag; see, jeg haver gjort daarligt og faret vild saare meget.

  • 21 Ellers skeer det, naar min Herre Kongen ligger med sine Fædre, at jeg, jeg og min Søn Salomo maae være Syndere.

  • 71%

    18 Og det skede paa den syvende Dag, da døde Barnet, og Davids Tjenere frygtede for at give ham tilkjende, at Barnet var dødt, thi de sagde: See, der Barnet var levende, talede vi til ham, og han hørte ikke paa vor Røst; hvorledes skulle vi da sige til ham: Barnet er dødt? thi det maatte gjøre (ham) ondt.

    19 Men David saae, at hans Tjenere hviskede, og David forstod, at Barnet var dødt; og David sagde til sine Tjenere: Er Barnet dødt? og de sagde: Det er dødt.

  • 4 Herren skal opholde ham paa (hans) Sygeseng; du omvender alt hans Leie i hans Sygdom.

  • 71%

    11 Da talede Nathan til Bathseba, Salomos Moder, sigende: Har du ikke hørt, at Adonja, Hagiths Søn, er bleven Konge, og vor Herre David veed det ikke?

    12 Saa gak nu, Kjære, jeg vil give dig et Raad, at du skal redde dit Liv og din Søns Salomos Liv.

  • 10 Fremdeles sagde David: (Saa vist som) Herren lever, uden saa er, at Herren slaaer ham, eller hans Dag kommer, at han døer, eller han drager ned i Krigen og omkommer,

  • 16 Da sagde Kongen: Achimelech! du skal visseligen døe, du og din Faders ganske Huus.

  • 28 Der David hørte det siden, da sagde han: Jeg er uskyldig og mit Rige for Herren evindeligen for Abners, Ners Søns, Blod.

  • 19 Og han sagde til Kongen: Min Herre, tilregn mig ikke den Misgjerning, og kom ikke ihu, hvad din Tjener handlede ilde paa den Dag, da min Herre Kongen gik ud af Jerusalem, at Kongen skulde lægge det paa sit Hjerte.

  • 30 Og han sagde: Jeg har syndet, men Kjære, ær mig nu for mit Folks Ældste og for Israel, og vend tilbage med mig, at jeg maa tilbede Herren din Gud.

  • 23 Og Kongen sagde til Simei: Du skal ikke døe; og Kongen svoer ham det.

  • 32 Og Kong David sagde: Kalder mig Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn; og de kom ind for Kongens Ansigt.