1 Krønikebok 21:8

Original Norsk Bibel 1866

Da sagde David til Gud: Jeg haver saare syndet, at jeg haver gjort denne Gjerning; men nu, Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning, thi jeg handlede meget daarligen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Sam 12:13 : 13 Da sagde David til Nathan: Jeg haver syndet imod Herren; og Nathan sagde til David: Herren har ogsaa borttaget din Synd, du skal ikke døe.
  • 2 Sam 13:13 : 13 Men jeg, hvor skulde jeg føre min Skam hen? og du, du skulde være ligesom en af Daarerne i Israel; men nu, Kjære, tal til Kongen, thi han negter dig ikke mig.
  • 2 Sam 24:10 : 10 Da slog Davids Hjerte ham, efterat han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg haver saare syndet i det, jeg haver gjort, og nu Herre! Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning; thi jeg handlede meget daarligen.
  • 2 Krøn 10:9 : 9 Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talede til mig, sigende: Gjør du os det Aag lettere, som din Fader lagde paa os.
  • Sal 25:11 : 11 For dit Navns Skyld, Herre! forlad (mig) dog min Misgjerning, thi den er stor.
  • Sal 32:5 : 5 Jeg bekjendte min Synd for dig, og skjulte ikke min Misgjerning; jeg sagde: Jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren, og du, du forlod (mig) min Synds Misgjerning. Sela.
  • Sal 51:1-3 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme; 2 der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba. 3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder.
  • Jer 3:13 : 13 Kjend dog din Misgjerning, at du haver gjort Overtrædelse imod Herren din Gud, og (at) du er løbet hid og did (paa) dine Veie til fremmede (Guder) under alle grønne Træer, og I vilde ikke høre paa min Røst, siger Herren.
  • Hos 14:2 : 2 Omvend dig, Israel! til Herren din Gud; thi du er falden ved din Misgjerning.
  • Luk 15:18-19 : 18 Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig, 19 og er ikke længere værd at kaldes din Søn; gjør mig som en af dine Daglønnere.
  • Joh 1:29 : 29 Den anden Dag seer Johannes Jesum komme til sig og siger: See det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
  • 1 Joh 1:9 : 9 Dersom vi bekjende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.
  • 1 Mos 34:7 : 7 Og Jakobs Sønner kom af Marken, der de det hørte, og Mændene bleve fortrydelige derover og saare vrede; thi han havde gjort en Daarlighed mod Israel, at ligge hos Jakobs Datter, og saaledes burde ikke skee.
  • 1 Sam 13:13 : 13 Da sagde Samuel til Saul: Du har handlet daarligen, du har ikke holdt Herrens din Guds Bud, som han bød dig; thi nu havde Herren stadfæstet dit Rige over Israel evindelig.
  • 1 Sam 26:21 : 21 Da sagde Saul: Jeg har syndet, kom tilbage, min Søn David! thi jeg vil ikke ydermere gjøre dig Ondt, fordi at mit Liv var dyrebart for dine Øine paa denne Dag; see, jeg haver gjort daarligt og faret vild saare meget.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    10 Da slog Davids Hjerte ham, efterat han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg haver saare syndet i det, jeg haver gjort, og nu Herre! Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning; thi jeg handlede meget daarligen.

    11 Og der David stod op om Morgenen, da skede Herrens Ord til Gad, Propheten, Davids Seer, og han sagde:

  • 17 Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.

  • 17 Og David sagde til Gud: Haver jeg ikke sagt, at man skulde tælle Folket? ja jeg, jeg er den, som syndede og gjorde meget ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Herre min Gud! Kjære, lad din Haand være paa mig og paa min Faders Huus, og ikke paa dit Folk til Plage!

  • 21 Da sagde Saul: Jeg har syndet, kom tilbage, min Søn David! thi jeg vil ikke ydermere gjøre dig Ondt, fordi at mit Liv var dyrebart for dine Øine paa denne Dag; see, jeg haver gjort daarligt og faret vild saare meget.

  • 79%

    12 Thi du, du haver gjort det i Løndom, men jeg, jeg vil gjøre denne Gjerning for al Israel og for Solen.

    13 Da sagde David til Nathan: Jeg haver syndet imod Herren; og Nathan sagde til David: Herren har ogsaa borttaget din Synd, du skal ikke døe.

  • 9 Og Herren talede til Gad, Davids Seer, og sagde:

  • 30 Og han sagde: Jeg har syndet, men Kjære, ær mig nu for mit Folks Ældste og for Israel, og vend tilbage med mig, at jeg maa tilbede Herren din Gud.

  • 76%

    1 Til Sangmesteren; Davids Psalme;

    2 der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba.

    3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder.

    4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.

  • 5 Jeg bekjendte min Synd for dig, og skjulte ikke min Misgjerning; jeg sagde: Jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren, og du, du forlod (mig) min Synds Misgjerning. Sela.

  • 1 Da flyede David fra Najoth i Rama, og kom og sagde for Jonathans Ansigt: Hvad haver jeg gjort? hvad er min Misgjerning, og hvad er min Synd for din Faders Ansigt, at han søger efter mit Liv?

  • 18 Thi jeg er færdig til at halte, og min Pine er altid for mig.

  • 74%

    19 Og han sagde til Kongen: Min Herre, tilregn mig ikke den Misgjerning, og kom ikke ihu, hvad din Tjener handlede ilde paa den Dag, da min Herre Kongen gik ud af Jerusalem, at Kongen skulde lægge det paa sit Hjerte.

    20 Thi din Tjener kjender, at jeg, jeg haver syndet; og see, jeg er idag den Første, som er kommen af alt Josephs Huus at drage ned mod min Herre Kongen.

  • 4 Herren skal opholde ham paa (hans) Sygeseng; du omvender alt hans Leie i hans Sygdom.

  • 18 Da kom Kong David og blev for Herrens Ansigt, og han sagde: Hvo er jeg, Herre, Herre, og hvad er mit Huus, at du haver ført mig hidindtil?

  • 7 Men denne Gjerning var ond for Guds Øine, derfor slog han Israel.

  • 74%

    20 Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?

    21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).

  • 74%

    24 Da sagde Saul til Samuel: Jeg har syndet, at jeg har overtraadt Herrens Befaling og dine Ord; thi jeg frygtede for Folket og adlød deres Røst.

    25 Og nu, Kjære, borttag min Synd, og vend tilbage med mig, saa vil jeg tilbede for Herren.

  • 13 Da sagde David til Gad: Jeg er saare angest; Kjære, jeg vil falde i Herrens Haand, thi hans Barmhjertigheder ere saare store, og jeg vil ikke falde i Menneskens Haand.

  • 11 For dit Navns Skyld, Herre! forlad (mig) dog min Misgjerning, thi den er stor.

  • 5 Vi have syndet og handlet ilde, og have handlet ugudeligen og været gjenstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Rette.

  • 8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.

  • 9 Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.

  • 3 at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.

  • 13 Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).

  • 5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som mig hade uden Aarsag, mine Fjender, som (søge at) udrydde mig uden Skyld, ere mægtige; jeg maa da igjengive det, jeg ikke haver røvet.

  • 8 Saa gjør Miskundhed mod din Tjener, thi du har ført din Tjener i en Pagt med dig for Herren; men dersom der er nogen Misgjerning hos mig, saa slaa du mig ihjel, og hvorfor vilde du føre mig hen til din Fader?

  • 16 Da kom Kong David og blev for Herrens Ansigt og sagde: Hvo er jeg, Herre Gud, og hvad er mit Huus, at du haver ført mig hidindtil?

  • 18 Og han sagde: Hvorfor forfølger dog min Herre sin Tjener? thi hvad har jeg gjort, og hvad Ondt er i min Haand?

  • 29 Da sagde David: Hvad har jeg nu gjort? er det ikke (min) Forretning?

  • 20 Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.

  • 7 Da sagde Nathan til David: Du er Manden; saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg udfriede dig af Sauls Haand,

  • 9 Og han sagde: Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Achabs Hænder, at han skal dræbe mig?

  • 8 Da sagde David til Achis: Men hvad har jeg gjort, eller hvad har du fundet med din Tjener fra den Dag, jeg har været for dit Ansigt, indtil denne Dag, at jeg ikke skal komme og stride imod min Herre Kongens Fjender?

  • 15 Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen.

  • 14 Og David sagde til Gad: Jeg er saare angest; Kjære, lad os falde i Herrens Haand, thi hans Barmhjertigheder ere store, men jeg vil ikke falde i Menneskens Haand.

  • 21 Men David havde sagt: Visseligen, jeg haver forgjæves bevaret alt det, denne havde i Ørken, at der savnedes ikke Noget af alt det, som han havde; men han haver betalt mig Ondt for Godt.

  • 17 Og det skede, der David havde endt at tale disse Ord til Saul, da sagde Saul: Er dette din Røst, min Søn David? og Saul opløftede sin Røst og græd.

  • 9 Hvorfor haver du foragtet Herrens Ord, at du gjorde det, som er ondt for hans Øine? Uria, den Hethiter, har du slaget (ihjel) med Sværdet, og hans Hustru har du taget dig til Hustru; men ham haver du slaget (ihjel) med Ammons Børns Sværd.

  • 21 For dit Ords Skyld, og efter dit Hjerte haver du gjort al denne store Ting, at du vilde lade din Tjener vide det.

  • 23 Hvor mange ere mine Misgjerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd.

  • 3 og David sagde til de Gibeoniter: Hvad skal jeg gjøre ved eder, og hvormed skal jeg forsone, saa at I ville velsigne Herrens Arv?

  • 47 og de tage det igjen til Hjerte i Landet, hvorudi de ere fangne, og omvende sig og bede til dig om Naade i deres Land, som have taget dem fangne, og sige: Vi have syndet og handlet ilde, vi have været ugudelige,