1 Krønikebok 21:7

Original Norsk Bibel 1866

Men denne Gjerning var ond for Guds Øine, derfor slog han Israel.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jos 7:1 : 1 Men Israels Børn forgrebe sig saare paa det bandsatte (Gods); thi Achan, Søn af Charmi, Søn af Sabdi, Søn af Serah, af Judæ Stamme, tog af det Bandsatte, og Herrens Vrede optændtes imod Israels Børn.
  • Jos 7:5 : 5 Og de Mænd af Ai sloge ved sex og tredive Mænd af dem, og forfulgte dem (fra) foran Porten indtil Sebarim, og de sloge dem der, hvor (Veien) gik nedad; da blev Folkets Hjerte mistrøstigt og blev som Vand.
  • Jos 7:13 : 13 Staa op, hellige Folket og siig: Helliger eder til imorgen; thi saa siger Herren, Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel, du kan ikke staae for dine Fjenders Ansigt, indtil I borttage den Band midt ud af eder.
  • Jos 22:16-26 : 16 Saa siger al Herrens Menighed: Hvad er denne for en Forgribelse, som I have forgrebet eder med mod Israels Gud, at vende (eder) idag tilbage fra Herren, idet I bygge eder et Alter, at I ville idag være gjenstridige mod Herren? 17 Er Peors Misgjerning os (for) liden, af hvilken vi ikke have renset os indtil denne Dag? og Plagen var iblandt Herrens Menighed. 18 Og I, I vende tilbage idag fra Herren; og det skeer, om I ere idag gjenstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed. 19 Men dog, dersom eders Eiendoms Land er ureent, da kommer over til Herrens Eiendoms Land, der, hvor Herrens Tabernakel boer, og tager (Arv) midt iblandt os; og værer ikke gjenstridige imod Herren, og værer ikke gjenstridige imod os, at I bygge eder et Alter foruden Herrens vor Guds Alter. 20 Mon ikke Achan, Serahs Søn, forgreb sig saare paa det Forbandede? og der var en Vrede over al Israels Menighed, og denne Mand, han opgav ikke ene Aanden for sin Misgjerning. 21 Da svarede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme, og de sagde til de Øverste for Israels Tusinder: 22 Den stærke Gud, Gud Herren, den stærke Gud, Gud Herren, han veed det, og Israel, han skal vide det: Dersom (det er skeet) i Gjenstridighed, og dersom (det er skeet) i Overtrædelse mod Herren, saa frels os ikke paa denne Dag, 23 at vi vilde bygge os et Alter for at vende tilbage fra (at vandre) efter Herren; og dersom (det er skeet) for at offre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og dersom (det er skeet) til at gjøre Takoffers Offere derpaa, da skal Herren selv udkræve det, 24 og dersom vi ikke gjorde dette af Omhyggelighed for denne Sags Skyld, sigende: Eders Børn maatte sige til vore Børn herefter, sigende: Hvad have I (at gjøre) med Herren, Israels Gud? 25 Herren haver jo sat Jordanen til Landemærke imellem os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Deel i Herren; saa maatte eders Børn komme vore Børn til at høre op, at de skulde ikke frygte Herren. 26 Derfor sagde vi: Kjære, lader os gjøre os det, at bygge et Alter, ikke til Brændoffer og ei til Slagtoffer;
  • 2 Sam 11:27 : 27 Men der Sorgen var gaaen over, sendte David hen og lod hente hende til sit Huus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn; men den Gjerning, som David gjorde, var ond for Herrens Øine.
  • 2 Sam 21:1 : 1 Og der var Hunger i Davids Dage tre Aar, Aar efter Aar, og David søgte Herrens Ansigt, og Herren sagde: (Det er) for Sauls Skyld og for Blodhusets Skyld, fordi han ihjelslog de Gibeoniter.
  • 2 Sam 21:14 : 14 Og de begrove Sauls Been og hans Søns Jonathans i Benjamins Land i Zela udi Kis, hans Faders, Grav, og de gjorde alt det, som Kongen havde befalet; saa bønhørte Gud derefter Landet.
  • 2 Sam 24:1 : 1 Og Herrens Vrede blev ved at optændes imod Israel, og han tilskyndte David iblandt dem og sagde: Gak, tæl Israel og Juda.
  • 1 Kong 15:5 : 5 fordi David gjorde det, som ret var for Herrens Øine, og veg ikke fra alt det, som han bød ham, alle sit Livs Dage, uden i den Handel med Uria, den Hethiter.
  • 1 Krøn 21:14 : 14 Saa lod Herren Pestilentse komme i Israel, og der faldt af Israel halvfjerdsindstyve tusinde Mænd.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6Dog talte han ikke Levi og Benjamin midt iblandt dem; thi Kongens Ord var Joab vederstyggeligt.

  • 59Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.

  • 31da opkom Guds Vrede paa dem og ihjelslog Nogle iblandt de Fedeste af dem, og han nedslog de Udvalgte i Israel.

  • 8Da sagde David til Gud: Jeg haver saare syndet, at jeg haver gjort denne Gjerning; men nu, Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning, thi jeg handlede meget daarligen.

  • 17Og David sagde til Gud: Haver jeg ikke sagt, at man skulde tælle Folket? ja jeg, jeg er den, som syndede og gjorde meget ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Herre min Gud! Kjære, lad din Haand være paa mig og paa min Faders Huus, og ikke paa dit Folk til Plage!

  • 10Da slog Davids Hjerte ham, efterat han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg haver saare syndet i det, jeg haver gjort, og nu Herre! Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning; thi jeg handlede meget daarligen.

  • 21Derfor hørte Herren det og blev fortørnet, og en Ild optændtes i Jakob, og en Vrede kom ogsaa op i Israel,

  • 1Og Herrens Vrede blev ved at optændes imod Israel, og han tilskyndte David iblandt dem og sagde: Gak, tæl Israel og Juda.

  • 14Saa lod Herren Pestilentse komme i Israel, og der faldt af Israel halvfjerdsindstyve tusinde Mænd.

    15Og Gud sendte en Engel til Jerusalem til at fordærve den, og som han fordærvede den, saae Herren (dertil), og ham angrede det Onde, og han sagde til Engelen, som fordærvede: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel stod hos Ornans, den Jebusiters, Lade.

  • 24Joab, Zerujas Søn, havde begyndt at tælle, men fuldendte det ikke, fordi der blev en Vrede derfor over Israel; og Tallet kom ikke op i Kong Davids daglige Handelers (Bogs) Tal.

  • 20Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budet deres Fædre, og de løde ikke min Røst,

  • 27Da tog han sin Søn, den Førstefødte, som skulde bleven Konge i hans Sted, og offrede ham til Brændoffer paa Muren; da blev der en stor Vrede mod Israel, og de droge fra ham og kom tilbage til (deres) Land.

  • 10Og det var ondt for Herrens Øine, som han gjorde, og han slog ogsaa ham ihjel.

  • 10Da optændtes Herrens Vrede imod Ussa, og han slog ham, fordi han udrakte sin Haand til Arken, og han døde der for Guds Ansigt.

    11Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde revet et Rift paa Ussa, og han kaldte det samme Sted Perez-Ussa indtil denne Dag.

  • 72%

    20Saa forkastede Herren al Israels Sæd og plagede dem og gav dem i Røveres Hænder, indtil han kastede dem bort fra sit Ansigt.

    21Thi Israel rev sig fra Davids Huus, og de gjorde Jeroboam, Nebats Søn, til Konge; og Jeroboam drev Israel af fra (at følge) efter Herren og kom dem til at synde en stor Synd.

  • 72%

    7Da optændtes Herrens Vrede imod Ussa, og Gud slog ham der for hans Forseelses Skyld, saa at han døde der hos Guds Ark.

    8Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde revet et Rift paa Ussa, og han kaldte det Sted Perez-Ussa indtil denne Dag.

  • 3Og Israel føiede sig til Baal-Peor; da optændtes Herrens Vrede imod Israel.

  • 17Jeg var vred for hans Gjerrigheds Ondskab og slog ham, idet jeg skjulte mig, og jeg var vred; og han gik forvendt paa sit Hjertes Vei.

  • 7Og Israels Folk blev der slaget for Davids Tjeneres Ansigt, og der skede et stort Slag paa den samme Dag, (som var) paa tyve Tusinde.

  • 34Og denne Gjerning blev Jeroboams Huus til Synd, og at han skulde udslettes og ødelægges af Jorderige.

  • 18Derfor blev Herren saare vred paa Israel og borttog dem fra sit Ansigt; der blev Ingen tilovers uden Judæ Stamme alene.

  • 4Men Kongens Ord fik Overhaand over Joab; saa drog Joab ud og vandrede igjennem al Israel, og kom til Jerusalem.

  • 17Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.

  • 15Saa lod Herren Pestilentse komme i Israel fra Morgenen og indtil den bestemte Tid; og der døde af Folket fra Dan og indtil Beershaba halvfjerdsindstyve tusinde Mænd.

  • 7Da optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han solgte dem i de Philisters Haand og i Ammons Børns Haand.

  • 11Israel har syndet, ja de have ogsaa overtraadt min Pagt, hvilken jeg bød dem; ja de toge ogsaa af det bandsatte (Gods), ja de stjal ogsaa, og løi ogsaa, og lagde det ogsaa iblandt deres Tøi.

  • 70%

    15Og Herren skal slaae Israel, ligesom Røret røres i Vandet, og oprykke Israel af dette gode Land, som han gav deres Fædre, og bortstrøe dem paa hiin Side Floden, fordi at de gjorde deres Lunde og opirrede Herren.

    16Og han skal overgive Israel for Jeroboams Synders Skyld, som syndede, og som kom Israel til at synde.

  • 43Saa drog Israels Konge til sit Huus, ilde tilfreds og vred; og han kom til Samaria.

  • 9Du haver syndet fra Gibeas Dage af, o Israel! der stode de; den Krig i Gibea, (som blev ført) imod Uretfærdigheds Børn, skal ikke gribe dem.

  • 16Og de bortkastede de Fremmedes Guder midt ud fra sig og tjente Herren; og hans Sjæl blev bekymret over Israels Møie.

  • 27derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, at han haver ført al den Forbandelse over det, som skreven er i denne Bog.

  • 14see, saa skal Herren slaae dig med stor Plage paa dit Folk og paa dine Børn og paa dine Hustruer og paa alt dit Gods.

  • 6Og det angrede Israels Børn over Benjamin, deres Broder, og de sagde: Idag er een Stamme afhuggen af Israel.

  • 19Og han slog (nogle) af de Mænd i Beth-Semes, fordi de saae i Herrens Ark, og han slog af Folket halvfjerdsindstyve Mænd (og) halvtredsindstyve tusinde Mænd; da sørgede Folket, fordi Herren havde slaget paa Folket med et stort Slag.

  • 7Mon han haver slaget ham, som han slog den, der slog ham? eller mon han være ihjelslagen, som hans Ihjelslagne ere ihjelslagne?

  • 26Og han handlede saare vederstyggeligen, idet han vandrede efter de stygge Afguder, aldeles ligesom Amoriterne gjorde, hvilke Herren fordrev for Israels Børns Ansigt.

  • 18Fordi du ikke adlød Herrens Røst og ikke gjorde efter hans grumme Vrede imod Amalek, derfor haver Herren gjort denne Gjerning imod dig paa denne Dag.

  • 70%

    1Og Satan stod imod Israel, og han tilskyndte David til at tælle Israel.

    2Og David sagde til Joab og til Folkets Høvedsmænd: Gaaer, tæller Israel fra Beershaba og indtil Dan, og fører (Tallet) til mig, at jeg kan vide deres Tal.

  • 14Og han søgte ikke Herren; derfor dræbte han ham og vendte Riget til David, Isai Søn.

  • 4Men Kongens Ord fik Overhaand imod Joab og imod Høvedsmændene for Herren; saa drog Joab ud og Høvedsmændene for Hæren fra Kongens Ansigt til at tælle Folket Israel.

  • 20Mon ikke Achan, Serahs Søn, forgreb sig saare paa det Forbandede? og der var en Vrede over al Israels Menighed, og denne Mand, han opgav ikke ene Aanden for sin Misgjerning.

  • 15Da angrede det Folket over Benjamin, fordi Herren havde gjort et Skaar i Israels Stammer.